Marinens Flyvevæsen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Hærens og Søværnets Flyveledelse i 1947. |
||
Linje 2:
'''Marinens Flyvevæsen''' var Danmarks sømilitære flystyrke fra 1913 til oktober 1950 da Marinens Flyvevæsen blev assimileret af det selvstændige danske luftvåben; [[Flyvevåbnet]].
Den 17. juli 1910 krydsede den danske flypioner [[Robert Svendsen (flypioner)|Robert Svendsen ]] Øresund fra Kløvermarken til Limhamn. Dette var en kulmination af diverse danske flyverekorder – uafbrudt flyvning i mindst 15 minutter og en højderekord på 84 meter i januar samt en flyvning rundt om Københavns rådhustårn i juni. Fra at være noget upålideligt legetøj viste flyvemaskinen sig herefter at være interessant for militæret i Danmark og Sverige.
Den 24. november 1910 anmodede Marineministeriet ''Det Aeronautiske Selskab'' om at uddanne søofficerer til aeroplanførere. Den 14. december 1911 begyndte de første tre elever på uddannelsen og d. 25. marts 1912 modtog Marinen et Henry-Farman biplan, døbt ''Glenten''. Medio januar 1913 blev 'Marinens Flyveskole' officielt oprettet og i april modtog man to Donnet-Leveque-søfly. Den første dødsulykke skete d. 2. oktober 1913 hvor Ulrik Birch omkom. Konsekvensen blev at udenlandske fabrikker skulle stå for flyveruddannelsen. Samtidigt gik Orlogsværftet i gang med at forbedre Donnet-Leveque-søflyet til en hel ny flytype kaldet Maagen-3 med en fransk Gnome 80 hk-motor. Fra 1914-17 fremstillede Orlogsværftet otte af disse søfly.
Linje 8:
I starten hørte flyene til ''Undervandsbaads- og flyvebaadsafdelingen'' men i 1923 blev Marinens Flyvevæsen en selvstændig enhed under Marinen.
=== Flytyper 1912-40 ===
*1 [[Glenten (fly)|Glenten]] (Henri-Farman), 1912 - 1913
Linje 28:
*1 [[Dornier Do J/III Wal]] F.M.I, 1938 - 1940; ''9. april''
<sub>'''F'''lyvebaad, '''H'''ydroplan, '''L'''andfly - '''B'''iplan, '''M'''onoplan.</sub>
I 1947 blev ''Hærens og Søværnets Flyveledelse'' oprettet til at genindføre dansk militær flyvning efter Besættelsen. [[Luftwaffe]] havde efterladt adskillige topmoderne kampfly og andet udstyr samt anlagt nogle flybaser - f.eks [[Flyvestation Karup|Fliegerhorst Grove]], [[Flyvestation Vandel|Fliegerhorst Vejle]], [[Flyvestation Skrydstrup|Fliegerhorst Hadersleben]] og [[Flyvestation Tirstrup|Fliegerhorst Tirstrup]]. De efterladte tyske fly blev ødelagt af den britiske hær allerede i 1945 ved bl.a. at køre over dem med kampvogne.
Allierede rustningsfabrikker havde produceret for mange kampfly, især til den aflyste invasion af Japan i 1946. Frem for at lade Danmark bruge de tyske fly modtog Danmark [[Spitfire]], [[Airspeed Oxford|Oxford]] o.lign. Da de tyske fabrikker blev ændret til at producere fredstidsprodukter ville der ikke være nogen teknisk støtte til de tyske fly alligevel.
== Kilde ==
| |||