Danefæ: Forskelle mellem versioner

 

I de følgende hundrede år udvides bestemmelserne til også at gælde andre genstande end [[ædelmetal]], og i en [[kongelig forordning]] af [[1737]] og en såkaldt [[Placat]] ([[cirkulære]]) af [[7. august]] [[1752]] indskærpes igen at: ''Guld, sølv, metal og anden skat, som findes enten [[forborget]] i [[jord]], [[mark]] eller [[hus]] eller andetsteds, og som ingen kender sig ved, det kaldes Danefæ, og hører kongen alene til og ingen anden.''

 

På dette tidspunkt ændres Danefæ-begrebet altså til også at gælde 'rare' sager generelt, altså fund med historisk værdi, ligesom finderen for sin ulejlighed kan forvente belønning, og i modsat tilfælde forvente straf, hvis fundet ikke indleveres, eller behandles utilbørligt (f.eks. ødelægges ).