Wikipedia

H.C.V. Møller: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
Gå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
ny artikel fra salmonsens
 
udvidet, rettet mm
Linje 1:
'''Holger Christian Valdemar Møller''' ([[20. juni]] [[1854]] - [[1943]]) var en dansk ingeniør, borgerrepræsentant, havnebygmester, havnedirektør 1914-17 og havneborgmester i [[Københavns Kommune]] fra 1917 til 1925. Han spillede en nøglerolle i anlæggelsen af [[Københavns Frihavn]].
 
Han var desuden aktiv sportsmand: H.C.V. Møller var i [[1880]] med til at stifte verdens nordligste gymnastikforening i [[Ivigtut]] på [[Grønland]]. 1877-95 var han medlem af bestyrelsen for [[Københavns Gymnastikforening]] og fra [[1915]] dens formand. Han var medstifter af [[DGI|Dansk Gymnastik-Forbund]].
 
H.C.V. Møller var født i København den [[20. juni]] [[1854]], tog polyteknisk adgangseksamen [[1871]] og blev [[cand.polyt.]] [[1877]], arbejdede derefter et par år ved udvidelsen af Københavns søforter og ansattes, efter en toårig virksomhed som teknisk assistent ved [[kryolit|kryolitbruddene]] i [[Ivigtut]] i [[Grønland]], som ingeniørassistent ved Københavns Havnevæsen. Knapt fire år efter ([[1884]]) udnævntes han til havnebygmester og dermed til chef for [[Københavns Havn]]s bygningsvæsen.
F. i Kbhvn 20. Juni 1854, tog polyteknisk Adgangseksamen 1871 og blev polyt. Kandidat i
Ingeniørfaget 1877, arbejdede derefter et Par Aar ved Kbhvn's Søforters Udvidelse og
ansattes, efter en 2-aarig Virksomhed som teknisk Assistent ved Kryolitbruddene i Ivigtut i
Grønland, som Ingeniørassistent ved Kbhvn's Havnevæsen. Knapt 4 Aar efter (1884) udnævntes han
til Havnebygmester og dermed til Chef for Kbhvn's Havns Bygningsvæsen. Havnen befandt sig paa det Tidspunkt i en stærk Udviklingsperiode. I 1880'erne byggedes saaledes Nordhavnen og Redhavnen samt en Del af Refshaleøen (se i øvrigt K'bhv n's Hav n). 1891 vedtoges Anlægget af Kbhvn's Frihavn; Ledelsen af dette betydelige Arbejde overdroges M., efter at han sammen med Prof. Dahlerup og
Ingeniørerne Friedrichsen og P. Vedel havde vundet 2 af de ved Projekteringskonkurrencen udsatte Præmier, et Hverv, der stillede store Krav til den ledende Ingeniør paa mangfoldige, meget forskelligartede Omraader. Foruden de nævnte Arbejder har talrige Om- og Nybygninger ved Havnen fundet Sted i Aarenes Løh efter M.'s Planer og under dennes Ledelse; blandt de vigtigste kan nævnes: Havneudvidelserne mod syd (Bygning af Kajerne ved Kalvebod-, Islands- og Enghavebrygge, Spærringsanlægget med tilhørende Sluser i Kalvebods Strand) og Brobygningsarbejderne: Langebro, Knippelsbro og Nyhavns Bro. M. har ved sine Arbejder haft et aabent Øje for de nyeste Fremskridt indenfor Vandbygningsteknikken og har med Held anvendt dristige, hidtil her i Landet kun lidet kendte og anvendte Konstruktioner. I Da Administrationsforholdene ved Kbhvn's Havn omordnedes, udnævntes M. til Havnedirektør, hvortil han, der i Forbindelse med en betydelig Arbejdskraft sidder inde med alsidig teknisk Indsigt og Evne og Trang til at behandle forefaldende Opgaver efter store Linier, var udmærket egnet, en Stilling, som han imidlertid kun beklædte indtil 1917, da han udnævntes til Borgmester.
 
