Den Europæiske Socialfond: Forskelle mellem versioner

ESF er en af EU’s Strukturfonde og har som formål at forbedre den sociale samhørighed og den økonomiske velfærd i EU’s regioner. Strukturfondene fungerer som instrumenter til finansiel omfordeling og skal støtte samhørigheden i Europa ved at kanalisere støtten fortrinsvis til de mindre udviklede regioner. Den særlige målsætning for ESF-støtten er at bidrage til at skabe flere og bedre job i EU. Målsætningen indfries ved at medfinansiere nationale, regionale og lokale projekter, som øger beskæftigelsen, kvalitet i arbejdet og et rummeligt arbejdsmarked i medlemsstaterne og regionerne.

 

 

Den Europæiske Socialfond blev etableret ved vedtagelsen af Rom-traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1957, og ESF er den ældste af Strukturfondene. ESF har gennem alle årene haft øget beskæftigelse som mål, men fonden har løbende tilpasset sit fokus for at kunne løfte de forskellige perioders særlige udfordringer. I perioden efter krigen koncentreredes indsatsen om at styre arbejdskraftmigrationen i Europa. Senere blev der sat fokus på at bekæmpe arbejdsløsheden blandt unge og blandt dårligt kvalificerede personer. I den nuværende støtteperiode, der dækker 2007-2013, yder ESF en målrettet støtte til personer, der har svært ved at skaffe sig adgang til arbejdsmarkedet, som f.eks. kvinder, unge, ældre arbejdstagere, indvandrere og handicappede. Derudover skal ESF-støtten målrettes mod at øge både virksomheders og arbejdstageres omstillingsparathed. Det gøres ved at støtte innovation på arbejdspladserne, livslang læring og arbejdskraftmobilitet.

 

 

Den Europæiske Unions overordnede strategi beskrives i Lissabon-dagsordenen, hvis formål er inden 2010 at gøre Europa til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige vidensbaserede økonomi med en bæredygtig økonomisk vækst, flere og bedre job og større social samhørighed samt respekt for miljøet. Lissabon-dagsordenens målsætninger udstikker ESF's prioriteter.

Europas sociale dagsorden<ref>[http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=547&langId=da Den sociale dagsorden] hentet 12.10.2008</ref> spiller også en rolle med hensyn til at definere prioriteterne for fordeling af ESF-støtten. Den sociale dagsorden skal opdatere "den europæiske sociale model" via en modernisering af arbejdsmarkederne og de sociale sikringssystemer, så arbejdstagerne og virksomhederne kan udnytte de muligheder, som opstår i kraft af den internationale konkurrence, teknologiske fremskridt og ændrede befolkningsmønstre, samtidig med at samfundets mest sårbare grupper beskyttes. Derudover har “[[flexicurity]]” konceptet indflydelse på ESF’s initiativer. [[Flexicurity]] kan defineres som en politisk strategi, der styrker fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, i arbejdsrelationer og organisationer på den ene side og sikkerhed for beskæftigelse og indkomst på den anden side<ref>[http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=102&langId=da Flexicurity] hentet 16.10.2008</ref>. I [[flexicurity]] konceptet anlægger man en ny synsvinkel og tilstræber ”livslang beskæftigelse” frem for tidligere tiders ønske om ”livslang ansættelse". Konceptet opfordrer arbejdstagerne til selv at tage ansvar for deres arbejdsliv gennem livslang uddannelse, større tilpasningsevne og øget mobilitet.

 

 

Forvaltningen af ESF kører over syvårige programperioder. ESF's strategi og budget forhandles og godkendes af EU's medlemslande, [[Europa-Parlamentet]] og [[Europa-Kommissionen]]. Strategien definerer målsætningerne for ESF-støtten, som er helt eller delvist de samme som for den øvrige strukturstøtte. I den nuværende ESF-støtteperiode arbejder man med følgende målsætninger:

Strategien definerer også nogle brede ”prioritetsakser” – aktioner som kan sikre indfrielse af målsætningerne og som er støtteberettigede.

