Kernen: Forskelle mellem versioner

Tårnet er 35 meter højt og har en næsten kvadratisk grundplan med en bredde på 15 meter på hver led. Tårnet var kun en del af befæstningen. Rundt om tårnet var der yderligere to mure, som var 4,5 meter tykke ved fundamentet. Et tilsvarende tårn er bevaret som sidste rest af [[Tårnborg]] ved [[Korsør]].

 

 

Kernens oprindelse og alder er uklar. Ifølge [[Arild Huitfeldt]] i ''Danmarckis Rigis Krønicke'' byggede den danske sagnkonge [[Frode Fredegod]] allerede i år 1 e. Kr. Kernen, som blev grundstenen til Helsingborg. Præsten [[Sthen Jacobsen]] som omkring 1680 skrev ''[[Den Nordiske Kriigs Krønicke]]'', [[Skånelandene]]s sidste bidrag til dansk litteratur, påpeger, at Kernen anses ''"at være den ældste bygning udi ald Skaane, och att være bygt udi kong Frode Fredegods tiid, som regierede der Christus bleff föd til verden; huor om findiss dette gamle vers:''

 

 

Biskoppen i [[Lund (Sverige)|Lund]] [[Mogens Madsen]], der var født i Helsingborg og søn af byens borgmester, [[Mads Pedersen Tøndebinder]], læste i 1500-tallet dette vers over porten til borgen. Sagnet kan dog ikke verificeres.

Helsingborgs betydning understreges af, at mange landeveje mødtes og mødes her, bl.a. fra den svenskegrænsen i nord (i dag grænsen mellem Skåne og [[Småland]]) og de danske ærkebispers by [[Lund (Sverige)|Lund]] i syd.

 

Den gamle befæstning på [[Landborgen]] erstattes i 1100-tallet af en tårnborg af sandsten. Det runde fæstningstårns grundmure findes markeret i terrænet og kan ses vest for den nuværende Kernen, som blev opført ca. [[1313]]-[[1318]] af [[Erik Menved]] (som også fejrede sit bryllup her i 1296).

 

Kongen indkaldte til [[danehof]] på Kernen i [[1283]] og flere gange i begyndelsen af 1300-tallet. Ved midten af 1300-tallet blev de såkaldte [[herredag]]e Danmarks højeste besluttende forsamling. Også disse blev afholdt flere gange i Helsingborg.

 

For [[Øresundstold]]en spillede Kernen sammen med [[Kronborg]] en vigtig rolle. Ethvert udenlandsk skib, der passerede en linje mellem Helsingør og Helsingborg, skulle betale en afgift. [[Jon Jensen Kolding]] skriver f.eks. i sin danmarksbeskrivelse i [[1594]] om Kronborg og Kernen: ''På begge sider af Sundet findes en vældig mængde krigsmaskiner, hvilke er opført der til skræk og advarsel for skibe som forsøger at stikke af forbi sundtolden''.

 

Da [[Christian 5.]] indledte [[Skånske Krig]] i et forsøg til at tilbageerobre de gamle danske landområder, lod man hejse et gigantisk [[dannebrog]] (17 meter langt og 7 meter højt) på Kernen for at vise for omverdenen, at Skånelandene endelig var tilbageført under dansk herredømme. Det store dannebrog kan i dag ses på [[Armémuseum]] i Stockholm.

 

 

Kernen stod som ruin og forfaldt i 200 år, men blev restaureret i slutningen af 1800-tallet. Ved restaureringen blev den dog [[nygotik|gotificeret]] med en [[krenelering]]. Foran tårnet blev de store terrassetrapper opført i [[1903]].

 

*[http://www.armemuseum.org/foremal/dannebrog.html Helsingborgs Dannebrog i Statens Trofésamling]