Louise von Plessen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m linkfix |
kategori tilføjet mm - hun bærer l'union parfaite på portrættet |
||
Linje 2:
'''Louise (von) Berckentin''', gift '''Louise von Plessen''' fødtes 26. april [[1725]] i [[Wien]] som datter af gesandt [[Christian August von Berckentin]] og Susanne Margretha von Boineburg zu Honstein.
Hun opvoksede det meste af sin barndom i fødebyen Wien, hvor hendes mor døde i [[1732]], kun 35 år gammel. Senere boede Louise i kort årrække hos en moster, der var stiftsdame og bosat på [[Vallø]] Slot, inden hun som 15-årig blev hofdame hos Dronning [[Sophie Magdalene]]. I [[1744]] ægtede hun major [[Christian Sigfred von Plessen (f. 1716)|Christian Sigfred von Plessen]] til [[Glorup]], der var ni år ældre end hende selv. Louise hed derefter officielt '''Louise Scheel von Plessen'''. Efter han indstillede sin militærkarriere, blev han amtmand over København i [[1750]] og siden deputeret for finanserne. Parret modtog af dronningen ordenen [[l'union parfaite]]. C.S. von Plessen døde i [[1755]] og gjorde Louise til enke i en alder af 30 år. Hun giftede sig ikke igen og ægteskabet var barnløst.
Efter ægtemandens død flyttede Louise ind i det [[Odd Fellow Palæet|Berckentinske Palæ]] i Bredgade og boede her hos sin far, der i [[1750]] var blevet ophøjet til greve, indtil dennes død i [[1758]]. Hun arvede faderens ejendomme og betydelige formue, men trak sig tilbage på landstedet Kokkedal (i dag kendt som [[Kokkedal Slot]]) mens palæet i Bredgade blev lejet ud til [[H. C. Schimmelmann]] og senere solgt til ham i [[1761]].
Linje 10:
De adelspersoner som følte sig tilsiddesat af det kaos, der herskede under Christian den 7. fandt i Louise von Plessen et naturligt samlingspunkt. Hofsnoge og intrigemagere blev bange for den magt hun kunne få sammen med dette selskab og igennem dronningen. I 1768 blev hun af kongens magtfulde yndling grev [[Frederik Vilhelm Conrad Holck]] tvunget til, uden varsel, at forlade sin stilling og København - uden dronningens vidende. Kort efter blev hun beordret til også at forlade landet. [[Margrethe von der Lühe]], grev Holcks søster, blev istedet dronningens overhofmesterinde.
Hun tog bolig i [[Celle]] i [[Hannover]], hvor hun holdt et stort hus. I tiden efter hendes forvisning nedskrev hun nogle kortfattede erindringer om sin tid ved hoffet, "Mémoire de la cour de Danemark", som senere er udgivet. I [[1771]] blev hun den første modtager af den nystiftede Mathilde-orden og bar dermed hele to ridderordener - hun og Caroline Mathilde opretholdt et livslangt venskab, også efter Louise von Plessens landflygtighed.
Senere ville skæbnen, at Dronning Caroline Mathilde også skulle blive forvist til Celle i kølvandet på [[Struensee]]s fald. Caroline Mathilde tog ophold på slottet i byen og således blev de to forenet igen i [[1772]]. Caroline Mathilde døde imidlertid kun få år efter, den 10. maj [[1775]] - knap 24 år gammel - efter et slemt tilfælde af skarlagensfeber.
Linje 28:
[[Kategori: Død i 1799]]
[[Kategori:Personer i oplysningstiden]]
[[Kategori:Danskere i 1700-tallet]]
[[Kategori:Modtagere af l'union parfait]]
[[Kategori:Slægten Plessen]]
| |||