Fiskeribyer i Danmark: Forskelle mellem versioner

Betegnelsen '''fiskeriby''' for byer opståede eller udviklede ved moderne havneanlæg stammer fra ''Aage Aagesen''<ref>Aage Aagesen: Befolkningen (''Atlas over Danmark''. serie I, bind II); København 1961</ref>. Ved fiskeribyer forstås bebyggelser, hvor mere end halvdelen af den virksomme befolkning med fast yrke er sysselsat ved fiskeri og med [[havn]], det vil sige et vandareal afgrænset fra havet og beskærmet mod dettes bølger og strømme med mindst 2 moler (en [[mole]] er en stensætning fra [[kyst]]en, eventuelt afgrænset ved et [[bolværk]] af træ og/eller udplanet flade egnet til færdsel). Fiskeribyer opstod først fra midten af 1800-tallet samt i 1900-tallet, de fleste var tidligere fiskerlejer og flere voksede til at have mere end 200 indbyggere. I mange tilfælde faldt fiskeriets betydning efterhånden. Men selvom fiskeri ikke mere udgør næringsvej for mere end halvdelen af disse steders indbyggere, spiller det fortsat en stor rolle, ikke mindst ved den hertil knyttede fiskeindustri samt for handlende og fragtfirmaer, der forestår videreforsendelsen til kunder i ind- og udland.

 

 

I anden halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet byggedes mange steder enkle moler, senere udvidede til egentlige havne (hvorved fiskerlejerne skiftede karakter til fiskeribyer). Omkring midten af 1800-tallet fremkom der planer om at bygge en række nye havne langs [[Jylland]]s vestkyst, hvorfra der skulle udveksles industrivarer med udlandet, men kun [[Esbjerg]] havn nåede at blive bygget i første omgang (anlagt [[1868]]).

I [[1919]] afholdtes en arkitektkonkurrence om en helt ny havneby ved [[Hirtshals]] (vundet af [[Steen Eiler Rasmussen]] og Knud Christiansen), og [[1917]] vedtog [[Folketinget]] en lov om støtte til anlæg af en havn ved [[Hanstholm]], men som følge af for små årlige bevillinger gik arbejdet i stå i 1930’rne. Under [[2 Verdenskrig]] blev den kalkhorst, som lå bag havnen, omdannet til et fæstningsanlæg. Det ufærdige havneanlæg forfaldt yderligere, og af frygt for invasion blev alle bygninger på havnepladsen sprængt bort. Indbyggerne blev forflyttede. Efter krigen mente en kommission i [[1951]], at man skulle undlade at færdigbygge den ruinagtige Hanstholm havn, og at der i stedet skulle satses på en udbygning af andre, intakte havne ved [[Vestkyst]]en. Som følge af omfattende protester og efter endnu et kommissionsarbejde besluttede Folketinget ved en lov af [[1960]], at havnen skulle bygges færdig og fungere både som fiskerihavn og havn for skibsfarten. En særlig byplangruppe fik til opgave at lave en byplan for Hanstholm; denne forelå i form af et forslag til dispositionsplan i 1966. Af andre nyere fiskeribyer ved Vestkysten kan nævnes [[Thyborøn]], [[Thorsminde]], [[Hvide Sande]] og [[Nymindegab]].