Havnen befandt sig på det tidspunkt i en stærk udviklingsperiode. I [[1880'erne]] byggedes således Nordhavnen og Redhavnen samt en Del af Refshaleøen. [[1891]] vedtoges anlægget af [[Københavns Frihavn]], og ledelsen af dette betydelige arbejde overdroges Møller, efter at han sammen med professor [[Vilhelm Dahlerup]] og ingeniørerne Friedrichsen og P. Vedel havde vundet 2 af de ved projekteringskonkurrencen udsatte præmier. Dette hverv stillede store krav til den ledende ingeniør paa mangfoldige, meget forskelligartede områder.
Inden for det kommunale Omraade har der været lagt stærkt Beslag paa M.'s Arbejdskraft. Siden 18% indtil 1917, da han overtog Posten som Borgmester ved Kbhvn's Magistrats 4. (tekniske) Afdeling har han — med et enkelt Aars Afbrydelse — været et virksomt Medlem af Kbhvn's Borgerrepræsentation. Paa adskillige andre Omraader har man draget Nytte af M.'s Indsigt. Han har saaledes været Medlem af den▼
vestjydske Havnekommission 1917 og af flere andre af Stat og Komimune nedsatte Kommissioner. Han sidder i Bestyrelsen for flere tekn. Sammenslutninger og har været Formand for Dansk Ingeniørforening og Den tekniske Forening. Ogsaa Idrætten, navnlig Rosporten og Gymnastikken, omfattes af M.'s Interesse. Han var Medstifter af og i henved en Snes Aar
Formand for Kbhvn's Gymnastikforening og for Dansk Gymnastikforbund og har i det hele paa
forsk. Maade virket for Fremme af Sporten her i Landet, hvortil bl. a. hans Virksomhed saavel ved Havnen som i Kommunens Tjeneste har givet ham god Lejlighed.
 
Foruden de nævnte arbejder har talrige om- og nybygninger ved havnen fundet sted efter Møllers planer og under dennes ledelse; blandt de vigtigste kan nævnes: Havneudvidelserne mod syd (bygning af kajerne ved [[Kalvebod Brygge]], [[Islands Brygge]] og [[Enghave Brygge]], spærringsanlægget med tilhørende sluser ved [[Kalvebod Strand]]) og brobygningsarbejderne: [[Langebro]], [[Knippelsbro]] og [[Nyhavns Bro]]. Møller har ved sine arbejder haft et åbent øje for de nyeste fremskridt indenfor vandbygningsteknikken og har med held anvendt dristige konstruktioner, der dengang ikke var kendt eller udbredt i Danmark. Da administrationsforholdene i selskabet [[Københavns Havn]] omordnedes, udnævntes Møller til havnedirektør, hvortil han var velegnet, idet han i forbindelse med en betydelig arbejdskraft besad alsidig teknisk indsigt og evne og trang til at behandle opgaver og projekter efter store linier. Denne stilling beklædte han kun indtil [[1917]], da han udnævntes til borgmester for 4. magistrat (havneborgmester).
Æresmedlem af [[Ingeniørforeningen i Danmark]] [[1942]].
 
▲Inden for det kommunale Omraadeområde har der været lagt stærkt Beslagbeslag paapå M.'sMøllers Arbejdskraftarbejdskraft. Siden 18%[[1896]] og indtil [[1917]], da han overtog Postenposten som Borgmesterborgmester ved Kbhvn'sKøbenhavns Magistrats 4. (tekniske) Afdelingafdeling har han — med et enkelt Aarsårs Afbrydelseafbrydelse — været et virksomt Medlemmedlem af Kbhvn's[[Københavns Borgerrepræsentation]]. Paa adskillige andre Omraader har man draget Nytte af M.'s Indsigt. Han har saaledes været Medlem af den
Et monument er rejst for ham i [[Fælledparken]]. Han var medstifter af Dansk Gymnastik-Forbund, og monumentet blev afsløret på forbundets 50-årsdag den 16. juli 1949 kl. 10.
 
På adskillige andre områder har man draget nytte af Møllers indsigt. Han har således været medlem af den vestjyske havnekommission [[1917]] og af flere andre af stat og kommune nedsatte kommissioner. Han sidder i bestyrelsen for flere tekniske sammenslutninger og har været formand for [[Ingeniørforeningen i Danmark]] og [[Den tekniske Forening]]. Møller blev udnævnt til æresmedlem af [[Ingeniørforeningen i Danmark]] [[1942]].
 
Også idrætten, navnlig rosporten og gymnastikken, blev mødt med Møllers interesse. Han var medstifter af og i henved en snes år formand for [[Københavns Gymnastikforening]] og for [[DGI|Dansk Gymnastikforbund]] og har på forskellige måder virket for fremme af sporten her i landet. Et monument er rejst for ham i [[Fælledparken]] som tak for hans andel i stiftelsen af [[DGI|Dansk Gymnastik-Forbund]], og monumentet blev afsløret på forbundets 50-årsdag den [[16. juli]] [[1949]].
 
== Kilder ==
Line 25 ⟶ 21:
*[http://www.vejpark2.kk.dk/apps/monumenter/index.asp?lang=dk&mode=detalje&id=210 Monument i Fælledparken for H.C.V. Møller]
 
{{DBL}}
{{DEFAULTSORT:Møller, H.C.V.}}
[[Kategori:Danske borgmestre]]
[[Kategori:Danske ingeniører]]
[[Kategori:Danske sportsfolk]]
[[Kategori:Danske foreningsformænd]]
[[Kategori:Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation]]
[[Kategori:København]]
[[Kategori:Født i 1854]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/H.C.V._Møller"