Karolines Køkken: Forskelle mellem versioner

 

I 2003 solgte Mejeriforeningen Karolines Køkken til Arla Foods og i dag er Køkkenet fysisk placeret i [[Viby (Jylland)|Viby]], Århus som en del af Arla Foods. Køkkenet bliver ledet af [[Tove Færch]] [[http://www.arla.dk/weblogs/koekkenbloggen]] og er fortsat et udviklingskøkken med kokke og andre madkyndige ansat til at udvikle opskrifter og yde forbrugerservice.

 

== Karolines Køkken i kulturen ==

 

I mange år var kogebøgerne fra Karolines Køkken også fælles kulturgods. Når en ny bog udkom modtog hendes Majestæt dronning Magrethe højtideligt det første håndnummerede eksemplar af bogen. Og retterne fra en ny bog bredte sig som en steppebrand rundt i landet og blev fælles reference ved middagsbordene. Det var før kogebogsmarkedet eksploderede og kokkefaget blev trendy. Mange engang ukendte retter og nye tilberedningsmåder er sevet ind i den danske madkultur med Karolines Køkken som kulturformidler: Hasselbach-kartoflen og rejecoctailen (1972), tunmussen og enebærgryden, den farserede mørbrad og cheesecaken. Journalist Stig Olesen skriver i Jyllandsposten 17.sept. 1995 ”Karolines Køkken er trendsættende og måske har de tynde hæfter mere effekt på vores hverdag end finanslovsforslag og Bo Bedre tilsammen”. Han fortsætter ”Var det måske en tilfældighed at Karoline publicerede den populære opskrift på Gordon Bleu i 1972 kort tid før, at danskerne stemte sig ind i EF? Og var det i virkeligheden opskriften på linsesuppe med grovboller i ''Karolines Køkken 4'' fra 1989, der mere end Berlinmurens fald fik danskerne til at vende den puritanske venstrefløj ryggen og bekende sig til den nyliberalistiske vellevned, der i 1992 kom til udtryk i ''Karoline 5'' med undertitlen ''Åh, Frihed''?” .

 

To andre citater, der vidner om at Karolines Køkkens har sat sig spor i den folkelige kultur er følgende: