Århushistorie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: '''Århushistorier''' blev kendt i sidste halvdel af 1900-tallet. Det er en genre, der er beslægtet med molbohistorier, gåder og f.eks. Alle børnene-historier. Århushistori...
 
m Links
Linje 1:
'''Århushistorier''' blev kendt i sidste halvdel af [[1900-tallet]]. Det er en genre, der er beslægtet med [[molbohistorie]]r, [[gåde]]r og f.eks. [[Alle børnene]]-historier.
 
Århushistorien adskiller sig på formen, ud over at den tillægges at foregå i [[Århus]]. Den kan siges at være molbohistoriens afløser; men hvor molbohistorien er karakteriseret ved at være en lille fortælling af længde som en kort [[novelle]], så er århushistorien karakteriseret ved i almindelighed at være ganske kort og ofte at blive fremført som et kort spørgsmål med efterfølgende kort forklaring. Hovedindholdet er imidlertid at ville formidle, at århusianere er uintelligente, ligesom tidligere tiders molboer siges at have været det.
 
''Eksempel:'' Hvorfor hælder århusianerne vand på deres computer? – De vil surfe på nettet.
Linje 9:
''Eksempel:'' Kender du den om århusianeren, der sad og kiggede i telefonbogen, og som sagde: »Jensen, Jensen, Jensen, Jensen... Det var dog fantastisk, så mange telefoner den mand har!«
 
I [[Tyskland]] har man en sammenlignelig situationgenre, nemlig med de gamle historier om ''die Schildbürger'', der direkte svarer til vore ''molboer'' med historier, der til forveksling ligner hinanden, og med de nyere historier om de dumme østfrisere fra [[Østfrisland]], og disse sidste, ''die Ostfriesenwitze'', svarer i stort tal til århushistorierne, så der kan være mistanke om, at de ikke er opstået selvstændigt, men er blevet oversat, dog med undtagelse af de historier, der er meget egnsspecifikke.
 
''Eksempel:'' Hvorfor har østfriserne firkantede æg? Det er for at de ikke skal trille ned ad diget!