Versionen fra 25. apr. 2008, 18:38 redigér M (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 21.086 edits rettede ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. okt. 2008, 17:43 redigér fjern redigering Broadbot (diskussion \| bidrag) Botter 60.454 edits m Linkfix; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 2: '''Louis Christian August Glass''' ([[23. marts]] [[1864]] - [[22. januar]] [[1936]]) var en [[Danmark\|dansk]] [[pianist]], [[cellist]], [[dirigent]] og [[komponist]]. Søn af [[Christian Henrik Glass]] (1821-93), der også var en alsidig musiker, og som var [[organist]] ved [[Reformert kirke]] fra 1859-1893. 1877 oprettede C. H. Glass et konservatorium for klaverspil, der senere førtes videre af sønnen og bestod indtil 1932. Louis Glass søgte faderens embede efter dennes død, men fik det ikke. == Hans liv == L. Glass voksede altså op i et københavnsk hjem præget af musik. Foruden af faderen undervistes Louis af [[A. Rudinger]] og [[Franz Neruda]], men også [[Niels W. Gade]] deltog i hans uddannelse. I 1885 studerede han ved Konservatoriet i [[Bruxelles]] under [[Jules de Zarembski]], [[Joseph Wieniawski]] og [[Joseph Servais]]. Som debutant kunne han i sit 18. år i [[1882]] lade sig høre som solist i [[Tivoli]], både som pianist med Schumanns a-mol [[klaverkoncert]] og som cellist med en koncert i a-mol af en vis [[Goltermann]]. I 1889 modtog Glass [[Det anckerske Legat]] og rejste på studietur i [[Europa]]. Da han vendte hjem, var hans musikalske horisont ændret væk fra en [[nationalromantisk]] Gade-tradition til en voldsommere [[senromantisk]] stil. I [[1892]], kort før faderens død, overtog Louis Glass ledelsen af familiens musikskole. Men undervisningen og ledelsen her blev kun én side af Louis Glass' virksomhed i dansk musikliv. Hans karriere var oprindelig rettet mod rollen som aktiv musiker. Han spillede [[cello]] i forskellige sammenhænge og optrådte som solopianist. Han blev imidlertid ramt af en delvis lammelse i højre arm, og måtte opgive sin pianistkarriere. Som mange andre uheldige pianister skrev han et stykke for venstre hånd alene: ”Romance og Caprice for venstre Haand". Efter tiden som udøvende musiker deltog han i det pædagogiske og organisatoriske arbejde på musikfronten. Han var i [[1898]] sammen med musikhistorikeren [[Hortense Panum]] og komponisten [[Johan Bartholdy]] stifter af [[Musikpædagogisk Forening]] ([[Dansk Musikpædagogisk Forening]]) og fra begyndelsen af i dens Ledelse. Han var i bestyrelsen for [[Selskabet til Udgivelse af dansk Musik]] og var en tid formand for [[Danske Tonekunstneres Forening]]. 1915-18 var han dirigent i [[Dansk Koncertforening]]. I første række kom dog virksomheden som komponist. == Komponisten == Glass var jævnaldrende med [[Carl Nielsen]], og efter manges mening tog dennes dominerende position, især efter [[1. ~~Verdenskrig~~verdenskrig]], glansen af alle andre komponister i den generation. Først i slutningen af [[1900-tallet]] har visse af de andre komponister fra tiden igen fået opmærksomhed fra musikpublikummet. Specielt efter CD’ens indtog på markedet, er der kommet gang i indspilninger af musik af folk som [[Rued Langgaard]], [[Ludolf Nielsen]], Victor [[Bendix]], [[Hakon Børresen]] og Louis Glass. Men det er vel næppe Carl Nielsens skyld, at tiden ændrede sig. Han bidrog f.eks. som dirigent til opførelsen af flere af konkurrenternes værker. Desuden kan man sige, at Glass og andre jo selv som unge gjorde op med fortiden bl.a. ved i [[1896]] sammen med [[William Behrend]] og [[Gustav