Carl Fredrik Ehrensvärd: Forskelle mellem versioner

'''Carl Fredrik Ehrensvärd''' eller som han hed i Danmark '''Carl Frederik Gyllembourg''' ([[7. januar]] [[1767]] - [[1815]]) var en svensk adelig politiker og landøkonomisk forfatter. Han er mest kendt for at have været medvider om attentatet på den [[Sverige|svenske]] konge [[Gustav 3. af Sverige]] og efter at være landsforvist og bosat sig i Danmark for at have ægtet den danske forfatterinde [[Thomasine Gyllembourg]] (født Buntzen).

 

Carl Fredriks forældre var Carl friherre Ehrensvärd, general og chef for det svenske [[artilleri]] (død [[1770]]) og Anna Antoinette født Gyllenborg. Som landflygtig antog Gyllembourg moderens navn, kun lidt anderledes stavet.

 

Den del af oppositionen, som mente, at kongens død var den eneste frelse for fædrelandet, fandt derfor et af sine villigste redskaber i den unge politiske entusiast Gyllembourg.

 

Sammensværgelsen var slet forberedt, men den førte dog til, at Gustav 3. [[16. marts]] [[1792]] dødelig såredes. Gyllembourg dømtes af Svea Hofret til at miste ære, gods og livet ved halshugning; men Højesteret formildede dommen til landsforvisning og tab af adelskab og alle borgerlige rettigheder, en straf, der sikkert var alt for hård i forhold til Gyllembourgs brøde, der kun bestod i, at han havde måttet love oberst Pontus Liljehorn at bringe ham melding om kongens død og var rede til at parere ordre fra sin foresatte, major Hartmansdorff, som også var impliceret i sammensværgelsen.

 

Gyllembourg forlod nu sit fødeland med den beslutning at træde i fransk krigstjeneste; men den [[Franske revolution#Anden fase: Problemer|jakobinske revolution]] af [[10. august]] 1792 og navnlig Septembermyrderierne holdt ham tilbage. Efter at Gyllembourg en tid havde styret en gård, en af hans venner havde købt i [[Holsten]], og i direktoriets Periode atter gjort en forgæves rejse til [[Frankrig]] for at blive ansat i militærtjenesten, besluttede han at bosætte sig i Danmark.

 

I København trådte han i venskabeligt forhold til flere frisindede forfattere som [[Knud Lyne Rahbek]] og [[Peter Andreas Heiberg]] og blev af den sidste indført i hans hus. Dette skulle dog få skæbnesvanger betydning.

 

 

Her var det, at Gyllembourg efter modtagelsen af en præmie fra [[Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab]] søgte audiens hos dettes præses, [[Frederik 6.|kronprinsen]], rimeligvis for samtidig at anbefale sig. Da imidlertid kronprinsen på sin ligefremme, barske vis svarede Gyllembourg, at "den, som havde været utro mod én Herre, ogsaa kunde være det mod en anden", indleverede Gyllembourg en memoire, hvori han gennem en udførlig beretning om begivenhederne i [[Stockholm]] 1792 søgte at forsvare og undskylde sit forhold i katastrofen.

 

Efter den tid synes Gyllembourg at være steget i den unge fyrstes gunst, og da [[Gustav 4. Adolf af Sverige]]’s afsindige regimente under [[Napoleonskrigene]] i det [[19. århundrede]]s begyndelse havde bragt Sverige til undergangens rand, og et tronskifte af alle fornuftige svenskere ansåes for aldeles nødvendigt, var Gyllembourg en af Frederik 6.’s ivrigste agenter.

 

Som ægtemand og fader har han fået det bedste lov af sin hustru og af sin stedsøn, [[Johan Ludvig Heiberg]]. Den tone for anstand og høviskhed, som på Gyllembourgs tid har været rådende i de svenske adelskredse, skal (efter traditionen) i ikke ringe grad have meddelt sig både til fru Gyllembourg og J. L. Heiberg.

 

*[http://runeberg.org/dbl/6/0401.html Dansk biografisk lexikon, bind VI]

 

 

{{DEFAULTSORT: Ehrensvärd, Carl Fredrik}}

[[Kategori:Ehrensvärdslægten]]

[[Kategori:Personer i oplysningstiden]]