Wikipedia

Belejringen af Petersburg: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Linkfix; kosmetiske ændringer
Linje 21:
'''Richmond-Petersburg Kampagnen''' var en række slag, som blev udkæmpet omkring byen Petersburg i Virginia i perioden mellem [[15. juni]] [[1864]] og [[25. marts]] [[1865]] under den amerikanske borgerkrig. Selv om disse slag er bedre kendt under betegnelsen '''Belejringen af Petersburg''', var der ikke tale om en traditionel belejring, hvor en by er omringet på alle sider og forsyningslinierne er afskåret. Der var tale om 9 måneders skyttegravskrig for Unionsstyrker under kommando af [[generalløjtnant]] [[Ulysses S. Grant]] uden held angreb Petersburg og derefter byggede skyttegravslinier som strakte sig 50 km rundt om den østlige og sydlige udkant af byen. Petersburg var af afgørende betydning for forsyningen af [[general]] [[Robert E. Lee]]s hær og sydstaternes hovedstad [[Richmond]].
 
Lee gav til sidst efter for det overvældende pres - det punkt hvor forsyningslinierne blev endeligt overskåret og en rigtig belejring ville være begyndt - og opgave begge byer i april [[1865]], hvilket førte til hans retræte og overgivelse ved Appomattox Courthouse. Belejringen af Petersburg gav en forsmag på den skyttegravskrig, som ville blive almindelig i [[1. Verdenskrigverdenskrig]] og har derfor givet den en fremtrædende plads i krigshistorien. Den omfattede også det største antal sorte tropper i krigen, og de led store tab i [[slaget ved Krateret]] og [[Slaget ved Chaffin's Farm]].
 
== Baggrund ==
Petersburg, so var en velstående by på 18.000 indbyggere var et forsyningscenter for Konføderationens hovedstad Richmond på grund af dens strategiske placering lige syd for byen ved Appomattox floden, som gav adgang til at sejle på [[James River (Virginia)|James River]], foruden dens rolle som et vigtigt jernbaneknudepunkt hvor fem jernbaner mødtes. Hvis Unionen erobrede Petersburg ville det være umuligt or Robert E. Lee at fortsætte forsvaret af Richmond.
 
Slaget om byen begyndte kort efter Unionens nederlag i [[slaget ved Cold Harbor]]. Grant besluttede at erobre Richmond gennem Petersburg og begyndte at placere Unionens hær derefter den [[15. juni]], hvor han slap væk fra Lee og krydsede James River. Dette var udtryk for en ændret strategi i forhold til den forudgående Overland kampagne, hvor det primære mål havde været at lokke Lee ud i åbent terræn og besejre ham der. Nu valgte Grant et geografisk og politisk mål, og han vidste at han med sine overlegne styrker kunne belejre Lee der, fastholde ham, og enten sulte ham til overgivelse eller lokke ham ud til et afgørende slag. Lee troede først, at [[Richmond]] var Grants hovedmål og afgav kun nogle tropper under general [[P.G.T. Beauregard]] til at forsvare byen Petersburg.
 
== De modstående styrker ==
I begyndelsen af kampagnen bestod Grants Unionsstyrker af [[Army of the Potomac]], under [[generalmajor]] [[George G. Meade]] og [[Army of the James]], under generalmajor [[Benjamin Franklin Butler| Benjamin Butler]]. Army of the Potomac omfattede:
 
* II Korps under generalmajor [[Winfield S. Hancock]], som bestod af divisionerne under generalmajorerne [[David B. Birney]] og [[John Gibbon]] samt [[brigadegeneral]] [[Francis C. Barlow]].
Linje 35:
* VI Korps under generalmajor [[Horatio G. Wright]], som bestod af divisionerne under brigadegeneralerne [[David Allen Russell|David A. Russell]], [[Thomas H. Neill]] og [[James B. Ricketts]].
* IX Korps under generalmajor [[Ambrose Burnside]], som bestod af divisionerne under brigadegeneralerne [[James H. Ledlie]], [[Robert B. Potter]], [[Orlando B. Willcox]] og [[Edward Ferrero]] (den sidste division bestod af sorte tropper).
* Kavalerikorpset under generalmajor [[Philip Sheridan]], som bestod af divisionerne under brigadegeneralerne [[Alfred Thomas Torbert| Alfred T.A. Torbert]], [[David McM. Gregg]] og [[James H. Wilson]].
 