 

 

Niveauet for ESF-støtten varierer fra region til region alt efter deres relative velstand. EU-regionerne opdeles i fire kategorier af støtteberettigede regioner baseret på det regionale BNP pr. indbygger i forhold til EU-gennemsnittet (EU med 25 eller 15 medlemsstater) og deles ud på de to målsætninger.

I konvergensregionerne kan ESF’s andel af medfinansiering i projekter udgøre op til 85% af de samlede omkostninger. I regioner under målet om konkurrenceevne og beskæftigelse er en medfinansiering på 50% mere almindelig. I de rigere medlemsstater og regioner supplerer ESF-støtten allerede eksisterende nationale beskæftigelsesinitiativer, og i de mindre velstående medlemsstater kan ESF-støtten være hovedfinansieringskilden bag beskæftigelsesinitiativerne. De støtteberettigede regioner i den nuværende ESF-programrunde (2007-2013) er vist på kortet.

 

 

Strategien fastlægges på EU-plan, hvorimod ansvaret for implementering af ESF-finansieringen ligger hos EU-medlemsstaterne og regionerne. Når strategien og budgetfordelingen er aftalt, anvendes en fælles programmodel. Herudfra planlægges de syvårige operationelle programmer af medlemslandene i samarbejde med Europa-Kommissionen. De operationelle programmer beskriver de aktivitetsområder, der ydes støtte til. Det kan være enten geografiske eller tematiske områder.

Medlemsstaterne udpeger nationale ESF-forvaltningsmyndigheder, som har ansvaret for projektudvælgelse, støtteudbetaling og evaluering af projekternes fremdrift og resultater. Der udpeges også godkendelses- og revisionsmyndigheder, som overvåger udgifterne og sikrer overholdelse af ESF's bestemmelser.

 

 

En lang række forskellige organisationer både i den offentlige og den private sektor ansøger om projektstøtte gennem ESF, og de står også for den operationelle gennemførelse og implementering af projekterne. Det kan være nationale, regionale og lokale myndigheder, almene uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelser, ikkestatslige organisationer ([[ngo]]) og den frivillige sektor, arbejdsmarkedets parter som for eksempel fagforeninger og bedriftsråd, industri- og branchesammenslutninger samt individuelle virksomheder.

Støttemodtagerne i ESF-projekterne kan være mange forskellige. Det kan være arbejdstagere, persongrupper, industrisektorer, fagforeninger, offentlige administrationer eller virksomheder. En målgruppe, der sættes særligt fokus på, er de svagest stillede grupper og personer, som har vanskeligt ved at finde arbejde eller udvikle deres karriere - for eksempel langtidsledige og kvinder. Som indikator kan nævnes, at mere end 9 millioner enkeltpersoner fra de svagest stillede grupper modtager hjælp hvert år gennem deltagelse i ESF’s projekter – se tabel 1.

 

 

ESF's nuværende programperiode løber fra 2007-2013 og har fået titlen "Investering i mennesker". I perioden investerer ESF omkring 75 milliarder euro - tæt på 10% af EU's budget - i beskæftigelsesfremmende projekter. Støtten tildeles til seks navngivne prioritetsområder:

Fordelingen af ESF’s midler på medlemsstater for 2007-2013 fremgår af tabel 2. Tabel 3 viser den omfordelingseffekt, som ESF har, udtrykt i tildelt finansiering pr. indbygger i medlemsstaterne.

 

 

*[http://ec.europa.eu/employment_social/esf/discover/esf_library/publications_da.htm ''ESF brochure'']: Brochuren er udgivet i 2007 og indeholder generelle oplysninger om Den Europæiske Socialfonds målsætninger, eksistensberettigelse og resultater. Brochuren er udarbejdet på 23 EU-sprog.

*[http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/oj/2006/l_210/l_21020060731da00120018.pdf ''EU-lovtekster vedrørende ESF'']: Forordning (EF) nr. 1081/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Socialfond.

 

{{reflist|2}}

 

 

[http://ec.europa.eu/social/home.jsp?langId=da Europa-Kommissionen, hjemmeside for Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Ligestilling, ansvarlig for beskæftigelsesanliggender i EU’s institutioner.]