Nices historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Småret stavefejl. |
WeggeBot (diskussion | bidrag) m Bot: Korrigerer referencer; kosmetiske ændringer |
||
Linje 11:
I [[Lazarettegrotten]] har man endvidere fundet spor efter mennesker, der har boet her for ca. 160.000 år siden.
=== Den næste indvandring ===
Omkring år [[1000 f.Kr.]]. begynder en indvandring fra øst af små grupper af [[Ligurien|liguriske]] stammer, et par hundrede år senere kommer kelterne fra nord gennem [[Rhone]]-dalen til området. Disse grupperinger anlagde små befæstninger, så de kunne forsvare sig mod såvel sø- som landbaserede røverbander. En af disse befæstninger blev anlagt på det sted, der senere blev det [[Romerriget|romerske]] [[Cemenelum]], en anden blev anlagt på den [[høj]], hvor senere Nice [[borg]] blev bygget.
Mellem [[565 f.Kr.]] og [[540 f.Kr.]] ankom [[Grækenland|grækerne]] fra [[Marseille]], som var deres første bosættelse på kysten og anlagde en handelsstation på borghøjen i Nice.
== Romerne ==
[[Billede:Détails de la table Peutingeriana.jpg|thumb|right|250px|Detalje fra [[Tabula Peutingeriana]], der viser placeringen af Alpes_Maritimae og Cemenelum]]
På grund af de stadige problemer med røverbander, bad grækerne i [[154 f.Kr.]] romerne om hjælp. En hjælp, som romerne gerne gav, da de godt kunne se en interesse i, at være mere permanent tilstede i et område, der forbandt [[Rom]] med den [[Iberiske halvø]]. I det [[3. århundrede f.Kr.]], havde romerne fuldstændigt fortrængt grækerne fra området og havde etableret deres militære og administrative hovedkvarter på en høj beliggende ca. 3 km. nord for Nice, på et sted vi i dag kender som [[Cimiez]] (en bydel i Nice), men som romerne kaldte Cemenelum.
Linje 24:
[[Billede:Thermes romains de Cimiez.jpg|thumb|250px|left|Romerske thermer i Cimiez.]]
=== Tilbagegang for romerne ===
Cemenelums storhedstid varede indtil slutningen af det 3. århundrede f.Kr, da guvernøren for provinsen flyttede sit hovedkvarter til [[Embrun]]. Herefter steg Nice' betydning, bl.a. fordi [[Købmand|købmændene]] i stigende grad foretrak, at transportere deres varer ad søvejen, da dette var sikrere. Nedgangen for Cemenelum falder i store træk sammen med [[kristendom]]mens indtog i området.
I [[381]] er der en biskop i Nice, men Cemenelum har stadig en hvis position i området, hvilket bl.a. kommer til udtryk i [[465]] da [[pave]] [[Hillarius]] i [[462]] afgør, at der skal være en biskop i Cemenelum, men ingen i Nice. Denne første (og så vidt vides eneste) biskop, Valerian, udbreder legenden om den kristne martyr [[Sankt Pons]], som skulle komme fra Cemenelum og efterfølgende også begravet her. Legenden brugte han som argument for, at bispesædet hørte til i Cemenelum. I [[780]] opførtes et kloster på stedet.
== Middelalderen ==
[[Middelalderen]] er præget af talrige plyndringer af området og sparsomme kilder. I [[537]] raserer [[Saksere]], der er blevet drevet ud af Nord-[[Italien]] af [[Lombardiet|lombarderne]] byen. I det meste af middelalderen, er det [[saracener]]ne, der regerer på havene, hvilket fører til en generel uorden i området. De skrevne kilder for Nice, er i denne periode nærmest ikke eksisterende, det eneste navn, der dukker op er en biskop Abraham, der virker i byen omkring år [[663]].
Truslen fra disse røvere af forskellig oprindelse, bliver der først for alvor taget hånd om i [[983]], da [[greve]]n af [[Provence]] [[Guillaume]] beslutter, at drive røverne ud af området. De sidste røvere fra Nord-[[Afrika]] får man dog først bugt med hen i [[1197]].
=== En ny identitet ===
Efterhånden dukker Nice ud af historiens tåger. I [[1144]] nævnes for første gang en [[konsul]], der i tiden nærmest modsvarer en nutidig borgmester, en hvis Guillaume Badat. I denne periode har Nice status af kommune, hvilket gør det muligt for byen, at hævde sin uafhængighed overfor greverne af Provence. Mens Cemenelums betydning bliver stadigt mindre, stiger Nice's tilsvarende, som geografisk og administrativt centrum i området. Samtidig med, at den er hovedsæde for et [[bispedømme]], der forsøger at fastholde sine territoriale besiddelser. Igennem flere nye [[sogn]]e, udvikler Nice for første gang en egen kulturel [[identitet]] og i slutningen af [[1100-tallet]] begynder man, at tale om en særlig nicoisk enhed.
