Radioavisen: Forskelle mellem versioner

'''Radioavisen''' er navnet på den nyhedsudsendelse, der sendes hver time på [[DR]]'s radiokanaler [[P1]] og [[P4]] samt på [[P3]] og [[P2]] i aftentimerne. Radioavisen gik i luften som ''Pressens Radioavis'' [[1. august]] [[1926]]. Det nuværende navn fik udsendelsen [[1. juli]] [[1964]]. Radioavisen har næsten 3 mio. lyttere hver dag, hvilket gør den til Danmarks suverænt største nyhedsmedie. Redaktionen beskæftiger omkring 60 ansatte.

 

Navnet Radioavisen går længere tilbage end til DR-udsendelsens premiere i 1926, nemlig tilbage til [[1923]], hvor den såkaldte [[Landmandsbanken|Landmandsbank-sag]] var begyndt i landsretten - og derfor havde dagbladet ''[[Politiken]]'' trykt en løbeseddel om emnet. Og da journalist [[Svend Carstensen]] skulle præsentere en koncert, kom han i tanke om løbesedlen, der lå i hans lomme. Hvis den er interessant som løbeseddel, må det også være interessant i radioen, må den 24-årige journalist have tænkt. For resolut hev han sedlen frem og sagde:

 

Fra oktober fik ''Politikens'' Radioavis studie på [[Meteorologisk Institut]], der fra den [[1. august]] [[1923]] havde sendt vejrmeldinger. Det foregik i et lokale på instituttet - og dermed kunne oplæseren fra ''Politikens'' Radioavis undgå at tage turen hele vejen til [[Kongens Lyngby|Lyngby]].

 

Radioarbejdet var drevet af pionerer, og der manglede en egentlig struktur i dansk radiofoni. Den kom først med [[Statsradiofonien]] i 1925 - det senere Danmarks Radio, nu [[DR]].

 

I dag er vi vant til radioavis hver time - men i starten udviklede nyhedsbilledet sig ikke så kraftigt over dagen som i dag. Statsradiofonien udsendte radioaviser klokken 19:00 og 22:00. Først i 1939 kom der også en udsendelse om middagen.

 

Da tyske tropper invaderede Danmark den [[9. april]] [[1940]], var radioen blevet et vigtigt medie. Danskerne havde antagelig allerede set sedlerne med overskriften "OPROP!", der flød i gaderne, men Statsradiofonien skulle også bringe teksten.

 

Der blev dog stadig sendt radioaviser i Danmark under krigen - men det skete under tysk censur. til gengæld fik danskerne også en radioavis om morgenen. At den, som følge af den tyske indflydelse, næppe har været særlig brugbar, er en anden sag.

 

Under [[2. verdenskrig|krigen]] havde danskerne vænnet sig til morgenradioavisen. Men da krigen sluttede, forsvandt morgenens nyhedsopdatering også. Lytterne havde imidlertid vænnet sig til morgennyheder. Dagbladene, der stadig stod bag Pressens Radioavis, var dog ikke meget for at radioen skulle bringe nyheder om morgenen; det kunne jo betyde, at man ikke ville købe avisen. Fra [[1947]] blev morgenradioaviser dog alligevel indført - endda hele to af slagsen.

 

De morgenduelige arbejdere blev belønnet med nyheder allerede klokken 6:15 - kontorister og andre kunne lytte med klokken 8:00.

 

I [[1964]] var det slut med indflydelse fra dagbladene. Danmarks Radio overtog nyhedsdækningen uden avisernes mulighed for at redigere nyhederne og ansætte personale. Kort sagt var Pressens Radioavis nu blot en Radioavis - og dermed en del af Danmarks Radio på linje med de andre afdelinger.

 

Så i [[1975]] oprustede Radioavisen med timenyheder a 5 minutters varighed.

 

Alle skal kunne lytte med og de skal have en radioavis, der passer til det program, de lytter til. I [[1999]] fik P3 således sin egen radioavis - de såkaldte P3 Nyheder. Det har vist sig at være en stor succes, for P3-lytterne gad ikke lytte til den "rigtige" radioavis.

 

Efter klokken 18 og til og med 5 om morgenen, er radioaviserne dog ens på alle kanalerne.

 

Radioavisen har omkring 60 medarbejdere, og redaktionen er delt i indlands- og udlandsjournalister.

 

Efter digitaliseringen er det blevet væsentlig lettere at dele indhold, idet Radioavisen og de regionale stationer kan udveksle lydfiler direkte. Tidligere skulle indslaget, der blev klippet på spolebånd, sendes via en analog linje til Radiohuset, hvor det så blev optaget.

