Åbn hovedmenuen

Ændringer

4.074 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
Nyskrevet artiklel, baseret på DBL bl.a.
[[Billede: Bkh2 ill 547.png |thumb|200px|John Norcross i fængslet. Klik for stort foto]]

'''John Nicholas Norcross''' født [[23. april]] [[1688]] - død [[4. December]] [[1758]]. Britisk [[fribytter]] og dansk [[statsfange]], var søn af en [[Jacobiner|jacobinsk]] [[major]], blev født under åben himmel i nærheden af Liverpool og kom allerede som barn til søs og flakkede om i hele den vide verden. I [[Den Store Nordiske Krig]]s dage kom han i svensk tjeneste som [[Kaper|kaperkaptajn]], men blev i [[1718]] opbragt af [[Peter Wessel Tordenskiold|Tordenskjold]] ved [[Dragør]] og bragt til København, hvor han i nogen tid sad som [[krigsfange]] på [[Bremerholm]].

Herfra flygtede han til [[Sverige]], hvor han nu - som der menes under påvirkning af Gørtz - lagde en plan om at bortføre den danske [[kronprins]] [[Christian 4.|Christian (4.)]] og overgive ham i svenskernes hænder. 4 eller 5 gange i sommeren 1718 lagde han sig i sådant øjemed med en velbemandet båd på lur under en bro ved [[Charlottenlund Slot|Gyldenlund Slot]], hvor kronprins Christian opholdt sig, men det lykkedes ham ikke at gøre det forventede kup. Langt om længe blev Norcross [[1726]] pågrebet og hensat i [[Kastellet|Citadellet]] ved København.

Samme år i [[september]] brød han ud af sit fængsel og nåede heldigt til [[Hamborg]], via [[Skåne]], angiveligt efter at have svømmet til [[Hven]]. Men i [[1727]] blev han pågrebet i [[Altona]] og ført tilbage til sit fangehul. Under forhørene over Norcross, som også beskyldtes for at have villet rydde [[Frederik 4.]] af vejen og stikke den danske flåde i brand, brød han ud på ny, men blev straks indfanget og derpå efter kongens ordre i bolt og jern indsat i et 4 [[alen]] langt og 3 alen bredt bur af tykke egestolper, med en solid jernpæl på tværs af buret, hvortil han i lang tid var lænket og under opsyn af to [[underofficer]]er. Her sad den ulykkelige 15 eller 16 år, jævnlig fremvist som et vildt dyr for nysgerrige for penge. Det skal have været en fast søndagsfornøjelse for københavnerne at bese ''den skøre englænder.''
[[1742]] blev han på dronningens forbøn løst af jern og kom ud af ”fugleburet”, hvor han havde søgt trøst i sin elendighed ved at tæmme og dressere mus og rotter i hans fangehul, men sin frihed genvandt han aldrig; han sad til sin død i Citadellets fangetårn. [[Christian 6.]] noterer selv, at han gerne havde vist ham større nåde, hvis han ikke havde været et ''"saa aldeles slet og ugudeligt Menneske"''.

Norcross skrev på engelsk en beretning om sit eventyrlige liv, ''Libo pan, libo propal'' (Alt eller intet), udg. [[1796]], i hvilket skrift han dog ikke vedgår sine attentater mod kronprinsen. Norcross havde [[1717]] ægtet en Miss Brocke, de havde 2 sønner.



==Litteratur==
*[[Casper Peter Rothe]], ''Søe-Røverens eller den berygtede Caper-Capitain John Norcross Levnet og Trekker; tildeels beskrevet af ham selv i hans Fængsel i Castellet for Kiøbenhavn, tildeels oplyst af de over ham holte Forhører, og andre originale Brevskaber.'' København, 1756.

* ''Sørøveren eller, den berygtede fribytter og kaperkaptajn John Norcross levned og oplevelser dels beskrevet af ham selv i hans fængsel i Kastellet i København dels oplyst gennem de over ham holdte forhør og andre originale brevskaber.'' På nudansk ved Birthe Heien, [[Wormianum]] [[1978]]

==Eksterne henvisninger==

*[http://runeberg.org/dbl/12/0321.html Dansk Biografisk Lexikon, bd. XII, 319]


{{oplysningstiden}}

[[Kategori:Danmarks historie]]
[[Kategori:Danmarkshistoriens personer| Norcross, John Nicholas]]
[[Kategori:Danske forfattere| Norcross, John Nicholas]]
[[Kategori:Personer i oplysningstiden| Norcross, John Nicholas]]
[[Kategori:Spioner|Riegels, Niels Ditlev]]
[[Kategori:Født i 1688| Norcross, John Nicholas]]
[[Kategori:Død i 1758| Norcross, John Nicholas]]

[[de: Norcross, John Nicholas]]
[[en: Norcross, John Nicholas]]
[[nl:Norcross, John]]
[[pt:Norcross, John]]
[[ro:Norcross, John]]
[[pt:Norcross, John]]
[[ro:Norcross, John]]
514

redigeringer