Forskel mellem versioner af "Niels Trolle"

365 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
formatering, katfix
(wikify)
(formatering, katfix)
{{wikify}}
''' Niels Trolle''', ([[20. december]] [[1599]] på [[Lundenæs]] - [[20. september]] [[1667]]) var dansk godsejer, Rigsviceadmiralsøofficer, rigsviceadmiral og Statholderstatholder i [[Norge,]].
Søn af Børge Trolle (d. 1610), blev født 20. Dec.
1599 paa Lundenæs, hvor Faderen den Gang var Lensmand. Han
gik 2 Aar i Herlufsholms Skole, sendtes saa til Leipzig, kom hjem
her fra 1615, var en Tid i Huset hos Kansleren Chr. Friis til
Borreby og derefter hos den daværende Professor, senere Biskop
Jesper Brochmand, studerede derpaa i Giessen og foretog endelig
efter et fornyet Ophold i Danmark en længere Udenlandsrejse i
den sædvanlige Stil med Ophold bl. a. i Strasburg, ved
Universitetet i Padua, hvor han immatrikuleredes 1621, og i Frankrig og
England. Hjemkommen var han Hofjunker 1623-25 og fulgte
Christian IV til Tyskland i Kejserkrigens første Aar. 23. Juli 1626
giftede han sig med Mette Corfitsdatter Rud, blev 1628 Ritmester
ved den sjællandske og 1633 ved den Skaanske Rostjeneste og
1634 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, hvilken Post han beholdt
til 1641, da han ombyttede den med Roskilde Len. Imidlertid
var hans Hustru død 25. Febr. 1632, og han havde giftet sig anden
Gang 16. Okt. 1636, med Helle Rosenkrantz, Datter af Holger R.
til Glimminge (XIV, 231). Efter flere Gange at have været
befuldmægtiget for Adelen paa Stændermøder var han ogsaa 1638
blevet valgt til Landkommissær i Sjælland og var 1639 blevet
Medlem af Admiralitetsretten paa Bremerholm.
 
Søn af Børge Trolle (d. 1610), blev født 20. Dec. 1599 paa Lundenæs, hvor Faderen den Gang var Lensmand. Han gik 2 Aar i Herlufsholms Skole, sendtes saa til Leipzig, kom hjem her fra 1615, var en Tid i Huset hos Kansleren Chr. Friis til Borreby og derefter hos den daværende Professor, senere Biskop Jesper Brochmand, studerede derpaa i Giessen og foretog endelig efter et fornyet Ophold i Danmark en længere Udenlandsrejse i den sædvanlige Stil med Ophold bl. a. i Strasburg, ved Universitetet i Padua, hvor han immatrikuleredes 1621, og i Frankrig og England. Hjemkommen var han Hofjunker 1623-25 og fulgte Christian IV til Tyskland i Kejserkrigens første Aar. 23. Juli 1626
Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 blev han Generalproviantkommissær,
giftede han sig med Mette Corfitsdatter Rud, blev 1628 Ritmester ved den sjællandske og 1633 ved den Skaanske Rostjeneste og 1634 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, hvilken Post han beholdt til 1641, da han ombyttede den med Roskilde Len. Imidlertid var hans Hustru død 25. Febr. 1632, og han havde giftet sig anden Gang 16. Okt. 1636, med Helle Rosenkrantz, Datter af Holger R. til Glimminge (XIV, 231). Efter flere Gange at have været befuldmægtiget for Adelen paa Stændermøder var han ogsaa 1638
men i Foraaret 1645 tilbød Kongen ham en langt
blevet valgt til Landkommissær i Sjælland og var 1639 blevet Medlem af Admiralitetsretten paa Bremerholm.
større Stilling, nemlig som Rigsviceadmiral. Han vilde dog først
ikke modtage den, i det han med megen Grund «prætenderede sin
Uforfarenhed udi slig en høj Office» -- han havde tidligere saa
godt som slet ikke haft med Søvæsen at gjøre --; til sidst gav
han alligevel efter og overtog den nævnte Post o. 1. Juni;
samtidig blev han Medlem af Rigsraadet. Nogen større Rolle som
Flaadefører kom han ikke til at spille; i Juni fik han vel Ordre
til at søge at undsætte Bornholm, men allerede før Ordrens
Udstedelse var Øen falden i Fjendernes Hænder. Flaaden var
ogsaa, som han klagede over, i slet Tilstand, og hans Virksomhed
kom til at indskrænke sig til at holde den inden for Kjøbenhavns Havn;
med stor Bitterhed saa han paa Nederlandenes Optræden.
Saa kom Brømsebrofreden i Avg.; i Sept. deltog N. T. i
Ratifikationernes Udvexling i Markaryd, hvorpaa Flaaden blev aftaklet.
Et Efterspil fik dog Krigsbegivenhederne for hans Vedkommende,
i det Christian IV blev meget forbitret paa ham for hans Holdning
under Processen for Herredagen 1646 mod hans Svigerfader Holger
Rosenkrantz i Anledning af Bornholms Overgivelse (XIV, 232).
1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge
Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen
paa Akershus og modtog s. A. Ridderslaget af Kongen. I Febr.
1650 var han end videre Medlem af en Kommission til at give
Betænkning om Søstaten, men i Jan. 1651 fik han sin Afsked som
Rigsviceadmiral paa Grund af Svagelighed. Han hørte nu til
Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfelds Modstandere, og efter den sidstes
Fald fik han i Juli 1651 Sæde i den Revisionskommission, der
skulde undersøge Leverancerne til Holmen. 1655 blev han
Medlem af det nyoprettede Admiralitet.
 
Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 blev han Generalproviantkommissær, men i Foraaret 1645 tilbød Kongen ham en langt større Stilling, nemlig som Rigsviceadmiral. Han vilde dog først ikke modtage den, i det han med megen Grund «prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office» -- han havde tidligere saa godt som slet ikke haft med Søvæsen at gjøre --; til sidst gav han alligevel efter og overtog den nævnte Post o. 1. Juni; samtidig blev han Medlem af Rigsraadet. Nogen større Rolle som
En langt vigtigere Virksomhed var ham dog endnu forbeholdt,
Flaadefører kom han ikke til at spille; i Juni fik han vel Ordre til at søge at undsætte Bornholm, men allerede før Ordrens Udstedelse var Øen falden i Fjendernes Hænder. Flaaden var ogsaa, som han klagede over, i slet Tilstand, og hans Virksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for Kjøbenhavns Havn; med stor Bitterhed saa han paa Nederlandenes Optræden. Saa kom Brømsebrofreden i Avg.; i Sept. deltog N. T. i Ratifikationernes Udvexling i Markaryd, hvorpaa Flaaden blev aftaklet. Et Efterspil fik dog Krigsbegivenhederne for hans Vedkommende, idet Christian IV blev meget forbitret paa ham for hans Holdning under Processen for Herredagen 1646 mod hans Svigerfader Holger Rosenkrantz i Anledning af Bornholms Overgivelse. 1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen
i det han, der allerede havde været stærkt paa Tale som
paa Akershus og modtog s. A. Ridderslaget af Kongen. I Febr. 1650 var han end videre Medlem af en Kommission til at give Betænkning om Søstaten, men i Jan. 1651 fik han sin Afsked som Rigsviceadmiral paa Grund af Svagelighed. Han hørte nu til Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfelds Modstandere, og efter den sidstes Fald fik han i Juli 1651 Sæde i den Revisionskommission, der
tilkommende Statholder i Norge 1651 efter Hannibal Sehesteds Fald,
skulde undersøge Leverancerne til Holmen. 1655 blev han Medlem af det nyoprettede Admiralitet.
1656 efter Gregers Krabbes Død udnævntes dertil og samtidig fik
Akershus Len i Stedet for Roskilde. Rimeligvis har han dog ikke
heller her været den rette Mand til Pladsen; i alt Fald angreb
senere Generallieutenant Jørgen Bielke (II, 338) ham stærkt for
hans Modløshed og Uvirksomhed under den anden Krig med
Sverige 1658-60; ikke mindre lader J. Bielke det gaa ud over hans
Hustru. 1660 var han tilstede ved det store Stændermøde i
Kjøbenhavn; han regnedes da for en af de Rigsraader, der vare
mest forbitrede over Kongens Planer; i Dagene omkring 10. Okt.
tillagdes der ham den Ytring: «Er det saaledes ment, at vi paa
denne Maade skulle miste vor Frihed?» medens der paa den anden
Side gik Rygter om, at han var bleven pryglet af en kjøbenhavnsk
Borger. Som sine Fæller bøjede han sig dog, var Rigsraadets og
vel ogsaa Adelens Ordfører ved Arveerklæringens Overdragelse
13. Okt., og ved Arvehyldingen 18. Okt. bar han Rigssværdet;
7. Nov. aflagde han den nye Raadsed. Samtidig havde han ogsaa
haft personlige Fortrædeligheder i Anledning af Oberst Jørgen
Løvenklaus Angreb paa ham (X, 600); i Okt. var det kommet til
heftige Sammenstød mellem dem ved Forhørene for en i den
Anledning nedsat kongelig Kommission. I Marts 1661 fik han dog
den Oprejsning, at Højesteret frikjendte ham for alle Løvenklaus
Beskyldninger og dømte hans Modstander til at lide som en
Løgner; han havde dog beklaget sig over, at han skulde dømmes
af en Domstol, hvori der sad andre end hans Lige.
 
