Versionen fra 5. jul. 2008, 00:57 redigér Thijs!bot (diskussion \| bidrag) 78.231 edits m robot Tilføjer: zh:瑞典信義會 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. okt. 2008, 15:18 redigér fjern redigering Broadbot (diskussion \| bidrag) Botter 60.454 edits m Overskriftfix; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Svenska kyrkan''' har siden år [[2000]] været den evangelisk-lutherske [[folkekirke]] i [[Sverige]]. Fra [[1860]] til udgangen af [[1999]] var ''Svenska kyrkan'' en [[statskirke]]. Før 1860 var kirken i Sverige kendt under andre navne. === Den svenske kirkes oprettelse= == I 1104 blev der oprettet en nordisk [[kirkeprovins]] under ledelse af ærkebiskoppen i [[Lund (Sverige)\|Lund]]. I [[1164]] blev biskoppen i [[Uppsala]] [[ærkebiskop]], hvorved kirken i Sverige fik en fælles ledelse. Frem til 1536 var ærkebiskoppen i Uppsala dog underordnet den danske ærkebiskop i Lund. === Reformationen === I [[1500-tallet]] gennemførtes [[reformationen]] i Sverige. Overgangen fra den katolske lære til den lutherske lære tog flere årtier. De første skidt i luthersk retning blev taget under kong [[Gustav Vasa]]. Reformationen startede på Riksdagen i [[Västerås]] i [[1527]]. Ved denne lejlighed brød man tog ikke med paven, og de katolske ceremonier blev heller ikke afskaffede. Under Gustav Vasa og hans efterfølger [[Erik 14. af Sverige\|Erik 14.]] (konge 1560-1568) blev de katolske skikke trængt tilbage. Dette skete dog langsomt, da befolkningen holdt fast på den katolske tro, og der opstod katolske bondeoprør. [[Johan 3. af Sverige\|Johan 3.]] (konge 1568-1592) og den polske [[Sigismund 3. Vasa af Polen\|Sigismund]] (svensk konge 1592-1599) indkaldte [[Jesuiterordenen\|Jesuiter]] til Sverige. Dette skete som en forberedelse til en katolsk [[modreformation]]. Stemningen blandt svenskerne var dog vendt. På kirkemødet i [[Uppsala]] i [[1593]] fik ''hertug Karl'' (senere konge som [[Karl 9. af Sverige\|Karl 9.]]) vedtaget, at den svenske kirke skulle være luthersk. === Menighedernes stilling= == Langt ind i [[1800-tallet]] tog Menigheden (Kyrkoförsamlingen) sig af den lokale forvaltning både i verdslige og i kirkelige sager. I [[1864]] blev sagerne delt mellem borgerlige kommuner (svarer til kommuner i Danmark) og kirkelige kommuner (svarer til danske [[menighedsråd]]). I år 2000 blev de kirkelige kommuner afskaffede, og menighederne fik dermed en friere stilling. === Kirkens styrelse= == Ethvert kirkemedlem, der fyldt 16 år, har valgret ved kirkevalgene, der afholdes hvert fjerde år. Kandidaterne, der skal være fyldt 18 år, opstilles af nominationsgrupper (partier). Der vælges lokale menighedsråd (Kyrkofullmäktige), regionale stiftsråd (Stiftsfullmäktige) og et landsdækkende kirkemøde (Kyrkomötet). Det landsdækkende kirkemøde har 251 folkevalgte medlemmer. Ved kirkevalget i [[2005]] fik de partier, der stiller op til [[Riksdagen]] 199 mandater, mens de upolitiske nominationsgrupper fik 52 mandater. === Forholdet mellem kirke og stat= == Selv om ''Svenska kyrkan'' blev folkekirke i år 2000, har staten stadig en vis indflydelse på de kirkelige forhold. I ''Lov om Svenska kyrkan'' hedder det: ''Svenska kyrkan er et evangelisk-luthersk trossamfund som fremtræder som menigheder og stifter. Svenska kyrkan har også nationale organer.'' (paragraf 1) og ''Svenska kyrkan er en åben folkekirke, som i samvirke mellem en demokratisk organisation og kirkens embeder driver en landdækkende virksomhed.'' (paragraf 2). [[Kategori:Svenska kyrkan]]

Svenska kyrkan: Forskelle mellem versioner