Thorkild Juncker: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 6:
I direkte forlængelse heraf vedtog [[Folketinget]] i [[1946]] en lov om oprettelse af Det teknisk-videnskabelige Forskningsråd, Danmarks første forskningråd.
Efter den nazistiske besættelse af [[Danmark]] i [[1940]] anså Juncker den tekniske og videnskabelige forskning som det største aktiv i forhold til at sikre en fleksibel indpasning (dvs. overlevelse) i en europæisk storrumsøkonomi under nazistisks lederskab og han offentliggjorde sine overvejelser herom i den ledende nazistiske organ ''Berliner Börsen Zeitung'' i februar [[1941]]. I artikelen tilsluttede Juncker sig den nazistiske storrumstankegang, samtidig med at han direkte udfordrede den i [[Berlin]] herskende opfattelse af Danmarks plads i en sådan planøkonomisk indretning, ifølge hvilken [[Danmark]] primært var tiltænkt rollen som leverandør af
I 1947 idømtes han i [[Københavns Byret]] en to års fængselsstraf og fradømt almen tillid i fem år for sin medvirken i hofjægermester [[Jørgen Sehesteds]] statskupplaner i sensommeren 1940. Retten lagde især vægt på indholdet af et af Juncker udarbejdet memorandum, som i sommeren [[1940]] blev overgivet til den tyske SS-Sturrmbanführer Eberhard von Löw. I dette memo tilbød Juncker efter rettens mening sin ekspertise indenfor kolonial råstofhåndtering, logistik og transport til det tredje riges ledelse, der som påpeget i memoet manglede erfaringer på dette område. Memoet har siden gennem socialdemokraten [[Holger Eriksen]]s erindringer givet anledning til en dramatisk myte om, at Juncker under krigen stilede efter at blive [[Hitler]]s koloniminister, hvilket memoet i sig selv ikke giver holdbart belæg for.
Det har været omdiskuteret, hvorvidt Juncker var [[nazist]] eller ej. Juncker bifaldt meget af det der skete i [[Tyskland]] efter [[1933]] ikke mindst den korporative industripolitik og inkorporerede selv mange elementer af ''Kraft durch Freude'' ideologien på sin egen fabrik. Juncker plejede med omhu sine forbindelser til de tyske nazister, men han var ikke medlem af det danske nazistparti [[DNSAP]] og forholdet til [[Frits Clausen]]s folk var direkte anstrengt. Diskussionen om Junckers evt. nazisme har sløret for det forhold, at han langt ind i krigen nød både [[Stauning]]s og stats- og udenrigsminister [[Erik Scavenius]]' tillid og opbakning. Både [[C.V Bramsnæs]] og [[Scavenius]] bragte ham op som et muligt ministeremne i 1941-42.<ref>Knudsen, ''Den største tyskerven'', s. 417-418.</ref>
Efter krigen købte Juncker et mindre århusiansk instrumentværksted med en håndfuld medarbejdere og opbyggede på denne beskedne basis den højteknologiske elektronikvirksomhed [[Terma]]. Ved Junckers død i 1955 havde virksomheden over 150 medarbejdere. Juncker hører til blandt det 20. århundredes største danske erhvervsfolk.
| |||