En langt vigtigere Virksomhed var ham dog endnu forbeholdt, i det han, der allerede havde været stærkt paa Tale som tilkommende Statholder i Norge 1651 efter Hannibal Sehesteds Fald, 1656 efter Gregers Krabbes Død udnævntes dertil og samtidig fik Akershus Len i Stedet for Roskilde. Rimeligvis har han dog ikke heller her været den rette Mand til Pladsen; i alt Fald angreb senere Generallieutenant Jørgen Bielke ham stærkt for hans Modløshed og Uvirksomhed under den anden Krig med Sverige 1658-60; ikke mindre lader J. Bielke det gaa ud over hans Hustru. 1660 var han tilstede ved det store Stændermøde i Kjøbenhavn; han regnedes da for en af de Rigsraader, der vare mest forbitrede over Kongens Planer; i Dagene omkring 10. Okt. tillagdes der ham den Ytring: «Er det saaledes ment, at vi paa denne Maade skulle miste vor Frihed?» medens der paa den anden Side gik Rygter om, at han var bleven pryglet af en kjøbenhavnsk Borger. Som sine Fæller bøjede han sig dog, var Rigsraadets og vel ogsaa Adelens Ordfører ved Arveerklæringens Overdragelse 13. Okt., og ved Arvehyldingen 18. Okt. bar han Rigssværdet; 7. Nov. aflagde han den nye Raadsed. Samtidig havde han ogsaa haft personlige Fortrædeligheder i Anledning af Oberst Jørgen Løvenklaus Angreb paa ham (X, 600); i Okt. var det kommet til heftige Sammenstød mellem dem ved Forhørene for en i den Anledning nedsat kongelig Kommission. I Marts 1661 fik han dog den Oprejsning, at Højesteret frikjendte ham for alle Løvenklaus Beskyldninger og dømte hans Modstander til at lide som en Løgner; han havde dog beklaget sig over, at han skulde dømmes af en Domstol, hvori der sad andre end hans Lige.
Snart efter vare imidlertid hans Dage som Statholder endte,
i det han i Sept. 1661 afløstes af Iver Krabbe. Han tog derefter
Ophold i Kjøbenhavn, men optoges ikke i noget af de nye
Forvaltningskollegier; kun Højesteret blev han Medlem af som de andre
gamle Rigsraader. Han følte sig ogsaa stærkt tilsidesat ved de
nye Rangbestemmelser af 1662 og regnedes endnu flere Aar efter
iblandt Regeringens Modstandere; tilmed havde han den
Græmmelse, at hans Gaard paa Østergade afbrændte 1666. Dog kom
han endnu til Hoffet, og paa en Kjøretur med Kongen ved
Frederiksborg i Juli 1667 kom han til Skade. 20. Sept. s. A. døde han.
Han blev begravet i Roskilde Domkirke i det Kapel, som han
1644 havde faaet Tilladelse af Christian IV til at indrette. Hans
Hustru overlevede ham til 22. Nov. 1685. Foruden Trolholm, til
hvilket Gods han 1648 havde faaet Birkeret, ejede han paa
Sjælland Rygaard, Jonstrup og Snedinge, Krumstrup paa Fyn,
Pallesbjærg i Jylland samt Skarholt i Skaane, hvilken sidste Gaard han
dog allerede tidlig havde afstaaet til sin Søn Corfits T.
 
Snart efter vare imidlertid hans Dage som Statholder endte, i det han i Sept. 1661 afløstes af Iver Krabbe. Han tog derefter Ophold i Kjøbenhavn, men optoges ikke i noget af de nye Forvaltningskollegier; kun Højesteret blev han Medlem af som de andre gamle Rigsraader. Han følte sig ogsaa stærkt tilsidesat ved de nye Rangbestemmelser af 1662 og regnedes endnu flere Aar efter
O. Rosenkrantz, Statua triumphalis Nicolai Trolle (1669).
iblandt Regeringens Modstandere; tilmed havde han den Græmmelse, at hans Gaard paa Østergade afbrændte 1666. Dog kom han endnu til Hoffet, og paa en Kjøretur med Kongen ved Frederiksborg i Juli 1667 kom han til Skade. 20. Sept. s. A. døde han. Han blev begravet i Roskilde Domkirke i det Kapel, som han 1644 havde faaet Tilladelse af Christian IV til at indrette. Hans Hustru overlevede ham til 22. Nov. 1685. Foruden Trolholm, til hvilket Gods han 1648 havde faaet Birkeret, ejede han paa Sjælland Rygaard, Jonstrup og Snedinge, Krumstrup paa Fyn, Pallesbjærg i Jylland samt Skarholt i Skaane, hvilken sidste Gaard han dog allerede tidlig havde afstaaet til sin Søn Corfits T.
Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 53 ff.
Fridericia, Jørgen Bjelkes Selvbiografi, fl. St.
Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 419 f.
 
J. A. Fridericia.
 
== Kilder ==
*[[Dansk Biografisk Leksikon]]
*O. Rosenkrantz, Statua triumphalis Nicolai Trolle (1669).
*Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 53 ff.
*Fridericia, Jørgen Bjelkes Selvbiografi, fl. St.
*Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 419 f.
 
{{DBL}}
 
{{DEFAULTSORT:Trolle, Niels}}
[[Kategori:Danmarkshistoriens personer]]
[[Kategori:Danske statholdere i Norge]]
[[Kategori:Danske militærfolk]]
[[Kategori:Danske søofficerer]]
[[Kategori:Danske godsejere]]
[[Kategori:Født i 1599]]
[[Kategori:Død i 1667]]
 
[[no:Niels Trolle]]
111.163

redigeringer