Østrigs politik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
OKBot (diskussion | bidrag)
Afsnit indsat fra artiklen Østrig http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=%C3%98strig&oldid=2548512
Linje 3:
 
Republikken Østrig er et [[parlamentarisme|parlametarisk]] demokrati, og valg gennemføres efter [[valgmetode|forholdstalsvalg]]. Den føderale stat betyder, at de enkelte [[Østrigs delstater|delstater]] har egne parlamenter, og opgavefordelingen mellem delstaterne og forbundsstaten er reguleret gennem forfatningen. Forfatningsdomstolen (''Verfassungsgerichtshof'') kontrollerer overholdelsen af forfatningen.
 
==Finanspolitik==
De forventede udgifter i statsbudgettet for 2008 er 69,9 mia. euro og indtægterne forventes til 66,9 mia. euro. Der var således budgetteret med et underskud på 3 mia. svarende til 1,1 % af BNP.<ref>''Budget 2008 auf einen Blick''. Bundesministerium für Finanzen [http://www.bmf.gv.at/Budget/Budget_OneSheet_2008_end.pdf Online]</ref> Regeringen regner først med et nul-budget i 2010. Indtil da skal statsunderskuddet holdes under 1 % af BNP.<ref>''Budgetprogramm 2007-2010'', Bundesministerium für Finanzen, s. 5 [http://www.bmf.gv.at/Budget/Budgetprogramm_2007-2010.pdf Online]</ref> Statsgælden nåede i 2007 det højeste niveau med 163,3 mia. euro.<ref>[http://www.oenb.at/isaweb/report.do?lang=DE&report=7.24.2 Oesterreichische Nationalbank]</ref>
 
==Forsvar==
Forsvaret er baseret på en almen [[værnepligt]] for alle mandlige statsborgere i alderen fra 17 til 50 år. Kvinder kan aftjene en frivillig militærtjeneste. Forbundshæren består af ca. 35.000 værnepligtige og konstabler og 75.000 mand i militsen. Værnepligten er seks måneder (før 2006 var den otte måneder). Forsvarsbudgettet er med 0,71 % af [[Bruttonationalprodukt|BNP]] (ca. 1,8 mia. euro) blandt de laveste i verden.
 
Siden 1974 kan værnepligtige gennemføre civiltjeneste, hvis de af samvittighedsgrunde nægter værnepligt. Denne varer ni måneder.
 
==Sikkerhed og neutralitet==
Østrigs sikkerhedsmæssige situation er grundlæggende god, og landet er, med undtagelse af [[Schweiz]] og [[Liechtenstein]], kun omgivet af EU-medlemsstater. Den sikkerhedspolitiske indsats koncentrerer sig primært om [[terrorisme|terrorbekæmpelse]] og internationale indsatser indenfor rammerne af [[Den Europæiske Union|EU]] og [[FN]]. Republikken har i 1955 besluttet en evig neutralitet gennem en forfatningslov.<ref>[http://http://ris1.bka.gv.at/bgbl-pdf/RequestDoc.aspx?path=bgblpdf/1955/19550057.pdf&docid=19550057.pdf Forfatningslov 211 af 26. oktober 1955] {{de sprog}}</ref>
 
Efter [[jerntæppet]]s fald i 1989 besluttede Østrig gennem den nye artikel 23f i forfatningsloven et retligt grundlag for at kunne medvirke i fredsbevarende indsatser. Landet deltager herefter i [[NATO]]-programmet [[Partnerskab for fred]].<ref>[http://www.nato.int/pfp/sig-cntr.htm Signatures of Parterneship for Peace Framework Document]</ref>
 
Østrigs indtræden i EU blev indenrigspolitisk begrundet med, at man "indgår som neutralt land i EU".<ref>''Warum der EU-Reformvertrag aus verfassungsrechtlicher Sicht keiner Volksabstimmung bedarf - Rechtsgutachten im Auftrag des Herrn Bundespräsident'', em. o. Univ.-Prof. Dr. Theo Öhlinger, Universität Wien, s. 15 [http://www.hofburg.at/rte/upload/rechtsgutachten_univ_prof_dr_oehlinger.pdf Online] {{de sprog}}</ref> Østrig har observatørstatus i [[Vestunionen]].<ref>[http://www.weu.int/Delegations.htm Vestunionens hjemmeside]</ref> Med udvidelsen af Vestunionens opgaver i 1992 besluttede Østrig at deltage i fredsbevarende og humanitære opgaver. Samme beslutning traf man indenfor rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik samt EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
 
Dette skal ses i sammenhæng med formuleringen af forfatningsloven om neutraliteten, der fastslår 1) at Østrig af fri vilje erklærer sin stedsevarende neutralitet med henblik på varigt at kunne hævde sin uafhængighed udadtil og sit territoriums ukrænkelighed, og at Østrig med alle til rådighed stående midler vil opretholde og forsvare neutraliteten, og 2) at Østrig til sikring heraf i al fremtid vil undlade at tiltræde militære forbund og ikke vil tillade fremmede stater at oprette militære støttepunkter på sit territorium.
 
