|
'''Joachim Wasserschlebe''' ([[1. maj]] [[1709]] i [[SaltzwedelSalzwedel]], [[Sachsen-Anhalt]] - [[13. marts]] [[1787]] på godset [[Wassersleben]]) var en dansk-tysk diplomat, [[konferensråd]], [[etatsråd]], [[justitsråd]], mæcen og kunstsamler.
Hans grafiske samling er i dag en afgørende bestanddel af [[Den kongelige Kobberstiksamling]], der skylder ham sit internationale ry. Hans landsted har givet navn til [[Flensborg]]s forstad [[Wassersleben]] i [[Slesvig]].
Han fødtes [[1. maj]] [[1709]] i [[SaltzwedelSalzwedel]] og var søn af byens borgmester Nicolaus Johannes Wasserschlebe og dennes hustru Anna Sybilla Rademacher. Omkring [[1729]] studerede han vistnok i [[Leipzig]] og [[Halle]] og levede fra [[1731]] i [[Paris]] som privatsekretær hos den derværende danske gesandt Grevgrev [[Werner Schulenburg]]. [[1738]] trådte han i dansk tjeneste som sekretær i [[Tyske Kancelli]] og udnævntes året efter til legationssekretær i Paris. I de år ([[1744]]-50[[1750]]), [[J.H.E. Bernstorff]] var dansk minister ved det franske Hofhof, vandt han dennes fulde Tillidtillid og Fortrolighedfortrolighed og var hans Kommissionærkommissionær og Mellemmandmellemmand ved mange lejligheder. W. delte Bernstorffs litterære og kunstneriske interesser og stod på venskabelig fod med de mest fremragende kunstnere i Paris. Han fik den unge [[Johannes Wiedewelt]] antaget i G.[[Guillaume Coustou d.(den yngresyngre)]]s værksted og skaffede ham [[1752]] en årpenge af Partikulærkassen. S.Samme A.år afsluttede han kontrakten med [[J.F.J. Saly]] om udførelsen af [[Frederik V (rytterstatue)|Frederik 5.s rytterstatue]], ligesom han foranledigede den i Paris bosatte svenske Maler [[J.E. Mandelberg]]s Indkaldelse til Danmark. [[1754]] blev W.Wasserschlebe sammen med tre andre Kunstkjenderekunstkendere, grev [[Otto Thott]], von Støcken og Møllmann, optagenoptaget som Æresmedlemæresmedlem af [[Kunstakademiet]].
Wasserschlebe, der [[1747]] var bleven kancelliråd og [[1751]] [[justitsråd]], indtraadteindtrådte atter 1752 i sit tidligere embede som sekretær i Tyske Kancelli og udnævntes [[1760]] til [[etatsråd]] og til kommitteret i det da oprettede vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer, der styredes af [[A.P. Bernstorff]] som Deputeret. Som varm ven af bondefriheden fik han indflydelse paa Landbosagen i [[Hertugdømmerne]], fremmede udskiftningen og arbejdede for en formålstjenlig besættelse af Amtmandsposterne[[amtmand|amtmandsposterne]], der dengang næsten udelukkende tildeltes hofmænd. I alle forhold viser han sig som en oplyst og frisindet mand, en uegennyttig og hæderlig karakter. W., der også var direktør for Fabrikmagasinet, blev 1768 2. deputeret i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet og udnævntes til [[konferensråd]]. Han afgik i Okt.oktober [[1770]] fra Kollegiet og i april n.næste A.år fra Kancelliet. Han flyttede derefter til [[Flensborg]], hvor hans søsterdatter, moder til gehejmeråd [[J.P. Høpp]], var gift, og købte her nær ved byen ejendommen KlusgaardKlusgård, der fik navn efter ham, og hvor han anlagde en Havehave og en "artificiel" eng. Sin store Kobberstiksamlingkobberstiksamling, hvortil han havde lagt Grundengrunden i Paris, og som omfattede ca. 30000 blade af fremmede mestre, måtte W.Wasserschlebe i pengeforlegenhed [[1781]] mod et forskud pantsætte til staten, der [[1783]] købte hele samlingen til [[Det Kongelige Bibliotek]] for 2000 Rdl[[rigsdaler|rdl.]] W.Wasserschlebe efterlod sig også ret omfattende samlinger til dansk historie (nu i Det kongelige Bibliotek), særlig under [[Frederik 5.]] og [[Christian 7.]], som ofte bliver benyttede af historikere. W.Han døde ugift [[13. marts]] [[1787]] på sit landsted ved [[Flensborg]].
== Se også ==
|