 

Redaktionssekretærerne møder om natten og læser nattens telegrammer, samt de aviser, der er kommet. Så bliver det besluttet, hvilke historier, der skal satses på og hvordan de kan udvikles.

 

Radioavisen blev indtil 25. november 2006 sendt fra Radiohuset. Herefter flyttede redaktionen ud i [[DR Byen]] i [[Ørestad]].

 

Frem til udflytningen til DR Byen blev de store udsendelser afviklet fra studie 30 i Radiohuset via en specialbygget pult fra midtfirserne, fremstillet af [[NP-elektroakustik]] i Stilling. Mikrofonerne var Neumann U89. De særskilte P1-Radioaviser afvikledes fra studie 26.

 

Som standard benyttedes den legendariske ElectroVoice 635 A som reportagemikrofon, og den benyttes også af nogle journalister sammen med Maycom-optagerne, der ellers har indbygget mikrofon.

 

Ved flytningen fra Radiohuset på Frederiksberg gik Radioavisen over til nyt afviklingsudstyr. Pultene er af typen On Air 3000 fra schweiziske [[Studer]]. Mikrofonerne er den samme som i alle andre [[DR Byen]]s studier: Microtech Gefell M 930.

 

Radioavisen råder over en reportagevogn af mærket VW. I vognen findes redigeringsudstyr, således at man kan klippe indslag på stedet og sende det færdigt hjem til studiet; eller man kan sende direkte fra vognen.

 

Sendevognen kan bruges overalt i Danmark. Man skal bare finde den nærmeste modtager, der så kan transmittere signalet hjem til Radioavisen. Men i praksis bruger man DR's regionale enheders sendevogne uden for hovedstadsområdet.

 

Lørdag den 25. november 2006 klokken 18 takkede Preben Lund af i den sidste Radioavis sendt fra Ny Fløj i [[Radiohuset]]. En time senere bød Jan Falkentoft velkommen til den første Radioavis sendt fra DR Byen, nærmere bestemt segment to, hvor også TV Avisen har fået bolig. Dermed blev hele DR's nyhedsproduktion samlet i samme hus for første gang siden 1983, da TV Avisen flyttede til TV-byen.

 

Udflytningen betød også en opslitning af Radioavisen, sådan at DR's Nyhedsbureau, der stod for de korte radioaviser, timeaviserne. Nyhedsbureauet var et konglumerat af DR's nyheder på internettet og tekst-tv, samt altså de korte Radioaviser. Da DR Update kom til, var det under samme hat. 7. januar 2008 kom de korte radioaviser igen ind under Radioavisens hovedredaktion.

 

[[Billede:Nødstudie.jpg|right|thumb|250px|Teknikerpladsen i nødstudiet. Teknikken var gammel, men driftssikker. "Terrorbunkeren" kan modstå atomudslip og bomber. Heldigvis har studiet aldrig været i brug. Og med Radioavisens flytning til DR Byen i Ørestad, er det nu sikkert, at det heller aldrig vil blive aktivt som katastrofestudie.]]

 

Ved udflytningen til DR Byen har man dog sløjfet ideen om et egentligt nødstudie. I stedet skal DR Byen som helhed være mere gearet til at kunne sende i krisesituationer.

 

Radioavisen kl. 12:00 indledes med lyden fra rådhusklokkerne på [[Københavns Rådhus]]. Førhen sendtes også de efterfølgende timeslag, der bragte den totale længde op på næsten to minutter, før de egentlige nyheder kunne gå i gang.

 

[[Billede:20041015 Copenhagen City Hall Bell Microphone.jpg|right|thumb|250px|Mikrofonen tæt på rådhusklokkerne. Højden er ca. 40 cm. Et mærkat med påskriften ''Danmarks Radio'' kan anes i højre side.]]Allerede et par år inden var der dog sket en drastisk ændring, som dog næppe er blevet bemærket af ret mange lyttere. Rådhusklokkerne blev ikke længere sendt direkte. Mange har gennem tiden tvivlet på, om klokkerne faktisk blev transmitteret direkte, men den var skam god nok. For eksempel kunne man høre at lyden ændrede sig i frostvejr (som påvirker klokkernes stemning) ligesom man kunne høre luftalarmen, når der var prøver klokken 12 om onsdagen. Selve transmissionen foregik via en ledning, der gik uden forstærkning fra klokketårnet til [[Radiohuset]].

 

 

 

* [http://www.dr.dk/p1/radioavisen/radioavisen.htm Radioavisens hjemmeside]