Slaget om Kreta: Forskelle mellem versioner

Efter den tyske hærs sejre i [[Nordafrika]] beherskede aksemagterne nu hele kyststrækningen indtil [[ÆgyptenEgypten]]. I løbet af april måned [[1941]] var det lykkedes at besætte både [[Jugoslavien]] og [[Grækenland]]. [[Hitler]] fandt, at tiden var inde til at skabe en flybase i den østlige del af [[Middelhavet]], hvorfra han kunne true de store olieforekomster i [[Rumænien]]. Desuden kunne [[Kreta]] fungere som springbræt for den tyske fremrykning mod Suez - og siden mod [[Indien]]. Tidspunktet blev fastsat til den [[17. maj]] 1941. Ganske vist havde [[Tyskland]] travlt med at forberede den forestående offensiv mod [[Rusland]], men Hitler anså det ikke for noget stort problem at indtage Kreta med anvendelse af faldskærmsjægere. De allierede havde en styrke på cirka 20.000 soldater - mest australiere og newzealændere. Den store ø skulle forsvares med bare 35 flyvemaskiner og 68 luftværnskanoner.