Dette betyder ikke, hvilket der allerede ved neutralitetslovens vedtagelse blev lagt vægt på, at Østrig ikke kan tage stilling til internationale spørgsmål og f.eks. fremme vestlige værdier. Det operative er alliancefriheden og forbudet mod at stationere fremmede tropper i Østrig. Neutraliteten gælder i Østrig som en vigtig politik værdi, hvis bevarelse et flertal af befolkningen går ind for.<ref>''Große Mehrheit der Österreicher für Neutralität'', Umfrage für Reader’s Digest: Land soll sich an Anti-Terror-Einsätzen beteiligen [http://www.readers-digest.de/presse/magazin/libs/oesterreich_nato.rtf Online] {{de sprog}}</ref> En ophævelse af forfatningsloven om den evige neutralitet vil i givet fald kræve to tredjedeles flertal i Nationalrådet. Østrigske forfatningsjurister er ikke enige om, hvorvidt neutraliteten er så væsentlig en del af den Anden Republiks forfatning, at man i tilfælde af en afskaffelse tillige måtte gennemføre en folkeafstemning om spørgsmålet.<ref>F.eks. udtaler Statsretsprofessor Theodor Öhlinger i forbindelse med diskussionen om Østrigs ratificering af EU-forfatningen, at når man ændrer en af Østrigs forfatnings grundstene, så sker der "en ændring af grundprincippernes værdier og dermed også en formel ændring af grundprincipperne. Og en ændring af grundprincipperne kræver en folkeafstemning." (Philip Behnken, Carsten Wogatzky: ''Österreich: Nicht in bester Verfassung'', [http://www.europa-digital.de/aktuell/dossier/verfassung/archiv/aut1.shtml europa-digital.de], offentliggjort den 12.05.2005, besøgt den 27.04.2008). Modsat mener andre statsretseksperter, at neutraliteten er fastsat gennem en forfatningslov, og dermed kan afskaffes som enhver anden forfatningslov.</ref>
 
==Udenrigspolitik==
[[Billede:Vienna International Centre.jpg|thumb|200px|FN-byen i Wien blev åbnet i 1979]]
Set i lyset af Østrigs neutralitet ønskede landet fra midten af det 20. århundrede at stå i brydningen mellem de to stormagter Vest- og Østeuropa. Udenrigspolitikken bestod ofte i at skabe stabilitet i regionen og at bidrage til nye samarbejder i øst-vest-forholdet. Med [[østblokken]]s opløsning er denne rolle dog bortfaldet. I østrigsk selvforståelse har neutraliteten også en særlig moralsk dimension,<ref>Om den østrigske indentifikation og selvforståelse over for neutraliteten se bl.a.: Carmen Gebhard: ''[http://www.bmlv.gv.at/wissen-forschung/publikationen/publikation.php?id=260 Neutralität und Europäische Integration]'', Kap. 3 Neutralität Österreichs und Schwedens, Landesverteidigungsakademie (LVAk) / Institut für Friedenssicherung und Konfliktmanagement (IFK), Wien, August 2005, s. 38 (webside besøgt 27.04.2008), samt interview med præsident Heinz Fischer den 21. januar 2005, ''[http://www.hofburg.at/rte/upload/pdf_interview/050120_news_interview.pdf Was Österreich ausmacht]'' (Besøgt 27.04.2008)</ref> der gør Wien/Østrig særlig egnet som mødested for internationale forhandlinger og konferencer, også selv om Østrig ikke nødvendigvis har direkte interesse i de emner, der skal drøftes.
 
I Wien ligger det tredje sæde for de [[FN|Forenede Nationer]] efter [[New York]] og [[Geneve]]. Østrig har bidraget med mere end 50.000 mand under FN-flag i hele verden i form af soldater, militær overvågning, civilpoliti og civile eksperter. Udover FN-repræsentationen huser Østrig en række andre internationale organisationer. Det er bl.a. [[Det Internationale Atomenergiagentur]] (IAEA), [[OSCE|Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa]] (OSCE), [[OPEC]] samt en række [[NGO]]'er.
 
==Klimapolitik==
[[Billede:Kaprun powerplant 01.JPG|thumb|Vandkraft er en vigtig energikilde i Østrig, her kraftværket i Kaprun]]
I marts 2007 tiltrådte ministerrådet den "østrigske klimastrategi", der skal nå målene i [[Kyoto-aftalen]] senest i 2012. En af de væsentligste dele i Østrigs miljøpolitik er klimaindsatsen. ''Lebensministerium'' (Livsministeriet) har ansvar for at gennemføre regeringens klimastrategi. Lebensministeriums initiativplan for klimabeskyttelse kaldes ''[[klima:aktiv]]''. Mange af klima:aktiv-programmerne er igangsættende for udbud og efterspørgsel efter klimabeskyttende teknologier og tjenesteydelser. ''Austrian Council on Climate Change'' (ACCC) er det østrigske klimaråd. Rådet har bl.a. ansvar for informationsindsatsen om den nationale og internationale klimapolitik og -forskning i samarbejde med Livsministeriet og Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen (''Umweltbundesamt'') er fagforvaltningen i Østrig for miljøbeskyttelse og -kontrol. I denne egenskab understøtter Miljøstyrelsen forbundsregeringen i gennemførelsen af klimastrategien.
 
[[Vedvarende energi]] har i årtier været rygraden i strømforsyningen i Østrig. Indtil 1997 kom 2/3 af strømforsyningen fra vandkraft. Inden 2010 skal 78,1 procent af strømforsyningen komme fra vedvarende energi. Andelen af økostrøm gennem vind, biomasse eller geoterm skal hæves til 10 procent inden 2010.<ref>[http://www.umweltnet.at/filemanager/download/20040 Österreichische Klimastrategie 2007 Side 33] {{de sprog}}</ref>
 
==Forfatningsgrundstene==