Hans Gram: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m rettelse
m Ægypten -> Egypten
Linje 69:
 
==Filologiske arbejder==
De trykte arbejder til den klassiske og fortrinsvis da den græske filologi, som foreligger fra Hans Grams hånd, er hverken mange i antal eller store i omfang. De har alle form af [[disputation]]er, som han har skrevet dels som [[alumnus]] på [[Elers Kollegium]], dels som professor ved Københavns Universitet. På kollegiet var han kommet ind på en plads, der egentlig skulle tilfalde en matematisk studerende, og det er derfor, at hans disputationer fra kollegietiden for størstedelen drejer sig om emner, der står i nærmere eller fjernere berøring med de matematiske videnskaber. Den mærkeligste af disse afhandlinger er skriftet ''De origine geometriæ apud ÆgyptiosEgyptios'' fra 1706. Han bekæmper deri den i de tider almindelig antagne mening, at [[geometri]]en først skulle være fremkommet i [[ÆgyptenEgypten]] på [[Sesostris]]' tid og have sit udspring fra nødvendigheden af en grænseregulering af [[ager|markerne]], når [[Nilen]]s oversvømmelser havde udslettet grænseskellene, og han viser med rette, at det er en blot og bar gisning af [[Herodot]], ikke nogen positiv efterretning hos ham, man har begrundet denne anskuelse med. I overensstemmelse med andre steder hos de gamle forfattere vil han hævde geometrien en langt større ælde og henføre dens oprindelse til den [[myte|mytiske]] ægyptiskeegyptiske Hermes ([[Thoth]]), og så falder han på den besynderlige idé at ville bevise, navnlig ved hjælp af steder hos meget sene [[Jødedom|jødiske]] eller kristelige græske forfattere, at denne Thoth snarest må være identisk med [[Bibelen]]s [[Abraham]].
 
Mere egentlig filologisk karakter har en anden afhandling fra 1710: ''Observationes ad Arati Phænomena'', en [[eksegese|eksegetisk]]-kritisk kommentar til dette [[astronomi]]ske læredigt. Af hans universitetsarbejder er det betydeligste vistnok hans ''Historia deorum ex Xenophonte'' (1716), i hvilket han i tilknytning til de navne på [[gud]]er og [[hero]]er, der findes i [[Xenofon]]s værker, giver en på visse punkter meget udførlig og indgående, på andre mere knapt holdt, udvikling af de [[mytologi]]ske forestillinger, der samler sig om disse navne. I et tillæg dertil yder han en ret anselig række bidrag til den da meget mangelfulde græske [[leksikografi]], væsentlig hentede fra læsningen af Xenofon. Værket, som egentlig kun er første afsnit af et påtænkt større arbejde, ''Antiqvitates Xenophonteæ'', der dog aldrig kom til udførelse, vidner om stor belæsthed i den [[Græsk litteratur|græske litteratur]] og om nøje bekendtskab med de foreliggende arbejder af ældre filologer. Mod disse