Den schmalkaldiske krig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: cs:Šmalkaldská válka |
Broadbot (diskussion | bidrag) m Bot: Erstatter skabelon: Reformation; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Den schmalkaldiske krig''' blev ført mellem [[1546]] og [[1547]] af den [[
De protestantiske fyrster, som havde allieret sig efter [[rigsdag]]en i [[Augsburg]] i [[1530]], var i stigende grad en magtfaktor som truede kejserens indflydelse.
Først efter at Karl 5. i [[1544]] ved [[freden i Crépy]] havde bragt stridighederne med [[Frankrig]] til ende, havde han mulighed for og midler til at bruge magt mod det schmalkaldiske forbund.<br />
Kejseren sluttede forbund med [[pave Paul 3.]] ([[1534]]-[[1549]]) mod ''[[kætter]]ne''. Da forbundet i [[1546]] vægrede sig ved at sende repræsentanter til [[Tridentinerkoncilet|koncilet i Trento]], lyste han [[Johann Fredrik 1. af Sachsen]] og [[Philipp 1. af Hessen]] fredløse (''Reichsacht/rigsakt''[http://de.wikipedia.org/wiki/Reichsacht]). <br />
Det lykkedes ham at vinde den egentlig protestantiske [[hertug]] [[Moritz af Sachsen]] for sin sag, noget som svækkede forbundet. Han udnyttede dette ved at indlede sit såkaldte ''Donaufelttog'' mod forbundet, først mod isolerede forbundsbyer i Syd-Tyskland ([[Ulm]], [[Konstanz]], [[Biberach]]); og han besejrede den [[24. april]] [[1547]] den schmalkaldiske forbundshær i [[slaget ved Mühlberg|slaget på Lochauer Heide]] ved [[Mühlberg (Elbe)|Mühlberg an der Elbe]].<br />
Johann Frederik 1. blev taget til fange, og landgreve Philipp af Hessen overgav sig. Begge blev i årevis holdt i fangenskab i Nederlandene. Selv om [[Bremen]] og [[Magdeburg]] fremdeles modstod kejseren, var forbundet i realiteten opløst.
Linje 12:
På rigsdagen i Augsburg i [[1548]] måtte de protestantiske fyrster acceptere det såkaldte ''[[Augsburger Interim]]''<!-- , das ihnen immerhin den [[Laienkelch]] und die Priesterehe zugestand. -->
Karl 5. var imidlertid ikke i stand til at standse urolighederne, og sejren over protestanterne blev kortvarig. I [[1552]] slog den styrkede kurfyrst Moritz af Sachsen sig sammen med andre protestantiske fyrster mod den ''spanske succession'' og kejseren; og det lykkedes fyrsterne at tvinge kejser Karl på flugt. <br />
Hans broder, [[
Karl 5. abdicerede efter sit nederlag i [[1556]] til fordel for Ferdinand.
Linje 26:
</div>
----
{{Reformationen}}
[[Kategori:Reformationen]]
[[Kategori:Tyske krige]]
[[cs:Šmalkaldská válka]]
|