H.P. Hanssen: Forskelle mellem versioner

'''H.P. Hanssen''', også kaldet '''H.P. Hanssen [[Nørremølle]]''' ([[21. februar]] [[1862]] - [[27. maj]] [[1936]]) var en [[Sønderjylland|sønderjysk]] [[politiker]] og organisator af den danske bevægelse i den periode, hvor Sønderjylland var tysk.

 

H.P. Hanssen blev født på gården [[Nørremølle]] på [[Sundeved]] i [[Snogbæk]] i [[Nordslesvig]] i et dansksindet miljø. Kun to år efter hans fødsel kom i [[1864]] krigen med [[Preussen]] og [[Østrig]], der resulterede i afståelsen af hertugdømmerne Slesvig og [[Holsten]]. Han kom på [[Askov Højskole]] og studerede senere i [[København]], [[Berlin]] og [[Leipzig]] samtidig med, at han tidligt gik ind i den danske bevægelse i den nationale kamp. Han var en ledende drivkraft ved dannelsen af den nordslesvigske vælgerforening i [[1888]] og blev dens energiske sekretær. I [[1893]] købte han dagbladet ''[[Heimdal]]'' i [[Aabenraa]] og gjorde bladet til et stærkt dansk talerør. De tyske myndigheder prøvede at stække hans virksomhed, og i [[1895]] var han for en kort tid arresteret for højforræderi.

 

I [[1896]] blev H.P. Hanssen i [[Haderslev]]-[[Sønderborg]] valgkreds valgt til den preussiske [[landdag]], og i [[1906]] afløste han ved et udfyldningsvalg den navnkundige redaktør [[Jens Jessen]] på posten som rigsdagsmand i den tyske rigsdag. Han var fra nu af både landdags- og rigsdagsmand og var selvskrevet fører for den danske bevægelse i Slesvig. I sit parlamentariske virke var H.P. Hanssen realpolitiker. Uden at opgive de danske folkeretlige krav arbejdede han for at sikre den dansksindede befolkning i Slesvig de bedst mulige vilkår ved at kræve dens ret til fuld nydelse af alle tyske statsborgerlige rettigheder. I [[1908]] trådte han tilbage som landdagsmand.