Ejerlav: Forskelle mellem versioner

'''Ejerlav''' er i dag en betegnelse for en del af en ejendoms eller et jordstykkes [[matrikelnummer]]. Før udskiftningen i slutningen af [[1700-tallet]] var det betegnelsen for det fællesskab, som en [[landsby]]s gårde havde omkring dyrkningen af landsbyens jorde.

 

Et typisk matrikelnummer kunne være 5 b Tindbæk By, Skjern. Her er Tindbæk By, Skjern navnet på det ejerlav, som ejendommen tilhører. Ejerlavsbetegnelsen består af to led. Dels navnet på den landsby (område), som ejendommen tilhører, her [[Tindbæk]]. Dels navnet på det [[sogn]], som ejendommen tilhører, her [[Skjern Sogn (Midtjylland)|Skjern Sogn]]. Et sogn består oftest af flere ejerlav. Foruden det nævnte består Skjern Sogn af ejerlavene [[Løvskal ]]by, Skjern og Skjern Hgd., Skjern. Hgd. betyder [[hovedgård]] ([[herregård]]). I København, Frederiksberg og købstæderne er navnene udformet lidt anderledes, f.eks. Christianshavns Kvarter, København eller Brønshøj, København; Frederiksberg; Århus Bygrunde (for det gamle byområde) og Århus Markjorder (for byens omgivende marker).

Ejerlavet er således ikke længere udtryk for, at ejendommene i et ejerlav har noget afhængighedsforhold, men blot en samlebetegnelse for ejendomme og jordstykker i et bestemt område. Af administrative grunde er ejerlavene entydigt nummererede således, at der til hvert navn findes et nummer. [[Kort- og Matrikelstyrelsen]], der står for administrationen heraf, har offentliggjort en ejerlavsfortegnelse i regnearksformat <ref>[http://www.kms.dk/Matrikelogejendomsdannelse/Matrikelregister/Ejerlavsfortegnelse/Ejerlavsfortegnelser.htm Kort & Matrikelstyrelsen - Ejerlavsfortegnelse]</ref>, hvor man kan se lavenes numre samt navne og numre på de kommuner og regioner, som de er beliggende i.

 

Ejerlavet var oprindeligt betegnelsen for den ”grundejerforening”, der bestod i jordfællesskabets dage og som tog sig af alle forhold, der stod i forbindelse med jordfællesskabet. Ejerlavet går formentlig ligeså langt tilbage som jordfællesskabet, og det vil sige til [[1200-tallet]] og formentlig tidligere. Ordningen udsprang ikke af lovgivning, men af skik og brug og kunne variere fra landsby til landsby. Efterhånden blev bestemmelserne mere formaliserede i en byvedtægt. Ejerlavets medlemmer var byens gårdmænd, og det traf sine beslutninger på Bystævnet, der fandt sted på en centralplads i landsbyen. Her traf man beslutninger om de forskellige markarbejders påbegyndelse, om fællesgræsningen, om åbning og lukning af gærderne – de hegn, der beskyttede de dyrkede arealer - m.v.. Men det kunne også være afgørelser i konflikter mellem gårdmændene. Der var naturligvis også valg af formand, nedsættelse af udvalg og fra tid til anden ændringer i de bestemmelser, som regulerede ejerlavets forhold. Ejerlavene mistede deres betydning i forbindelse udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Udskiftningen skete som regel samlet for et helt ejerlav, og derfor bevaredes ejerlavenes navne ved udarbejdelse af en [[Matrikel (ejendom)|matrikel]] i [[1844]], hvor enhver ejendom fik et matrikelnummer, der knyttedes til et ejerlav og et sogn som beskrevet ovenfor.

 

== Kildehenvisning ==

 

[[Kategori:Danmarks subnationale enheder]]