Recept: Forskelle mellem versioner

Læger – herunder [[L%C3%A6ge#L.C3.A6gelige_specialer|speciallæger]] – må ordinere alle slags lægemidler på recept til brug for bestemte personer ([[patient]]er), til brug i lægepraksis eller på [[Hospital|sygehus]] samt til eget personligt brug ([[Lægelatin|latin]]: ''ad usum proprium'').

Tandlæger må ordinere lægemidler på recept til brug for bestemte personer (patienter), til brug i tandlægepraksis samt til eget personligt brug. Dog må tandlæger ''udelukkende'' ordinere lægemidler, der kanskal bruges som led i behandling af [[tand]]- ogeller [[mund]]hulebehandlinghulelidelser – hvilket typisk omfatter [[smerte]]stillende medicin samt [[Antibiotikum|antibiotika]] som f.eks. [[penicillin]]. Det er således forbudt for tandlæger at ordinere alle andre lægemidler som f.eks. [[blodtryk]]smedicin, [[astma]]medicin, [[p-pille]]r, [[gigt]]medicin, [[impotens]][[Viagra|medicin]], [[influenza]][[vaccine]]r, [[epilepsi]]medicin, [[insulin]] til [[sukkersyge]] osv. osv. Overtrædelse af dette er strafbart og medfører fratagelse af [[autorisation]] udstedt af [[Sundhedsstyrelsen]].

Dyrlæger må ordinere lægemidler på recept til brug for dyr samt til brug i dyrlægepraksis. Dyrlæger må kun ordinere alle slags veterinære lægemidler. Dog må dyrlægen godtogså ordinere et almindeligt lægemiddel, hvis der ikke findes et tilsvarende veterinært lægemiddel på markedet.