Jean-Paul Sartre: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småting
den afvisning, han var ude fra som barn -> den afvisning, han var ude for som barn
Linje 6:
Sartre var sandsynligvis den bedst kendte eksponent for eksistentialismen. Han var en succesfuld forfatter af romanerog skuespil. De eksistentielle temaer blev ofte udforsket i hans fiktionsværker og i værker af [[Simone de Beauvoir]], hans livslange ledsager.
 
Han skrev blandt andet ''[[Terningerne er kastet]]'', ''[[Kvalme]]'', ''[[Muren]]'', ''[[Ensom blandt mennesker]]'' og ''[[Eksistentialisme er humanisme]]''. Af hans fiktionelle værker gav ''Nausea'' (1938) sikkert det bedste indblik i hans filosofiske tænkning. Én af SartressSartres hovedidéer var, at mennesket var dømt til at være fri. "Dømt fordi han ikke har skabt sig selv - men er ikke desto mindre fri. Fordi han nu engang er hvirvlet ind i verden, er han ansvarlig for alt, hvad han gør". "Mennesket er den eneste forfatter til sin egen opførsel". "Mennesket har ikke en given menneskelig natur, men må skabe sin egen. Mennesket er ikke andet, end hvad han skaber sig selv til".
 
I sine senere værker forsøgte Sartre at kombinere individualismen med en slags marxisme. Sartre forklarede i sin selvbiografi, at hans forfatterskab i høj grad var et resultat af den afvisning, han var ude frafor som barn. Indtil 1945 underviste han på forskellige skoler. Herefter brugte han sit liv på at skrive og han redigerede i mange år ''Les Temps Modernes''. Han sad 1 år i fængsel under [[2. verdenskrig]], og han var et symbol for de franske intellektuelles modstand mod [[nazisme]]n.
 
Sartre fik [[nobelprisen i litteratur]] i 1964, men afslog den.