Army of the James omfattede:
* X Korps under brigadegeneral [[Alfred Terry| Alfred H. Terry]], som omfattede divisionerne under brigadegeneralerne [[Robert S. Foster (general)| Robert S. Foster]] og [[Adelbert Ames]].
* XVIII Korps under generalmajor [[William Farrar Smith| William F. “Baldy” Smith]], som omfattede divisionerne under brigadegeneralerne [[William T. H. Brooks]], [[John H. Martindale]] og [[Edward W. Hinks]] (den sidste var også en division med sorte tropper).
* Kavaleri Divisionen under brigadegeneral [[August Kautz]].
 
Linje 48:
* Andet Korps under generalløjtnant [[Jubal A. Early]] var den [[12. juni]] blevet sendt på operationer i Shenandoah dalen og spillede ingen direkte rolle i forsvaret af Petersburg.
* Tredje Korps under generalløjtnant [[A.P. Hill]], som omfattede divisionerne under generalmajorerne [[Henry Heth]] og [[Cadmus M. Wilcox]] samt brigadegeneral [[William Mahone]].
* Kavaleri korps under generalmajor [[Wade Hampton III| Wade Hampton]], som omfattede divisionerne under generalmajorerne [[Fitzhugh Lee]] og [[William Henry Fitzhugh Lee| W.H.F. "Rooney" Lee]].
 
Beauregard's militærområde, som omfattede North Carolina og det sydlige Virginia bestod af fire nedslidte divisioner under kommango af generalmajorerne [[Robert Ransom, Jr.]], [[Robert Hoke| Robert F. Hoke]] og [[William H. C. Whiting]] samt brigadegeneral [[Alfred H. Colquitt]]. (Senere i kampagnen blev Beauregards områder udvidet og reorganiseret så de også rummede divisionerne under generalmajorerne Hoke and [[Bushrod Johnson]].)
 
Grants hære var betydelig større end Lees under kampagnen, selv om styrkerne varierede. Under de første angreb på byen stod 15.000 unionstropper overfor 5.400 mænd under Beauregard. Den 18. juni var Unionshærens styrke på over 67.000 mod sydstatshærens 20.000. Mere typisk for kampagnen var tallet var midt i juli, hvor 70.000 Unionstropper stod overfor 36.000 fra sydstaterne omkring Petersburg og 40.000 Unionstropper under Butler stod overfor 21.000 omkring Richmond.<ref>Davis, pp. 18, 49, 64.</ref>
Linje 57:
Sydstatshæren havde omvendt svært ved at erstatte de folk, som blev mistet i kamp, ved sygdom og desertering.
 
== Slag i 1864 ==
[[Image:Richmond-Petersburg.png|thumb|300px|Richmond-Petersburg området, efteråret 1864
{{legend|#ff0000|Confederate}}
Linje 66:
 
[[Billede:Petersburg June15-16.png|thumb|300px|Belejringen af Petersburg, angreb 15. juni - 16 juni]]
; [[Andet slag ved Petersburg]] ([[15. juni]] &ndash;– [[18. juni]])
: Meades Army of the Potomac krydsede James River på transportskibe og en 670 meter lang pontonbro ved Windmill Point. Da Beaureard havde mistanke om at et angreb var forestående trak han Bushrod Johnson tilbage fra [[Bermuda Hundred Kampagnen| Bermuda Hundred]] og Hoke's tropper begyndte at ankomme fra Lee's hær, hvilket bragte forsvarerne på på 5.400. Butlers forreste elementer (Smiths XVIII Korps, Hinks's infanteri division og Kautzs kavaleri) krydsede Appomattoxfloden ved Broadway Landing og angreb forsvarsværkerne ved Petersburg den [[15. juni]]. Beauregards mænd blev drevet tilbage fra deres forreste skyttegrave ("Dimmock Line") til Harrison Creek. Efter mørkets frembrud blev XVIII Korps afløst af II Korps. Den [[16. juni]] erobrede II Korps en anden del af Sydstatshærens linie. Den 17. juni tog IX Korps mere terræn. Beauregard udtyndede linien ved Bermuda Hundred for at forsvare byen og Lee hastede forstærkninger til Petersburg fra Army of Northern Virginia. II, XI, og V Korps angreb den [[18. juni]] men blev kastet tilbage med store tab. Unionshærens ledere var ikke meget for at fortsætte angrebene da Beauregard havde igangsat en række omhyggelige udfald, som skulle få Unionshæren til at tro, at han havde flere tropper og kanoner end han havde, bl.a. ved at tænde flere lejrbål og bygge attrap kanoner af tømmer (kaldet kvæker-kanoner). På nuværende tidspunkt var sydstaternes fæstningsværker velbemandet og den største mulighed for at erobre Petersburg uden en belejring var tabt. Med Unionens fejltrin i de første dage af slaget var scenen sat for en langvarig belejring.
 