Helsted]] at tage initiativet til at stifte [[Musikselskabet af 14. Marts 1896]], hvis formål var at opføre herhjemme ukendt moderne musik. Medstiftere var bl.a. [[Alfred Tofft]] og [[Carl Nielsen]]. Selskabet eksisterede i knap ti år og bragte en række af [[Anton Bruckner\|Bruckners]] og [[Mahler]]s symfonier frem bl.a. i udgaver for to klaverer, foruden værker af [[César Franck]] og [[Richard Strauss]]. Det er karakteristisk, at disse komponister ikke udgjorde nogen gruppe med fælles æstetiske mål. De var blot enige om at fremme den ny musik og rette blikket ud over landets grænser. I øvrigt udviklede de sig individuelt. I hvert fald fulgte de to betydeligste af dem, Louis Glass og [[Carl Nielsen]], hver sin vej ud af 1890’er kulturen. Medens Louis Glass i stigende grad lod sin musik farve af en symbolladet, senere [[teosofisk]] tankegang, blev Carl Nielsen omkring århundredskiftet så at sige draget mod lyset samt skildringen af naturens og den menneskelige tilværelses skabende kræfter. I en artikel i ''[[Dansk Musik Tidsskrift]]'' [[1926]] nr. 8 skrives om forskellige komponistretninger: ” Én skæver ømt til [[Verismen]] med dens sensuelle Svælgen i Realismer, en anden bandlyser alt, hvad der kommer uden for den tørre [[Tonematematik]], én anerkender kun Rythmen som det fundamentale i Musikken, en anden [[Melodien]], mens en tredie holder paa [[Farven]]; nogle vil læse [[Partituret]] vandret, andre lodret o.s.v.” Man skal ikke vælge det ene eller det andet, men se på hvordan de forskellige holdninger supplerer hinanden. Og så trækker han Glass frem som en person der ”… har holdt sig rank og trofast mod sit sande Jeg og rendyrket sin Personlighed gennem Søgen og Kamp”. Derefter citeres Glass selv: ”Jeg har altid haft det saadan, at jeg ikke havde oplevet en Ting virkeligt, før jeg fik den indarbejdet i min aandelige Virksomhed paa den Maade, at jeg fik den omsat i Toner. . . derfor er alt, hvad jeg har skrevet, en Omsætning i Toner af Oplevelser, af selve mit Liv." Glass’s inspirationskilder siges at være Bruckner, [[Wagner]] og [[César Franck]], og desuden var han stærkt tiltrukket af [[teosofiske]] tanker og beskæftigede sig også med den danske filosof [[Martinus]]’s skrifter. Hans 6 symfonier roses for at have sikkert greb om tekniske og intellektuelle aspekter af musikken. Også hans kammermusik betegnes som velskrevet, angiveligt fordi han som både cellist og pianist kendte genrerne ud og ind. Nogle af værkerne er storladent tænkt og udført, men andre f.eks. orkestersuiten "Elverhøj", er charmerende og melodiøse og på visse steder næsten Ravel’ske. == Værker == === Værker med opusnumre === op. 1 ''Festmarch'' (orkester) op. 2 Orkestersuite Linje 86: op. 76 Trio for violin, viola og guitar (1934) === Andre værker === ''Largo funebre'' (fra strygekvartet i E<sup>b</sup>-dur) arrangeret for Strygeorkester Romance for violin og orkester (baseret på sats fra op. 29 Violinsonate i C-dur) Linje 100: korværker == Litteratur om Glass == [[Gerhardt Lynge]], ''Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse,'' København 1917 samt 2. omarbejdede og noget forkortede udgave (1917) Claus Røllum-Larsen, "Louis Christian August Glass", ''Die Musik in Geschichte und Gegenwart,'' Personenteil VII, sp. 1051f, Kassel etc. 2000 Linje 108: {{DEFAULTSORT:Glass, Louis}} [[Kategori:Danske komponister]] [[Kategori:Danske pianister]] [[~~kategori~~Kategori:Cellister fra Danmark]] [[Kategori:Senromantiske komponister]] [[Kategori:Dirigenter fra Danmark]]

Louis Glass: Forskelle mellem versioner