Ordovicium: Forskelle mellem versioner

Da ledefossilerne også kunne findes i resten af Europa, bredte Silur sig ned og overtog næsten Kambrium. Det udløste et bittert fjendskab, men problemet løstes i 1879 af Charles Lapworth, der i Skotland havde inddelt formationer efter [[trilobit]]- og [[graptolit]]-faunaer. Han omdøbte Sedgwicks ''Øvre Kambrium'', der var identisk med Murchisons ''Nedre Silur'', Ordovicium.<br /> Starten på Ordovicium defineres ved første optræden af planktoniske graptolitter, ''Rhabdinopora praeparabola''<ref>''Global Boundary Stratotype Sections and Points'', 2004 (ICS)</ref>.

 

[[Image:Bryozoa 8679.jpg|thumb|250px|Bryozo fra [[Ohio]], [[USA]]]]

Rent [[kronostratigrafi]]sk opdeles systemet Ordovicium i tre [[Serie (geologi)|serie]]r og seks [[Etage (geologi)|etage]]r:

**Tremadoc

 

[[Image:Graptolite tetragraptus.jpg|thumb|250px|Graptolitten ''Tetragraptus fruticosus'' fra Victoria, [[Australien]]]]

Perioden Ordovicium opdeles [[geokronologi]]sk i tre epoker<ref>[[Den Store Danske Encyklopædi]], Bind 14, 1999, ISBN 87-7789-030-2</ref>:

''Tallene er bestemt '''absolut''' ud fra radioaktive [[isotop]]er i f.eks askelag, mens epokerne er opdelt '''relativt''' efter ledefossiler i de tilsvarende serier. Nye fund af fossiler og askelag vil jævnligt ændre ovennævnte tal.''

 

[[Image:Asaphus.jpg|thumb|left|150px|Den [[forstenede]] [[trilobit]] ''[[Asaphus lepidurus]]'' fra [[Sankt Petersborg]]området]]

I det meste af Ordovicium var vandstanden i [[ocean]]erne højere end i dag, og der var lavvandede epikontinentale have. Disse epikontinentale have var rige på livsformer, mens den tørre jord allerhøjst havde bakterielle livsformer. Det manglende liv på landjorden skyldtes formentlig, at der ikke var [[ozon]] nok i [[stratosfære]]n til at beskytte mod Solens [[ultraviolette stråling]], eller at planterne ikke havde udviklet [[voks]] til at beskytte sig mod udtørring ([[Olie]]n fra ordoviciske felter mangler helt type III kerogen - vitrinit).

Ordovicium sluttede af med den [[Hirnantia|Hirnantiske Istid]] der dækkede det nuværende [[Sahara]] og [[Amazonas]]. Havniveauet faldt drastisk (50-100 m), og kontinentalhavene blev tørlagte. Det førte til den næststørste masseuddøen og ansporede silurtidens livsformer til at erobre den tørre landjord. Istiden varede 2 millioner år.

 

[[Afrika]], [[Sydamerika]], [[Antarktis]], [[Australien]], [[Den Arabiske Halvø]], [[Indien]] og [[Kina]] var samlet i kontinentet [[Gondwana]], der i løbet af Ordovicium kravlede sydpå og blev til Sydpolen. [[Nordamerika]], også kaldet [[Laurentia]], var forbundet med [[Sibirien]] og lå på [[Ækvator]]. Danmark, bortset fra Sønderjylland og Lolland-Falster, lå på mikrokontinentet '''Baltica''' sammen med [[Norge]], [[Sverige]], [[Finland]], de baltiske lande, Nordvest[[rusland]], [[Hviderusland]] og det nordlige [[Polen]]. Baltica lå isoleret på omkring 30° S og var drejet 45° mod uret. [[Avalonia]] var et mindre mikrokontinent med det sydlige Danmark, [[England]], Nord[[tyskland]] mm., der lå sydligere.

 

Ovennævnte lagpakker er også blottede i Oslo-området, Sydsverige, Estland mm.

 

*Briggs, E.G. et al: ''Palaeobiology - a synthesis'', 1990, Blackwell, ISBN 0-632-03311-8

*Prothero, D.R.: ''Interpreting the Stratigraphic Record'', 1990, Freeman, ISBN 0-7167-1854-5