Boulevardbanen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m udvidelse, link til Hammerich |
Hrafnin (diskussion | bidrag) m link mv |
||
Linje 4:
Fra [[1897]] og frem til Boulevardbanens åbning i [[1917]] havde [[Kystbanen]] fra Helsingør haft endestation på Østerbro (nuværende Østerport) Station, og endnu før det blev togene mod nord ført over [[Nørrebro]] til Ryparken og herfra ad den nuværende [[Ringbanen|Ringbane]] til [[Hellerup Station|Hellerup]], hvor [[Klampenborgbanen]] og [[Nordbanen]] skiltes og førtes videre mod hhv. Klampenborg Station og Helsingør over Hillerød. Undervejs lå et utal af jernbaneoverskæringer i niveau, hvilket var et stigende problem efterhånden som såvel vejnettet som bil- og jernbanetrafikken tog til.
Ideen til en underjordisk bane kom fra ingeniør [[Holger Hammerich]], der havde foreslået det allerede i [[1885]] som led i en ordning af Københavns jernbanestruktur. Anlægget af Boulevardbanen blev vedtaget af [[Rigsdagen]], hvor
I banens sydende nord for [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] skulle banen løbe hen over den gamle banegårds areal, så her måtte gravearbejdet afvente, at trafikken mod vest kunne overflyttes til den nye hovedbanegård. Det skete ved indvielsen [[1. december]] [[1911]], hvor også banegraven foran hovedindgangen samt viadukten for Vesterbrogade stod klar, og [[Frihedsstøtten]] var atter tilbage efter midlertidigt at være blevet fjernet for at gøre plads til anlægsarbejdet. Den er nu opstillet på en betonsokkel, der går gennem brodækket og ned mellem sporene. Udgravningen nord for Vesterbrogade kunne herefter påbegyndes i september [[1913]], hvorfra man fortsatte gennem [[Aborreparken]], der var nedlagt få år før.
Udgravningsarbejderne var færdige i 1914, hvorefter man fortsatte med støbningen af støttemure. Oprindeligt var det ikke meningen, at der skulle være perron ved fjerntogssporene. Som følge af materialemangel pga. [[1. verdenskrig]] opstod der dog forsinkelser i anlægsarbejdet. Man indså, at togene til [[Rungsted Kyst Station|Rungsted]], der dengang regnedes som lokaltog, i hvert fald midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, så man valgte også at bygge en perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen.
I februar [[1916]] blev nordenden af hovedbygningen på den gamle
[[1. december]] [[1917]] kunne de to østlige af Boulevardbanens fire spor tages i brug. Herefter afgik tog til [[Klampenborg Station|Klampenborg]] og [[Helsingør Station|Helsingør]] fra Hovedbanegården via Boulevardbanen, mens tog ad [[Nordbanen]] til [[Hillerød Station|Hillerød]] stadig afgik fra Nordbanegården på den gamle hovedbanegård. De fleste bro- og jordarbejder var ganske vist fuldført, men ibrugtagning af sporene forudsatte desuden færdiggørelsen af det andet dobbeltspor mellem Østerport og Hellerup samt opstillingsspor, remise, signalposter mv. ved Hovedbanegården. Arbejdet med disse anlæg tog først fart i [[1919]], hvorefter de to sidste spor kunne tages i brug [[1. oktober]] [[1921]]. Hermed kunne den gamle hovedbanegård omsider endeligt nedlægges.
| |||