James Barnes (general): Forskelle mellem versioner

Barnes blev født i [[Boston]], [[Massachusetts]]. Han gik på ''Boston Latin School'' og tog eksamen på [[West Point]] i [[1829]], i samme årgang som [[Robert E. Lee]]. I en alder af 28 var han imidlerid ældre end de fleste færdige kadetter og var nr. 5 i en årgang af 46 kadetter. Han blev udnævnt til midlertidig sekundløjtnant[[sekondløjtnant]] i 4th U.S. Artillery, men brugte hovedparten af sin tid i hæren som instruktør i taktik og fransk på West Point.<ref name=Eicher116>Eicher, p. 116.</ref>

Den [[26. juli]] [[1861]] blev Barnes udpeget til oberst i 18. Massachusetts Regiment.<ref name=Eicher116/> Han og hans regiment var en del af [[Army of the Potomac]] under [[Peninsula kampagnen]], men kom ikke i kamp. Under [[Syvdagesslaget]] blev 18. regiment placeret som bagtrop, og Barnes kom ikke i kamp. Hans brigadekommandørbrigadechef, brigadegeneral [[John Martindale]], blev frataget sin post efter [[slaget ved Malvern Hill]] og Barnes blev den nye kommandørchef for 1. Brigade i 1. Division i V Korps den [[10. juli]] [[1862]].<ref name=Eicher116/> Af ukendte årsager var Barnes ikke tilstede med sin brigade under det [[andet slag ved Bull Run]], og selv om V Korps marcherede til [[Slaget ved Antietam]] blev det holdt i reserve og kom ikke i kamp. Under Lees tilbagetrækning til [[Virginia]] kom Barnes første gang i kamp, da hans brigade blev angrebet af bagtroppen af den konfødererede hær, hvilket resulterede i at over 200 mand blev skudt eller druknede i [[Potomacfloden]] og over 100 flere blev taget til fange.

I [[slaget ved Fredericksburg]] i december udmærkede Barnes sig for den første gang da han førte sin brigade i et af de sidste angreb mod konfødererede positioner på Marye's Heights. Hans divisions kommandørdivisionschef skrev efter slaget: "James Barnes ... er berettiget til særlig omtale for sin koldblodighed, energi og klare evner."<ref>Tagg, p. 84.</ref> I [[Slaget ved Chancellorsville]], gentog det gamle mønster sig, og V Korps blev holdt i reserve. Den [[29. november]] [[1862]] blev Barnes forfremmet til [[Brigadegeneral]]. Efter slaget blev hans divisionskommandørdivisionschef [[Charles Griffin]] syg og Barnes overtog kommandoen over 1. Division den [[26. december]] [[1862]].<ref name=Eicher116/>

I [[1863]] slog Barnes's division lejr ved Union Mills i [[Maryland]] på vej til [[Pennsylvania]], hvor [[slaget ved Gettysburg]] ville vise sig at være den mest betydningsfulde kamp i hans karriere. Han nye divisionskommandørdivisionschef, som nu var 61 år gammel (ældre end nogen anden tilstedeværende Unionsgeneral borset fra brigadegeneral [[George S. Greene]]), ankom tidligt om morgenen den 2.dag, [[2. juli]] [[1863]], sammen med resten af V Korps. Under det massive angreb på Unionens venstre flanke samme eftermiddag blev en af Barnes' brigader, under oberst [[Strong Vincent]], sendt videre for at forsvare flanken på [[Little Round Top]]. Brigaden klarede sig strålende, men Barnes havde egentlig ikke noget at gøre med dens handlinger og beslutningen om at sende den derhen.