Martin Clarentius Gertz: Forskelle mellem versioner

m
wikilink
m (Enkelt rettelse)
m (wikilink)
Gertz begyndte sin uddannelse på [[Odense Katedralskole]], hvorfra han dimitteredes med udmærkelse i [[1864]]. Derefter blev han optaget på [[Københavns Universitet]], hvorfra han i [[1870]] fik [[filologi]]sk [[embedseksamen]]. Gertz arbejdede derefter som medhjælper for den kendte danske filolog [[Johan Nicolai Madvig]], og da denne i [[1880]] trådte tilbage, blev Gertz hans efterfølger som professor ved [[Københavns Universitet|Universitetet]]. Gertz koncentrerede sig især om [[tekstkritik]] og [[oversættelse]], og han er især anerkendt for sit arbejde med [[filosof]]fen [[Seneca den yngre]]s skrifter. Gertz beskæftigede sig imidlertid også med stort set alle andre sider af den [[græsk]]e og [[latin]]ske filologi. Både på grund af sin alsidighed og sine tekstkritiske metoder regnes Gertz som en [[discipel]] af sin forgænger, Madvig.
 
I [[1888]] blev Gertz formand for [[Undervisningsinspektionen for de lærde Skoler]], og han stod for den store [[Studentereksamen#Historie|studentereksamensreform]] i [[1903]], som bl.a. betød en opdeling af den sproglig-historiske linje i en nysproglig og en klassisk-sproglig linje. Dette gjorde han på baggrund af en tale, som han holdt ved Universitetets [[reformation]]sfest i [[1898]].[http://www.ribekatedralskole.dk/~sl/filhist/Gertz1.htm] I denne tale slog Gertz bl.a. til lyd for, at de [[klassiske sprog]], græsk og latins position i skolen måtte reduceres. I stedet indførtes faget [[oldtidskundskab]] med læsning af [[Antikken|antikke]] værker i dansk oversættelse for de matematisk-naturvidenskabelige og nysproglige elever, og som konsekvens af dette lagde Gertz et stort arbejde i at oversætte en lang række forskellige værker til dansk.
 
I [[1920]] blev Gertz medlem af [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]]. Han døde [[20. april]] [[1929]] på [[Frederiksberg]].