Forskel mellem versioner af "Folkekirken"

2.390 bytes fjernet ,  for 11 år siden
(→‎Se også: Færøernes folkekirke)
Hvis man bliver døbt bliver man ved dåben automatisk medlem af folkekirken og forbliver medlem resten af livet, med mindre man skriftligt melder sig ud eller konverterer til et andet trossamfund.
 
det ern en nøgen pige der ficker dig om morgenen i kirken det koster kun o.o1 cent pro sex kom og lav det i marien kirke i flensborg
==Organisation og økonomi==
Folkekirken bestyres af [[Kirkeministeriet]], og den til enhver tid siddende [[kirkeminister]] er den øverste administrative autoritet. Folkekirken har ingen egen [[synode]], men når det er nødvendigt kan [[Folketinget]] i stedet fungere som sådan. Administrativt er kirken inddelt i elleve [[stift]]er, hver under ledelse af en [[biskop]] (heraf en på [[Grønland]]. [[Den færøske kirke]] er pr. 29. juli 2007 blevet selvstændig og er ikke længere en del af folkekirken). Disse elleve stifter er igen underinddelt i 111 [[provsti]]er, 1340 [[pastorat]]er og 2200 [[sogn]]e, hvor findes ca. 2400 kirker. Folkekirken har i alt ca. 2400 [[sognepræst]]er, og sognene bestyres af 2200 [[menighedsråd]] med i alt ca. 18.000 menighedsrådsmedlemmer (tallene for provstier, pastorater, sogne, kirker, sognepræster og menighedsråd er ikke korrigeret efter den færøske kirkes adskillelse fra folkekirken).
 
Folkekirken finansieres via [[kirkeskat]]ter, der pålignes medlemmer af folkekirken og som opkræves af staten. Den blev indført i [[1920]] efter at den hidtidige [[tiende]] var blevet afskaffet med [[tiendeafløsning]]en. Derudover modtager folkekirken årligt et beløb fra den danske stat, hvorved også ikke-medlemmer er med til at finansiere driften af folkekirken. Modsat finansierer folkekirkemedlemmerne opgaver for det offentlige, idet [[sogn]]et har en [[sognepræst]], der er [[kirkebogsfører]] og [[begravelsesmyndighed]]. Det vil sige, at den officielle personregistrering varetages af den kristne statskirke, således at også medlemmer af andre trossamfund eller ikke troende skal anmelde f.eks fødsler til denne luteranske kirke. Personregistreringen er det tydeligste eksempel på den manglende adskillelse i Danmark mellem kirke og stat som ellers kendetegner de fleste moderne vestlige lande.
 
Folkekirkens indtægter og udgifter er årligt på ca. 6 mia. kroner. I [[2004]] var det på indtægtssiden sådan, at landskirkeskatten, der går til [[Folkekirkens Fællesfond]], udgjorde 954 mio. kroner, mens lokal kirkeskat udgjorde 3.878 mio. kroner, dvs. at kirkeskatterne udgjorde knap 80% af indtægterne. Dertil kom andre indtægter på 540 mio. kroner (knap 9%) og et statstilskud på 704 mio. kroner (knap 12%).
 
De fleste kirkebygninger er selvejende, men i [[2003]] fandtes der stadig 16, der ikke var selvejende. Før tiendeafløsningen var det ganske normalt, at en privat person ejede kirketienden og dermed også havde ansvaret for kirkebygningen.
 
==Kirkens funktioner==
Anonym bruger