[[Billede:Petersburg June21-22.png|thumb|300px|Belejringen af Petersburg, fremstød mod jernbanerne og A.P. Hill's modangreb, [[21. juni]] &ndash;– [[22. juni]]]]
; [[Slaget ved Jerusalem Plank Road]] ([[21. juni]] &ndash;– [[24. juni]])
: Den [[21. juni]] forsøgte Unionens II Korps med støtte fra VI Korps at afskære Weldon jernbanen syd for Petersburg, der var en af de store forsyningsveje ind i byen. Det indledtes af Wilsons kavaleridivision, som begyndte at ødelægge sporene. Den [[22. juni]] gennemførte tropper fra A.P. Hills korps under ledelse af brigadegeneral [[William Mahone]] et modangreb, som tvang II Korps tilbage fra jernbanen til stillinger på Jerusalem Plank Road. Selv om Unionstropperne blev drevet væk fra deres fremskudte positioner kunne de forlænge deres belejringslinie længere mod vest.
 
[[Billede:Wilson-Kautz Raid.png|thumb|300px|Wilson-Kautz Raid, [[22. juni]] &ndash;– [[30. juni]]]]
; [[Slaget ved Staunton River Bridge]] ([[25. juni]])
: Den [[22. juni]] blev kavaleridivisionerne under Wilson og Kautz sendt af sted fra Petersburg for at forstyrre sydstaternes jernbanedrift. De red via Dinwiddie Court House og afskar South Side Railroad nær Fords Station den aften, ødelagde spor og bygninger foruden to forsyningstog. Den 23. juni fortsatte Wilson til krydsningen med Richmond & Danville Railroad ved Burke Station, hvor han stødte på elemanter af Rooney Lees kavaleri mellem Nottoway Court House og Blacks and Whites (vore dages Blackstone, Virginia). Wilson fulgte Kautz langs South Side Railroad og ødelagde omkring 50 km spor undervejs. Den [[24. juni]] mens Kauts fortsatte med mindre træfninger omkring Burkeville, krydsede Wilson over til Meherrin Station på Richmond & Danville og begyndte at ødelægge sporet. Den [[25. juni]] fortsatte Wilson og Kautz med at fjerne spor syd for Staunton River Bridge, hvor de blev forsinket af Hjemmeværnet, som forhindrede at broen blev ødelagt. Lees kavaleri division nærmede sig fra nordvest og tvang dem til at opgive deres forsøg på at erobre og ødelægge broen. På dette tidspunkt var de næsten 160 km fra Unionens linier.
Linje 83:
: Tidligt om morgenen den 29. juni ankom Kautzs kavaleridivison til Reams Station på Weldon jernbanen, som antoges at være i hænderne på Unionens infanteri. I stedet fandt Kautz vejen blokeret af Mahones infanteri division fra Sydstaterne. Wilsons division, som kæmpede mod elementer af Rooney Lees kavaleri sluttede sig til Kautz nær Reams Station hvor de var så godt som omringet. Omkring middag angreb Mahones infanteri divison deres front mens Fitzhugh Lees kavaleri divison truede Unionens flanke. Raiderne brændte deres vogne og opgav deres artilleri. Adskilt gennem sydstatstroppernes angreb huggede Wilson og hans mænd vej igennem og flygtede sydpå ad Stage Road for at krydse Nottoway floden, mens Kautz fortsatte over land og nåede Unionslinierne ved Petersburg da natten var ved at falde på. Wilson fortsatte øst på til Blackwater floden inden han drejede mod nord og nåede omsider Unions linier ved Light House Point den [[2. juli]]. Wilson-Kautz raidet ødelagde mere end 100 km jernbanen og afbrød midlertidig jernbanetrafikken ind i Petersburg men til en høj pris i mænd og heste.
 
