Bithynien: Forskelle mellem versioner

Den sidste konge af Bithynien, [[Nicomedes IV]], testamenterede i [[74 f.v.t.]] sit rige til romerne, og det blev omdannet til en provins. Den nævnes i [[bibelen]] i forbindelse med [[Apostlen Paulus]]' anden rejse. Det var et område hvor [[kristendommen]] tidligt vandt indpas, selv om det ikke nævnes i bibelen som et sted hvor [[Apostel|apostlene]] missionerede. Da [[Trajan]] var kejser, fremgår det af den brevveksling som statholderen [[Plinius den Yngre]] havde med ham, at kristendommen der havde spredt sig ”ikke bare til byerne, men også til landsbyerne og bondelandet”.

 

 

Allerede før [[Alexander den store]]s invasion af Perserriget kan Bithynien have opnået en form for selvstændighed, en status landet opretholdt succesfuldt under fyrsterne Bas og Zipoites. Sidstnævnte tog titel af konge (''[[basileus]]'') i [[297 f.v.t.]]. Hans søn og efterfølger [[Nicomedes I]] grundlagde en ny hovedstad, [[Nikomedia]], der hurtigt udviklede sig til at blive en rig og betydningsfuld by. Bithynia var et af de mest betydende kongeriger i [[Anatolien]], men naboriget Pontus blev efterhånden til så stor en trussel mod dets eksistens, at [[Nicomedes IV]] i 74 f.v.t. valgte at overlade sit rige til regionens nye stormagt, Romerriget.

 

 

I [[1074]]–[[1097]] var Bitynien besat af de tyrkiske seldjukker, men de blev besejret af en vesteuropæisk hær under 1. korstog og landet blev atter underlagt det byzantinske kejserrige. Da [[Konstantinopel]] i [[1204]] blev erobret af nye korsfarere og blev hovedstad i det Latinske kejserrige, blev Nikæa gjort til hovedstad for det territorium den græske kejser bibeholdt kontrollen over. I [[1298]] blev Bithynien erobret af [[osmanner]]ne og i [[1326]] blev byen [[Bursa]] hovedstad i [[Osmannerriget]] indtil erobringen af Konstantinopel i [[1453]].

Provinsens havde stor strategisk betydning for Romerriget, da de veje der løb igennem den forbandt de to vigtige grænser ved [[Donau]] mod nord og [[Eufrat]] mod sydøst. Nikomedia blev derfor ofte brugt som vinterkvarter for tropper. De vigtigste byer var Nikomedia og [[Nikæa]], og rangen af hovedstad skiftede ofte mellem dem. De var begge grundlagt efter Alexanders tid, men før græske kolonister havde etableret byerne Cius (nuv. [[Gemlik]]), [[Chalcedon]] (nuv. [[Kadıköy]]) og [[Heraclea Pontica]] (nuv. [[Karadeniz Ereğli]]) ved [[Euxinus]], der alle blev til blomstrende handelspladser. De vigtigste byer i regionen i moderne tid er [[İzmit]], [[Bursa]] og [[Üsküdar]].

 

 

[[Strabon]] beskrev Bithynien som afgrænset mod øst af Sangarius (nu [[Sakaryafloden]]), men andre kilder placerer grænsen længere mod øst ved Parthenius. Mod vest og sydvest grænsede Bithynien op til [[Mysien]] ved floden Rhyndacus, og mod syd lå Frygien, [[Epictetus]] og [[Galatia]].

 

Regionen er meget bjergrig og var i antikken dækket af mange skove, men dalene og kystegene havde stor frugtbarhed. Det højeste bjerg er det ”mysiske” Olympus der rejser sig 2300 m. over havet nær Bursa. Bjergene er en del af det plateau der dækker den centrale del af Anatolien. De vigtigste floder er Sakarya der krydser provinsen fra nord til syd, Rhundacus, der deler den fra Møsien og [[Billaeus]] (nuv. Filiyas) der løber sammen med Euxinus. Dalene der vender ud mod Sortehavskysten bruges mest til frugtavl, mens sletterne ved Bursa og Iznik (Nikæa) og Sangariusdalen er frugtbar landbrugsjord. Store [[morbær]]plantager omkring Bursa bruges i egnens [[silke]]produktion.

 

<div class="references-small"><references /></div>

 

*Stanley Jonathon Storey; ''Bithynia: history and administration to the time of Pliny the Younger'' 1998 ISBN 0-612-34324-3