Thomas Hansen Erslew: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Ekstern henvisning: udvidet DBL skabelon |
Indsat billede + mindre sprogrevision |
||
Linje 1:
'''Thomas Hansen Erslew''' ([[10. november]] [[1803]] - [[17. marts]] [[1870]]) var en dansk litteratur- og personalhistoriker.
[[Billede:Th_H_Erslew_1803-1870.jpg|thumb|Th. H. Erslew 1870]]
==Opvækst og tidlig karriere==
Thomas Hansen Erslew blev født i [[Randers]] som eneste søn af købmand Niels Christensen Erslew og Christiane Charlotte (født Boje), der begge døde, inden Erslew var voksen.
[[1821]] dimitteredes han fra [[Aalborg Katedralskole]]
==Livet på landet==
Linje 11:
Her henlevede Erslew nogle år, der var lidet glædelige; han var aldeles ikke landmand og havde ikke engang interesse for landvæsenet; derimod var han en god selskabsbroder. Følgen blev, at hans økonomiske omstændigheder blev uslere for hvert år, der gik, og de blev ikke bedre, da han med tab solgte Favrgaard og købte [[Kejlstrupgaard]] ([[Vedslet Sogn]]).
[[1836]] afhændede han efter sin hustrus råd denne og flyttede tilbage til [[København]]. Her fik den nu fattige mand snart noget arbejde,
==''Almindeligt Forfatterlexikon etc''==
Linje 18:
[[1841]] udkom da 1. hæfte af ''[[Almindeligt Forfatterlexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814|Almindeligt Forfatterlexikon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814 til 1840]]'', der [[1853]] forelå færdigt i 3 bind og allerede næste år fortsattes med 1. hæfte af et ''Supplement'' til leksikonnet, der sluttedes [[1868]] med 3. bind og omfatter alle forfattere indtil 1853, mens artiklerne for hver enkelts vedkommende er ført ned til tidspunktet for hæfternes fremkomst.
I disse 6 bind har Erslew nedlagt resultatet af et kolossalt arbejde, til hvis fuldførelse han havde de nødvendige betingelser: utrættelig flid og en sjælden hukommelse. Hans værk har den egenskab, som ved slige værker er den vigtigste: Pålidelighed, og der er i det med mageløs nøjagtighed samlet en sådan mængde af data,
I [[1847]] fik Erslew arbejde i det historisk-genealogiske arkiv og blev samme år kopist i [[danske Kancelli]]s arkiv, senere selvstændig bestyrer af [[kultusministeriet]]s arkiv, hvilken stilling forbeholdtes ham under de senere i arkivforholdene indtrådte forandringer; 1857 fik han titel af virkelig kancelliråd som trøst for, at en anden blev ham foretrukken som chef for [[Justitsministeriet]]s arkiv; denne titel var ham dog misundt af adskillige.
Erslew døde 17. marts 1870. [[1864]] havde han mistet sin hustru, der var en trofast støtte for den upraktiske, beskedne og
{{DBL
|