ATC-togstop: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Baggrund og historie: et par rettelser - indhold og sprog
Linje 5:
Efter ulykken ved [[Frontal kollision i Kølkær|Kølkær]] den [[2. marts]] [[2000]], udarbejdede [[Banestyrelsen]] "Oplæg om jernbanesikkerhed". Her blev bl.a. skitseret et forslag om '''ATC-togstop''' som et alternativ til '''ATC'''. Formålet med var at få et simplere og dermed meget billigere og system end ATC uden det gik for meget ud over sikkerheden. I starten regnede man med, det ville koste ca. 1/4 af prisen af ATC, men efterfølgende blev prisen vurderet til 1/3 af prisen for ATC's faste anlæg (togene anvender de samme mobile ATC-anlæg med fuld funktionalitet). Uheldsomkostningerne skønnede man ville blive reduceret med 59% i forhold til ATC's 63%.
 
Projektet blev besluttet ved et politiske forlig den [[8. november]] [[2000]]. Man startede med et pilotprojekt imellem [[Esbjerg]] og [[Varde]] og under dendet testprojekt blev der afsløret et parnogle problemer,. hvor detDet ene blevskulle løstløses ved, at leverandøren [[Siemens]] videreudviklerville videreudvikle APTATP-balisen. Videreudviklingen blev færdig i [[2002]], men [[Siemens]] kunne først levere i starten af [[2004]]. Derefter kunne man installere systemet på strækningerne [[Vejle]] – [[Struer]], [[Esbjerg]] – [[Holstebro]] og [[Odense]] – [[Svendborg]], samt [[Århus]] - [[Grenaa]] som i forbindelse med udskiftning af [[sikringsanlæg|sikringsanlæggene]] blev inddraget i projektet i [[2003]]. ATC-togstop blev taget i brug på de to første strækninger den [[19. december]] [[2004]] og de 2 sidste i januar 2005.
 
== Teknikken ==