Pelagius: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) Der ER en artikkel om pave Innocent 1., alligevel kommer hans navn kun op i rødt! |
PHansen (diskussion | bidrag) m Innocent I ==> Innocent I ; Celestin ==> Celestin --- Til Bruger:Kvent : læs om mekanismen "Omdirigering" : Hjælp:Omdirigeringer |
||
Linje 1:
'''Pelagius''' ([[354]] - [[420]]/[[440]]) var en [[munk]] i [[oldkirken]], der bekendte sig til en [[asketisk]] livsform. Han benægtede [[doktrin]]en om at [[arvesynden]] fra [[Adam]], og blev derfor erklæret som [[kætter]] af den [[romerskkatolske kirke]]. Hans fortolkning af doktrinen omkring den [[frie vilje]] blev kendt som [[Skisma#Pelagianisme|pelagianisme]]. Han var veluddannet og talte og skrev både [[græsk (sprog)|græsk]] og [[latin (sprog)|latin]] og var desuden en anerkendt [[teolog]]. Hans [[laug|lav]] var i hans senere år præget af en række stridigheder mod bl.a [[Augustin]] og [[Hieronymus]].
Pelagius var født et eller andet sted i [[Storbritannien]]. Tidligt i 380'erne kom han til [[Rom]] for at læse til [[jurist]], men ombestemte sig og ville hellere blive [[præst]]. Pelagius blev i sin samtid omtalt som en ren kæmpe, måske endnu højere end den 1,90 meter høje [[St David]] fra [[Wales]].
Pelagius protesterede mod Augustins
Pelagius blev fordømt i to [[afrika]]nske kirkemøder i løbet af året [[416]]. Året efter lyste [[pave]] [[Pave Innocent 1.|Innocent I]] ham i [[band]]. Men hans tanker levede videre, særlig i hjemlandet. I ''The Chronicle of prosper of [[Aquitaine]]'' står under året [[429]] at "Pelagius bragte med sin lære en snigende ødelæggelse ind i menighederne i Britannien", og videre at pave [[Pave Celestin 1.|Celestin]] på opfordring af diakonen [[Palladius]] (der var [[missionær]] i [[Irland]] før St [[Patrick af Irland]]), sendte [[biskop]] [[Germanus af Auxerre|Germanus]] fra [[Auxerre]] til briterne, for at lede dem til den sande katolske tro. Under året [[431]] står der videre, at Palladius blev ordineret og sendt til Irland som landet første biskop. En del af historierne om St Patrick, drejer sig nok egentlig om Palladius. <ref>Ted Olsen: ''Kristendommen og kelterne'' (s. 56-57), forlaget Luther, Oslo 2008, ISBN 978-82-531-4564-8</ref>
En [[keltisk]] [[prædiken]]samling fra ca år [[700]] beskriver tre typer [[martyr]]ium: ''Det røde martyrium'', at dø for sin tro; ''det hvide martyrium'', at forlade at forlade alt for [[Kristi]] skyld; og ''det grønne martyrium'', at blive fri for begær gennem [[faste]] og [[bod]]. Pelagius stod hele sit liv fast på, at man ved det grønne martyrium kunne blive syndfri ved sine gerninger. <ref>Ted Olsen: ''Kristendommen og kelterne'' (s. 81)</ref>
==
* [[Skisma]]
====Referenser====
<References />
|