; [[Første slag ved Deep Bottom]] ([[27. juli]] &ndash;– [[29. juli]])
: I natten mellem den [[26. juli]] og [[27. juli]], førte Winfield S. Hancock Unionens II Korps og to divisioner af Sheridans kavaleri over på nordsiden af James River for at true Richmond. Denne demonstration afledte Sydstatsstyrker fra det umiddelbart forestående angreb på Petersburg den 30. juli ([[Slaget ved Krateret]]). Forsøg på at oprulle Sydstatshærens positioner ved New Market Heights og Fussell's Mill blev opgivet da Sydstatshæren forstærkede sine linier kraftigt og udførte et modangreb. I løbet af natten til den [[29. juli]] krydsede Unionstropperne igen floden, men efterlod en garnison til at holde brohovedet ved Deep Bottom.
 
Linje 91:
 
[[Billede:Dictator at Petersburg.jpg|thumb|right|250px|"Dictator" belejrings morter på en militær jernbane ved Petersburg]]
; [[Andet slag ved Deep Bottom]] ([[13. august]] &ndash;– [[20. august]])
: I løbet af natten mellem [[13. august]] og [[14. august]] krydsede Unionens II og X korps foruden Greggs kavaleri division, alle under kommando af Winfield S. Hancock, James River ved Deep Bottom for at true Richmond. Samtidig gennemførtes en manøvre mod Weldon Railroad ved Petersburg. Den 14. august rykkede X Korps ind på New Market Hights mens II korps forlængede Unionens linie mod højre langs Bailey's Creek. I løbet af natten blev X Korps flyttet til den yderste højre fløj af Unionens linie ved Fussell's Mill. Den 16 august angreb Unionen ved Fussell's Mill og angrebene var i starten en succes, men modangreb drev Unionen væk fra en række erobrede stillinger. Resten af dagen var der heftige kampe. Efter fortsatte forpostfægtninger vendte Unionshæren tilbage til sydsiden af James River den 20. august, men bibeholdt deres brohoved ved Deep Bottom.
 
[[Billede:Petersburg Aug18-19.png‎|thumb|300px|Belejringen af Petersburg, erobringen af Weldon jernbanen, 18.-19. august]]
; [[Slaget ved Globe Tavern]] ([[18. august]] &ndash;– [[21. august]])
: Mens Hancock's styrker var på færde nord for James River ved Deep Bottom blev Unionens V Korps og dele af IX og II korps under kommando af Gouverneur K. Warren trukket tilbage fra skyttegravene omkring Petersburg for at blive indsat mod Weldon Jernbanen. Ved daggry den [[18. august]] rykkede Warren frem og drev Sydstaternes forposter tilbage indtil de nåede jernbanen ved Globe Tavern. Om eftermiddagen gennemførte generalmajor Henry Heth's Sydstats division et modangreb som drev Ayres's division tilbage mod Globe tavern. Begge sider gravede skyttegrave i løbet af natten. Den [[19. august]] angreb sydstaternes William Mahone, hvis division i en fart var blevet trukket tilbage fra nord for James River, med fem infanteribrigader og oprullede højre flanke af Crawford's division. Efter at være blevet kraftigt forstærket gennemførte Warren et modangreb og da natten faldt på havde han generobret det meste af det som var gået tabt i løbet af eftermiddagens kampe. Den [[20. august]] etablerede Unionshæren en lang forsvarslinie fra Blick House og Globe Tavern øst på til den nåede hovedlinien ved Jerusalem Plank Road. Den [[21. august]] afprøvede Hill den nye Unionslinie for svage steder, men kunne ikke gennembryde Unionens forsvarsværker. Med kampene omkring Globe Tavern lykkedes det Grant at forlænge sin belejringslinie mod vest og afskære Petersburgs primære jernbaneforbindelse til [[Wilmington, North Carolina]]. Sydstaterne var nu tvunget til at tømme jernbanevognene ved Stony Creek Station og køre 50 km i hestevogne op ad Boydton Plank Road for at nå Petersburg.
 
Linje 102:
under afskærmning fra Greggs kavaleri division. Den 25. august angreb og overløb Heth den svage Unionsstilling ved Ream's Station og erobrede 9 kanoner 12 faner og en mængde fanger. Det gamle II Korps var rystet. Hancock trak sig tilbage til Unionens hovedlinie nær Jerusalem Plank Road, og sukkede over den faldende kampeffektivitet blandt hans tropper.
 
