Ritzaus Bureau: Forskelle mellem versioner

18 bytes fjernet ,  for 13 år siden
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
'''Ritzaus Bureau I/S''' (forkortet RB og Ritzau) er et dansk [[nyhedsbureau]], grundlagt af [[Erik Nicolai Ritzau]] i [[København]] den [[1. februar]] [[1866]] under navnet ''Nordisk Centralbureau for Telegrammer''. Nyhederne fra udlandet kom oprindeligt via [[telegraf]]en fra Wolffs Bureau (det nuværende [[Deutsche Presse-Agentur]] DPA) i [[Berlin]], mens Ritzau i dag samarbejder med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden, herunder deltager Ritzau i samarbejdsaftalen ved navn [[Gruppe 39]].
 
Ritzau var frem til [[1947]] ejet af familien Ritzau og derefter af den samlede danske [[presse]] i fællesskab som interessentskab. Desuden blev [[Danmarks Radio]] (DR) medejer fra den [[1. januar]] [[2007]]. Ritzau er baseret på et abonnementssystem således, at bureauet mod betaling leverer nyheder til de danske [[avis]]eraviser samt [[radiostation|radio]]- og [[tv]]-stationer, som ønsker at modtage nyheder fra Ritzaus Bureau.
 
Ritzau beskæftiger i alt 150 medarbejdere, hvoraf omkring 100 er [[redaktion]]elle. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion i Store Kongensgade i København, men bureauet har desuden redaktioner i [[Århus]], [[Bruxelles]], [[Berlin]] og på [[Christiansborg]]. I løbet af [[2007]] etableredes endvidere en redaktion i [[Odense]]. Adm. direktør og [[chefredaktør]] var [[Uffe Riis Sørensen]] indtil den [[1. januar]] [[2008]], hvorefter den tidligere DR-[[program]][[direktør]]programdirektør [[Lars Vesterløkke]] overtog professionen.
 
== Virksomhedsform ==
Ritzaus Bureau er et [[interessentskab]] og samtidig et moderselskab i en større dansk nyhedskoncern, der ydermere omfatter tre mindre datterselskaber med [[aktieselskab]]sform, hvis hovedopgaver er følgende:
 
RB-Børsen A/S er leverandør af danske finansnyheder til virksomheder, herunder primært den [[Finansiel virksomhed|finansielle erhvervssektor]] og [[børs]][[medie]]rbørsmedier i Danmark. Ritzaus Medieservice A/S udarbejder oversigter over blandt andet sportsresultater, biograffilm samt tv- og [[radio]][[program]]merradioprogrammer med udgangspunkt i præferencerne hos abonnenterne. Ritzaus Medienet A/S er en teknologivirksomhed, som organiserer forskellige datakommunikationssystemer mellem Ritzaus Bureau I/S, den danske presse samt [[billedbureau]]erne [[Polfoto]] og [[Scanpix]].
 
{{citat2|Ritzau er ikke en forretning i gængs forstand. Jeg plejer at sige til en socialdemokrat, at vi er en slags [[brugsforening]]. Og til en venstremand så siger jeg, at vi er en slags [[andelsmejeri]]|Uffe Riis Sørensen, tidl. Ritzau-chefredaktør i radioudsendelse på P1<ref>[http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/Udsendelser/2007/08/kaglende.htm ''Kaglende høns eller skarpe eksperter'' Udsendelse på P1 den 24. august 2007]</ref>}}
 
== Konkurrence ==
TV 2’s forhenværende adm. direktør [[Per Mikael Jensen]] erklærede efter tiltrædelsen den [[1. maj]] [[2006]], at [[TV 2]] havde planer om opstarten af sit eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede ''[[Nyhedsavisen]]s'' [[David Trads]] i [[2006]], at avisen ville opstarte nyhedsbureauet [[DNY]]. Imidlertid er disse to initiativer ikke blevet realiseret, hvilket også er gældende for planerne hos DR’s tidligere nyhedsdirektør [[Lisbeth Knudsen]]. Danmarks Radio (DR) skrinlagde nemlig sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den [[1. januar]] [[2007]].
 
== Cavlingprisen ==
 
== 40-procents-reglen ==
[[Konkurrencestyrelsen|Konkurrencerådet]] godkendte den [[30. november]] [[2005]], at Ritzaus Bureau fra den [[1. januar]] [[2007]] fik mulighed for at begrænse sine abonnenters (især [[gratisavis]]erne ''[[Urban]]'' og ''[[MetroXpress]]'') overforbrug af utilsigtede [[faksimileudgave]]r fra bureauets nyhedstjeneste. Denne godkendelse blev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige abonnenter (især betalingsaviserne), der - i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner - anså det for dels uacceptabelt og dels at bryde med ideen om interessentskabet, at de pågældende gratisaviser havde foretaget en [[outsourcing]] af deres journalistiske [[redaktion]]er til Ritzaus Bureau. Konkurrencerådet fastlagde begrænsningen til maksimalt 40% af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25%. Konkurrencerådet begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25% ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende position i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgør på baggrund af sin virksomhedsform.
 
== Fodnoter ==
Anonym bruger