Høns: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rei-bot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: ku:Mirîşk
m robot: automatisk teksterstatning: (-{{kilde mangler}} +{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}); kosmetiske ændringer
Linje 16:
| trinomial_autoritet = [[Carl von Linné|Linnaeus]], [[1758]]
}}
'''Høns''' er hårdføre og produktive [[husdyr]] som holdes overalt i verden. Høns menes at være [[Domesticering|domesticeret]] primært fra [[røde junglehøns]] som bor i sydøstasiatiske jungler. De 3 andre arter af [[junglehøns]] har formodentligt også været indblandet.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
 
== Hønsealder- og køn-navne ==
Linje 39:
I hønseflokken er der en streng [[hakkeorden]], hvor hver høne har sin veldefinerede plads. Hanerne er øverst i hønsenes [[hakkeorden]]. Da høns kun kan huske ca. 25-30 individers plads i hakkeordenen bryder flokken sammen når den når over dette antal, og i naturen vil flokken splittes på dette tidspunkt. Unge haner vil blive jaget ud af flokken af den eller de gamle haner ved hønsmodenhed, medmindre flokken er stor og der ikke er for mange ældre haner allerede.
 
=== Signaler ===
 
Hønsene "klukker" jævnligt til hinanden for at holde sammen på flokken, for at markere deres personlige afstand til de andre høns (ved at stirre vredt og knejse), for at meddele om ekstra fine fødefund (en hysterisk pliiiirrrrrren), samt for at advare om forskellige former for trusler (moderat, men skarpt GOK! GOK! for kendte mindre farlige trusler, og endelig en flaksen rundt med en advarende og alarmerende GOK! GOK! for ukendte og muligvis meget farlige rovdyr).
Linje 49:
Hanen galer for at advare andre haner mod at trænge ind på dens territorium, for at holde sammen på flokken og for at markere sig som førerhane overfor resten af flokken. Hanen er kendt for at gale højt ved solopgang, men den galer dog også på andre tidspunkter. Et højt, klart gal giver indtryk af en stor hane.
 
=== Soignering, fjerpudsning og [[støvbadning]] ===
 
Et par gange om dagen vil hønsene udvise [[soigneringsadfærd]]. Når de er mætte og veltilpasse vil de give sig til at pudse fjer med næbbet. En gang i mellem støvbader de i en tør plet jord eller sand, hvor de skraber sig en blød fordybning, lægger sig på ryggen og siden i en stor, social bunke, mens de skraber sand og jord op i kaskader, så de får det ind mellem fjerene. Bagefter ryster de sig, og pudser fjer igen.
 
=== Æglægning ===
 
Når en høne skal lægge æg, opfører hun sig rastløst, hvilket får hanen til at ''vise'' et redested. Hønen foretrækker at lægge æg et mørkt sted - fx under en busk, eller i en redekasse. Hun skraber en fordybning i underlaget, former det rundt med sit bryst, kaster kviste og strå over skulderen og lægger derefter dagens æg. OG SÅ [[kagler]] hun og styrter rundt et stykke tid. De lærde strides stadig om den dybere grund for høner så pudsige og karakteristiske adfærd efter æglægningen. En af forklaringerne er at hendes højrøstede adfærd forvirrer evt. fjender.
Om foråret hænder det, at en høne (alt efter race)efter lægningen af 15-20 æg bliver [[skrukhøns|skruk]].
 
=== [[skrukhøns|Skruk]] og [[udrugning]] ===
 
Når en høne er skruk, byder dens instinkt den at ruge. En høne i denne tilstand ligger konstant fladtrykt i redekassen, og siger truende og advarende lyde, når andre nærmer sig. En enkelt gang om dagen forlader skrukken reden for at drikke lidt vand og skide en ildelugtende klat.
Linje 64:
Hønen ruger gerne et ekstra eller to døgn efter den første kyllings klækning, for at få de sidste kyllinger med.
 
=== Kyllinger ===
 
Nyklækkede [[kylling]]er kan ikke selv holde varmen, og må enten passes af deres hønemoder eller opbevares i en kasse med varmelampe over. De behøver ikke spise noget pga. af æggeblommens høje næringsindhold, men kan vente indtil 24 timer med at få deres første måltid - derfor kan man handle med og sende daggamle kyllinger.
 
=== Parring ===
 
Hanen vil flere gange om dagen parre sig med de højest placerede høner i hakkeordnen. Parringen indledes som regel med at hanen [[gør haneben]] ved at spankulere udstrakt om hvorefter hønen gør sin ryg flad og går ned i knæ (bøjer ned i anklerne). Hanen springer op på hønens ryg og tager fat i hendes nakkefjer for at holde balancen - høns har ingen ydre kønsorganer, så det kræver samarbejde at få de to [[gat]]åbninger til at mødes. Efter parringen ryster hønen fjerdragten på plads.
Linje 76:
== Produkter: ==
 
=== Æg ===
{{uddybende|Hønseæg}}
Junglehøns lægger cirka et dusin æg om året, mens tamhøns kan lægge så meget som op til 250 æg om året. Æggene lægges et dagligt i serier med en eller flere dages pause imellem. Æggene kan være brune, hvide, kakigrønlige eller blå - det afhænger af [[race]]n. Den enkelte høne lægger altid næsten samme farve æg. Ægfarven har ikke noget med fjerfarven at gøre. Brune landhøns lægger f.eks. hvide æg, og hvide æglægningshøns lægger brunlige æg.
 
=== Kød ===
 
=== Fjer og dun ===
 
== Industri ==
 
*[[Burhøns]]
Linje 93:
Erhvervshønseholdere bruger som regel forsvindingsreder til hønerne, så æggene ikke bliver snavsede af at hønerne træder på dem, og så synet af en rede fyldt med æg ikke skal stimulere en høne til at blive skruk.
 
=== Fjerpilning og kannibalisme ===
 
Nogle flokke af høns kan have en destruktiv adfærd der kaldes [[fjerpilning]]. Fjerpilning får hønsene plukke hinanden for fjer, så de får store nøgne pletter. Adfærden skyldes fejlprægning i kyllingealderen: kyllinger skal have adgang til passende underlag på et bestemt tidspunkt under deres opvækst. Underlaget skal være prikket og løst, fx sand eller jord.
Linje 99:
 
 
== Hobby ==
 
* [[Racefjerkræ]]opdræt
Linje 120:
 
 
=== Hybrid- og krydsningshøns ===
 
Hybridhøns bruges af [[erhvervshønseavl]]ere/holdere. [[Brun Ægland]], [[Isabrown]].
Linje 128:
Fra den nordiske mytologi kendes navnene på flere haner fx [[Gyldenkam]]
 
== Links ==
* Danmarks Fjerkræavlerforening for Racefjerkræ: [http://www.racefjerkrae.dk]
* En stor billedsamling af verdens hønseracer (engelsk) [http://www.feathersite.com/Poultry/BRKPoultryPage.html]
* Fyldig oversigt over hønseracer og meget mere hønserelevant læsning (engelsk- og hollandsksproget) [http://www.kippengrabbelton.be/engels/]
* Regler og forordninger om dyrehold, se fødevarestyrelsens hjemmeside: [http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm]
 
[[Kategori:Høns]]