'''Socialanalytik''' er en filosofisk samfundslære, der problematiserer [[filosofi]]ens og [[sociologi]]ens mellemværende. Perspektivets teoretiske objekt er den gemene konfliktualitet og den konfliktuelle gemenhed. Som filosofisk kategori bestemmes gemenhed til forskel det videnskabelige begreb almenhed og den ideologiske betegnelse fælleshed. Læren ytrer sig om fænomener, der gælder for alle til forskel fra enhver og fra samtlige. Via samfundsdiagnostik når den til sin gnosis. Perspektivet, analysestrategien og det særegne vokabular er udviklet af prof. dr. phil Lars-Henrik Schmidt m.fl. fra midten af 1980-erne og frem gennem en lang række afhandlinger, forskningsprojekter og uddannelsesaktiviteter. Den første institutionalisering skete ved [[Aarhus Universitet]]s humanistiske forskeruddannelsesprogram i 1987 og videreført ved Center for Kulturforskning og Danmarks Pædagogiske Institut i København. I 2000 blev aktiviteten en del af [[Danmarks Pædagogiske Universitet]] og siden i 2008 overført til [[GNOSIS]], Aarhus Universitets pædagogisk-filosofiske forskningsinitiativ til studiet af sind og tænkning.
'''Socialanalytik''' er er en filosofisk analytik som har det sociale som sit genstandsfelt. Betegnelsen er først formuleret af Prof. Dr. phil [[Lars-Henrik Schmidt]], og socialanalytikkens filosofiske perspektiv er da også primært formuleret i Schmidts omfattende forfatterskab, men perspektivet og den særlige analysestrategi har i de senere år fundet anvendelse mange steder i den hjemlige humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning.,<ref>se f.eks. ph.d. afhandlingerne: Winther, Ida Wentzel ''Hjemlighed''; Hammershøj, Lars Geer ''Selvdannelse og socialitet''; Pildal Hansen, Signe ''Praktisk originalitet''</ref>
Betegnelsen socialanalytik antyder bevidst visse paralleller med [[Freud]]s [[psykoanalyse]] hvilket siger noget om perspektivets ambitioner og intentioner. Der er tale om et forsøg på at formulere en moderne og anderledes tænkning. Lige så ambitiøst perspektivet er med hensyn til tænkningens originalitet lige så beskedent er det imidlertid set i forhold til den traditionelle filosofis fordring om absolut gyldighed. Socialanalytikken indebærer ikke en sådan fordring om evig gyldighed, men skal snarere ses som en bestræbelse på at gøre tænkningen gældende i samtiden. Derfor fokuseres der i den socialanalytiske forskning også særligt på [[diagnose]]r af samtiden.
I lighed med sociologien har socialanalytikken ''det sociale'' som sit genstandsfelt, men socialanalytikken har et anderledes begreb om det sociale, og socialanalytikken lader sig i det hele taget ikke så let reducere til hverken filosofi eller sociologi, i disse discipliners traditionelle betydning. Man kan sige at socialanalytik er et filosofisk perspektiv, og en samtidsdiagnostisk praksis som tilbyder sig i det uafgjorte felt mellem [[filosofi]] og [[sociologi]].
Socialanalytikkens perspektiv og praksis er udviklet fra midten af [[1980'erne]] og frem gennem en lang række [[afhandling]]er, forskningsprojekter og uddannelsesaktiviteter. Den første institutionalisering skete ved [[Aarhus Universitet]]s humanistiske forskeruddannelsesprogram i [[1987]] og videreførtes ved [[Center for Kulturforskning]] og [[Danmarks Pædagogiske Institut]] i [[København]]. I [[2000]] blev aktiviteten en del af [[Danmarks Pædagogiske Universitet]] som har et grundforskningsprogram i socialanalytisk samtidsdignose<ref>http://www.dpu.dk/site.aspx?p=5801</ref>, og siden [[2008]] har der fundet socialanalytisk forskning sted ved [[GNOSIS]], Aarhus Universitets pædagogisk-filosofiske forskningsinitiativ til studiet af sind og tænkning.
==Litteratur==
Line 15 ⟶ 10:
==Eksterne links==
[http://www.dpu.dk/site.aspx?p=5801 Forskningsprogrammet i socialanalytisk samtidsdiagnose]