; [[Slaget ved Chaffin's Farm]] eller New Market Heights ([[29. september]] &ndash;– [[30. september]])
: I løbet af natten mellem den [[28. september]] og [[29. september]], overskred Butler's Army of the James James River for at angribe Richmonds forsvarsværker nord for floden. Kolonnerne angreb ved daggry. Efter indledende successer for Unionen ved New Market Hights og Fort Harrison fik Sydstaterne samling på tropperne og fik inddæmmet gennembruddet. Lee forstærkede sine linier nord for floden James og den [[30. september]] gennemførte han et resultatløst modangreb. Unionshæren gravede sig ned, og sydstatshæren opførte en ny linie forsvarsværker, som afskar de erobrede forter. Som Grant havde forudset flyttede Lee tropper for at møde truslen mod Richmond og svækkede sine linier ved Petersburg.
 
; [[Slaget ved Peebles' Farm]] ([[30. september]] &ndash;– [[2. oktober]])
: I sammenhæng med Butlers offensiv nord for James River forlængede Grant sin venstre flanke for at afskære konføderationens kommunikationslinier sydvest for Petersburg. To divisioner fra IX Korps under generalmajor [[John G. Parke]], to divisioner fra V Korps under Warren samt Gregg's kavaleri division blev tildelt opgaven. Den 30. september marcherede Unionshæren via Poplar Spring Church til Squirrel Level og Vaughan Roads. Det indledende unionsangreb overløb Fort Archer, og udflankerede Sydstatshæren fra deres linie langs Squirrel Level Road line. Sent på eftermiddagen ankom der sydstatsforstærkninger, hvilket sænkede tempoet i Unionens fremmarch. Den [[1. oktober]] slog Unionshæren modangreb fra Sydstaterne under [[A.P. Hill]] tilbage.
 
Linje 117:
: Den [[13. oktober]] rykkede Unionsstyrker frem for at finde og afprøve den nye Konfødererede linie foran Richmond. I hovedsagen blev det en kamp mellem forposter, men en Unionsbrigade angreb befæstninger nord for Darbytown Road og blev slået tilbage med store tab. Unionshæren trak sig tilbage til deres linier langs New Market Road.
 
; [[Slaget ved Oaks og Darbytown Road]] ([[27. oktober]] &ndash;– [[28. oktober]])
: I sammenhæng med bevægelser mod Boydton Plank Road ved Petersburg, angreb Benjamin Butler befæstningerne ved Richmond langs Darbytown Road med X Korps. XVIII Korps marcherede nordpå til Fair Oaks hvor det blev slået tilbage af Field's sydstatsdivision. Sydstatsstyrker gennemførte et modangreb og tog 600 ganger. Forsvaret ved Richmond forblev intakt. Af Grants offensiver nord for James River var dette den som lettest blev slået tilbage.
 
; [[Slaget ved Boydton Plank Road]] ([[27. oktober]] &ndash;– [[28. oktober]])
: Under ledelse af Hancock trak 30.000 tropper fra de tre Unionskorps (II, V og IX) samt Gregg's kavaleridivision sig tilbage fra linien ved Petersburg og marcherede vestpå for at operere mod Boydton Plank Road og South Side Railroad. Det indledende Unionsfremstød den 27. oktober gav dem Boydton Plank Road, et væsentlig mål for kampagnen; men om eftermiddagen isolerede et modangreb ved Burgess' Mill med Henry Heth division i spidsen det II Korps og tvang det til retræte. Sydstaterne fastholdt kontrollen over Boydton Plank Road i resten af vinteren. Det var Hancocks sidste slag, idet han trak sig tilbage fra fronttjeneste på grund af de skader han havde fået i [[Slaget ved Gettysburg]].
 
