Februarrevolutionen (Rusland): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
VolkovBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: gl:Revolución de Febreiro
Linje 4:
Februarrevolutionen var spontan, dvs. ingen havde egentlig planlagt den, og intet revolutionært parti kunne kræve lederskabet i gennemførelsen af den. Det som udløste februarrevolutionen var fejringen af [[den internationale kvindedag]] den [[23. februar]] ([[8. marts]] efter den ny kalender). Efter at have hørt taler i fabrikkerne strømmede arbejderkvinderne ud på gaderne i Vyborgdistriktet – [[Petrograd]]s største arbejderbydel. Her sluttede tusindvis af arbejdere fra Putilovværkerne sig til dem. De havde dagen fri, fordi fabriksledelsen havde erklæret [[lockout]] efter en langvarig lønkonflikt. Den mægtige demonstration virkede opmuntrende på andre arbejdere, og dagen efter deltog dobbelt så mange. Den tredje dag indledtes [[generalstrejke]]. Det fik zar Nikolaj II, som opholdt sig ved fronten, til at sende et brev til chefen for sikkerhedsstyrkerne i Petrograd, general [[Khabalov]]: ''”Jeg giver dig ordre til fra i morgen af at standse disse uroligheder i hovedstaden. De er utilladelige i denne alvorlige stund i krigen mod [[Tyskland]] og [[Østrig]].” '' Khabalov disponerede over styrker, der var store nok til at slå enhver opstand ned, hvis blot de var til at stole på. Næste dag blev der åbnet ild mod demonstranterne, og 150 mennesker blev dræbt. Et forsøg på mytteri i Petrograd-garnisonen blev afværget, og det lod til, at regeringen havde vundet overtaget. I overmod gav premierminister [[Golitsyn]] da ordre til, at [[Dumaen]] skulle opløses.
 
 
==Soldaterne slutter sig til oprøret==
Den [[26. februar]] syntes stillingen at have vendt sig til regeringens fordel, og mange aktivister anså slaget for tabt. Men om natten diskuterede [[soldat]]erne i Volynskij-, Pavlovskij- og Preobrasjenskij-regimenterne deres indtryk fra sammenstødene med oprørerne og lovede hinanden, at de aldrig igen ville åbne ild mod [[arbejder]]ne. Om morgenen vendte de i stedet våbnene mod deres egne officerer, sluttede sig til oprørerne, skaffede dem våben og marcherede sammen med dem gennem gaderne. Soldaternes sympati forklarer, ''”hvorfor en bevægelse uden nogen organiseret ledelse alligevel var uovervindelig” '' som W.H. [[Chamberlin]] udtrykte det. I løbet af nogle få timer blev der hejst et rødt flag over [[Vinterpaladset]].
Soldaterne var selv enten arbejdere eller bønder. De var trætte af den ydmygende [[disciplin]] i den russiske hær og frygtede at blive sendt til fronterne, hvor disciplinen endnu bestod.
 
==Magtfordelingen==