Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Typo fixing, Replaced: medlemsskabet → medlemskabet (2) ved brug af AWB
Linje 51:
ideen i 1883. Samme år som han blev formand for [[Industriforeningen]] i København.
 
Foreningens målsætning havde siden stiftelsen i 1840-erne været at virke som sprechstallmeister for de moderne tider. Dette ved at introducere nyopfundne vidundere (for det meste maskiner) der kunne implementeres i samfundet. Men i årene forud for Philip Schous start som formand havde det arbejde haft ringe vilkår. Nok fordi medlemsprofilen havde forandret sig. Rapporter anslår at en majoritet af medlemmerne i slutningen af 1870-erne mest af alt opfattede medlemsskabetmedlemskabet som et klubmedlemsskab med vægt på de rekreative faciliteter.
 
Da Philip Schou foreslog en række tiltag for at fremme kunstindustrien, blev han derfor mødt med en negativ respons fra hvad der så ud til at være et flertal af Industriforeningens medlemmer. Et mindretal var dog alligevel i stand til at forpligte foreningen i den foreslåede retning. Formentlig mest på grund af deres status i foreningen.
Linje 62:
Institutioner korresponderede ikke altid til initiativtagernes opfattelse af de forbindelser der var nødvendige for at realisere projektet. Dette var afspejlet i en oversigt udfærdiget i begyndelsen af 1885. Listen viste hvem initiatitagerne mente var ønskelige medlemmer af udstillingskomiteen, og ikke alle mændene på listen tilhørte en organisation. Istedet repræsenterede de politiske, royale, og økonomiske fobindelser.
 
Det er næppe overraskende at en bred vifte af interesser var ønskelig for at sikre projektet. Men når medlemsskabmedlemskab af komiteen ikke blev afgrænset til institutioner, hvilken rolle var individer som sådan da faktisk tildelt i komiteen, der jo officielt bestod af organisationer? Det skal bemærkes at de fleste institutioner der fik adgang til komiteen, fik denne gennem invitationer. Invitationer der typisk ikke kun bestod af oplysningen om, hvor mange sæder i komiteen institutionen var tildelt, men videre navnet på de individer det var ønskeligt, at pågældende organisation udfyldte sæderne med.
 
Faktisk brugte initiativtagerne i nogle tilfælde institutionerne nærmest som spillekort. Det var tilfældet da Det Kongelige Landhusholdningsselskab tilsluttedes komiteen. Da selskabets repræsentanter ankom fastslog de, at de også repræsenterede tre andre organisationer, der dermed tilsluttedes komiteen. Eftersom adgangen til komiteen for disse nye organisationer havde korresponderet tæt til den personlige adgang oprindeligt tilladt via komiteens invitation, må det stå klart, at individer i sig selv blev anerkendt som lige så betydningsfulde som institutioner.
Linje 85:
 
[[Kategori:Københavns historie|Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888]]
[[Kategori:verdensudstillingerVerdensudstillinger]]
 
[[en:The Nordic Exhibition of 1888 (1888)]]
 
[[Kategori:verdensudstillinger]]