== Slag i 1865 ==
[[Billede:Petersburg Mar29-31.png|thumb|300px|Belejringen af Petersburg, træfninger før Five Forks]]
; [[Slaget ved Hatcher's Run]] ([[5. februar]] &ndash;– [[7. februar]] [[1865]])
: Den [[5. februar]] [[1865]] red Gregg's kavaleridivision ud til Boydton Plank Road via Ream's Station og Dinwiddie Court House i et forsøg på at opsnappe forsyningstog fra sydstaterne. Warren's V Korps krydsede Hatcher's Run og indtog en blokerende position på Vaughan Road for at forhindre indgriben i Gregg's operationer. To divisioner fra II Korps under generalmajor [[Andrew A. Humphreys]] rykkede mod vest til nær Armstrong's Mill for at dække Warren's højre flanke. Sent på dagen forsøgte [[John B. Gordon]] at vende Humphrey's højre flanke nær møllen, men blev slået tilbage. I løbet af natten blev Unionshæren forstærket med to divisioner. Den [[6. februar]], vendte Gregg tilbge til Gravelly Run på Vaughan Road fra sit forgæves raidog blev angreet af elementer af brigadegeneral [[John Pegram (general)|John Pegram]]'s sydstatsdivision. Warren sendte en recognosceringsstyrke frem i nærheden af Dabney's Mill og blev angrebet af Pegram's og Mahone's divisioner. Pegram blev dræbt i træfningen. Selv om Unionens fremstød blev stoppet udvidede Unionshæren sine stillinger til Vaughan Road krydset ved Hatcher's Run.
 
Linje 131:
: SOm belejringen fortsatte forsøgte Grant at bryde eller omringe sydstaternes styrker gennem en række angreb, som forløb fra øst til vest og begge hæres linier blev strakt indtil de omringede byen. I marts 1865 havde belejringen kostet begge hære dyrt og Lee besluttede at trække sig ud af Petersburg. Han samlede næsten halvdelen af sin hær i et forsøg på at bryde gennem Grants forsvarsring om Petersburg og true hans forsyningsdepot ved City Point. Anført af Gordon, overvældede angrebet før daggry den 25. marts garnisonerne på fort Stedman og batterierne X, XI og XII. Sydstatshæren blev bragt under en morderisk krydsild og modangeb anført af generalmajorerne Parke og [[John F. Hartranft]] inddæmmede udbruddet, og mere end 1.900 af angriberne blev afskåret og taget til fange. I løbet af dagen angreb og tog elementer af II og VI Korps den forskansede forpostlinie foran deres respektive fronter, som var blevet svækket til angrebet på Fort Stedman.
 
== Efterspil ==
[[Billede:Petersburg Apr2.png|thumb|300px|Grant's endelige angreb og Lee's tilbagetrækning(Appomattox Kampagnen)]]
Tabene ved Fort Stedman var et ødelæggende slag for Lees hær, og gjorde scenen klar til Sydstaternes nederlag i [[Slaget ved Five Forks]] den [[1. april]] og Petersburgs fald den [[2. april|2.]] og [[3. april]].
Linje 141:
Richmond-Petersburg var en dyr kampagne for begge sider. Det indledende angreb på Petersburg i juni 1864 kostede Unionen et tab på 11.386 mod ca. 4.000 til den forsvarende sydstatshær. Tabene under belejringen som afsluttedes med angrebet på Fort Stedman er beregnet til 42.000 til Unionen og 28.000 til Konføderationen.<ref>Bonekemper, p. 323.</ref>
 
== Referencer ==
* Bonekemper, Edward H., III, ''A Victor, Not a Butcher: Ulysses S. Grant's Overlooked Military Genius'', Regnery, 2004, ISBN 0-89526-062-X.
* Davis, William C., and the Editors of Time-Life Books, ''Death in the Trenches: Grant at Petersburg'', Time-Life Books, 1986, ISBN 0-8094-4776-2.
Linje 149:
* [http://www.cr.nps.gov/hps/abpp/battles/bycampgn.htm#East64 National Park Service beskrivelser af slag]
 
== Noter ==
<!--See http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Footnotes for an explanation of how to generate footnotes using the <ref(erences/)> tags-->
<references/>
 
== Eksterne links ==
* [http://www.historyanimated.com/Petersburg.html Animeret historie om Belejringen af Petersburg]
* [http://www.pamplinpark.org Pamplin Historical Park & The National Museum of the Civil War Soldier] indeholder bl.a. en præsentation af gennembruddet ved Boydton Line og andre af museets udstillingers.
Linje 161:
 
{{DEFAULTSORT:Petersburg, Belejringen af }}
 
[[Kategori:Slag i den amerikanske borgerkrig]]
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Belejringen_af_Petersburg"