Henrik Bornemann: Forskelle mellem versioner

 

Bornemann blev født i [[København]] og var søn af

[[1657]] kom han som forældreløs

med sine to brødre, Christian og Joh. Adolph, i

samme år dr. theol. per [[bulle|bullam]].

 

Han hørte til den gamle,

stive [[luthersk ortodoksi|ortodokse skole]] og viste sig meget nidkær

og skoleholdere. [[14. oktober]] [[1693]] blev han udnævnt til

biskop over [[Sjælland]]s stift og skænkede, før han

skoler og fattige.

 

modstander forfulgte ham. Men han selv førte dog

striden på en lidet sømmelig måde og optrådte

Vandal måtte efter et

par års forløb afgøre sagen med en undskyldning,

[[Thomas Kingo|kingoske]] [[salmebog]]ssag til endelig afslutning.

 

Bornemann havde

i det hele taget svært ved at styre sin skarpe tunge

og beredte sig derfor også ofte vel fortjente

Han havde engang i stridens hede

sagt til Vandal: «Gud skal dømme eder, at I

I skal brænde derfor i Helvedes Afgrund. Jeg skal på

mine Knæ bede Gud, at I skal aldrig få nogen Kirke

Og på et landemode i Roskilde sagde han til en provst, der havde

udtalt sig vel dristig: «Jeg skal ikke lade af, før

blev ham ikke svar skyldig. Han mindede ham kun om,

at han gjorde bedst i at lade hovedet sidde på

I modsætning

til denne ubændige hidsighed må det dog fremhæves,

fattige studenter.

 

[[1699]] holdt han en latinsk ligprædiken over [[Christian 5.]],

og året efter salvede han [[Frederik 4.]] og dronning

så vidt som han fra sit standpunkt måtte stille

sig i modsætning til de [[pietisme|pietistiske]] bevægelser,

I begyndelsen

spores de nærmest på rent praktiske områder

fremme missionen i [[Trankebar]], lod han denne opfordre

Bornemann til at udpege nogle unge mænd, der kunne sendes

Men Sjællands biskop afviste

hårdnakket denne opfordring og bidrog derved selv

til at bane vejen for pietismen. Lütkens henvendte

sig til de pietistiske professorer i [[Halle (Saale)|Halle]], og disse

til København. [[1705]] fik Bornemann befaling til at ordinere

Allerede samme år måtte han søge

kongens tilladelse til at lade foretage undersøgelse

angående gudelige forsamlinger, der holdtes hos

to københavnske borgere. Husandagten lededes af tyske studenter, der tillige udbredte pietistiske

I sine bestræbelser for at standse disse

udskejelser understøttedes han dog af Lütkens,

tilbage, og Bornemann døde, inden pietismen fik overtaget.

 

Han havde [[1672]] ægtet Susanne Worm, datter af den

berømte [[Ole Worm]]. Hun døde [[1674]]. Året efter giftede han

<!-- Hieronimus Hieronimussen Buch (19.3.1630-18.9.1673) ~ 3.11.1661 Anne Henriksdatter Würger, øverste diakon og senere præst ved St. Petri i København. -->

Bornemann døde 31. december 1710 og bortgav

Iblandt hans

skrifter må fremhæves «Salvingsakten ved Frederik

IV's og Dronning Louises Kroning», et stort pragtværk

i [[folio]], som han udgav [[1702]]. Hans taler ved denne fest

Bornemann var

for lange tider den sidste sjællandske biskop, der

gejstlighed hans forargelse ved at optage en [[mode]],

der allerede i Christian 5.'s tid havde udbredt sig

og bar [[allongeparyk]].

 

{{reflist}}

 

 

* Denne artikel bygger på S. M. Gjellerups [http://runeberg.org/dbl/2/0535.html Biografi] i 1. udgave af ''[[Dansk biografisk leksikon]], tillige omfattende Norge for tidsrummet 1537-1814'', Udgivet af C. F. Bricka, 19 bd, Gyldendal, 1887-1905

 

{{DBL}}