ATC-togstop: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Baggrund og historie: ret tekst - lidt tilføjelse
Linje 5:
Efter ulykken ved [[Frontal kollision i Kølkær|Kølkær]] den [[2. marts]] [[2000]], udarbejdede [[Banestyrelsen]] "Oplæg om jernbanesikkerhed". Her blev bl.a. skitseret et forslag om '''ATC-togstop''' som et alternativ til '''ATC'''. Formålet var at få et simplere og dermed meget billigere og system end ATC uden det gik for meget ud over sikkerheden. I starten regnede man med, det ville koste ca. 1/4 af prisen af ATC, men efterfølgende blev prisen vurderet til 1/3 af prisen for ATC's faste anlæg (togene anvender de samme mobile ATC-anlæg med fuld funktionalitet). Uheldsomkostningerne skønnede man ville blive reduceret med 59% i forhold til ATC's 63%.
 
Projektet blev besluttet ved et politiske forlig den [[8. november]] [[2000]]. Man startede med et pilotprojekt imellem [[Esbjerg]] og [[Varde]] og under det projekt blev der afsløret nogle problemer. Det ene problem skulle løses ved videreudvikling af ATP-balisen, så de kunne kodes efter forholdeforholdene. Videreudviklingen blev færdig i [[2002]], men leverandøren [[Siemens]] kunne først levere baliserne i starten af [[2004]]. Derefter kunne man efter et par års ekstra ventetid installere systemet på strækningerne [[Vejle]] – [[Struer]], [[Esbjerg]] – [[Holstebro]] og [[Odense]] – [[Svendborg]], samt [[Århus]] - [[Grenaa]] som blev inddraget i projektet i forbindelse med udskiftning af [[sikringsanlæg|sikringsanlæggene]] i [[2003]]. ATC-togstop blev taget i brug på de to første strækninger den [[19. december]] [[2004]] og de 2to sidste i januar 2005.
 
== Teknikken ==