[[Billede:Jeanne Ière de Naples, dite la Reine Jeanne, comtesse de Provence.jpg|thumb|150px|right|Jeanne 1. af Provence]]
Linje 39:
På trods af at Nice forsøger, at fastholde en egen identitet, er byen stadig afhængige greverne af Provence, for beskyttelse. dette har imidlertid også den virkning, at perioden er relativt fredelig, hvilket betyder, at byen har fred til, at udvikle sig på den venstre bred af Paillon. At byen bliver ramt af den sorte [[pest]] i [[1348]] gør ikke byen mindre attraktiv, således benytter [[Hertug]]en af [[Savoyen]] [[Amédée III]] sig af, at Grevskabet Provence er dårligt styret af grevinde [[Jeanne I]] og han udnytter, at der er en hvis modstand i området øst for floden [[Var]] mod greverne af [[Anjou]], som er udset til, at efterfølge grevinde Jeanne, da hun dør i [[1382]]. At grev Louis af Anjou (og Provence) sender en hærstyrke mod Nice, for at nedbryde modstanden mod ham, hjælper ikke på forholdene. En lokal adelsmand [[Jean Grimaldi]] [[baron]] af [[Beuil]], der samtidig står for byens forsvar, stiller sig i spidsen for en politik, der skal stille Nice under beskyttelse af hertugen af Savoyen. Den [[27. september]] [[1388]] underskriver Amédée III derfor en traktat, foran [[kloster]]et Saint Pons, der reelt betyder at Nice og omliggende land bliver indlemmet i Savoyen. En tilstand, der skal komme til, at bestå i næsten 500 år, før Nice bliver indlemmet i [[Frankrig]] i [[1860]].
== Under Savoyardisk styre ==
På grund af Nice' placering, havde byen og området ført en turbulent tilværelse, som skueplads for alskens ufred. Dette ændrede sig ikke, da Nice kom under Savoyardisk styre, snarere tværtimod. Nu var Nice savoyardernes forpost mod Frankrig og byen blev det administrative og økonomiske centrum for regionen. Hertugerne af Savoyen beslutter derfor at udbygge befæstningen af byen og påbegynder bygningen af et [[citadel]] på slotshøjen. I [[1517]] flytter de sidste indbyggere ned til den nye by for foden af højen og i [[1539]] flytter [[katedral]]en og rådhuset. Endvidere bygger de mindre forter i nærheden: [[Mont Alban]] i [[1560]], [[Saint-Hospice]], [[Villefranche sur Mer|Villefranche]] i [[1557]] og [[Turbie]]. I [[1526]] får området titel af [[Grevskabet Nice]].
[[Billede:Siége de la flotte turc.jpg|thumb|250px|right|Den tyrkiske flådes belejring af Nice]]
Linje 47:
Frans I dør i [[1547]], men Frankrig fortsætter sine forsøg på at indlemme Nice. I [[1621]] forsøger den sidste greve af Beuil: [[Hannibal Grimaldi]], at overbevise nicoiserne om, at de skal underlægge sig [[Ludvig 13. af Frankrig]]. forsøget mislykkes, da hertug [[Charles-Emmanuel 1. af Savoyen]], henretter grev Hannibal og nedlægger grevskabet.
=== Besat af Frankrig ===
Efter at [[Victor-Amadée 2. af Savoyen]], har tilsluttet sig [[Augsburg forbundet]], der forener [[Østrig]] og Spanien mod Frankrig, går det igen galt for Nice, idet franske tropper, under ledelse af [[marskal]] [[de Catinat]] overskrider Var og går ind i Nice den [[26.marts]] [[1691]]. Citadellet, der efterhånden har fået ry som uindtageligt, modstår dog atter alle angreb. Under et bombardement den [[30.april]] går det imidlertid galt. En kugle trænger ind i et krudtlager og antænder de 700 tønder [[krudt]], der er oplagret der. Eksplosionen ødelægger en stor del af citadellet og byen under det og dræber eller sårer 700 mennesker. Dagen efter eksploderer endnu et krudtmagasin, hvilket kræver yderligere 300 ofre. Den [[4.april]] nedlægger citadellets kommandant våbnene og overgiver sig. Efter at franskmændene har indtaget [[Sospel]] den [[27.juni]], er hele grevskabet Nice på franske hænder.
Linje 59:
[[konference]]n i [[Aix-la-Chapelle]] i januar [[1748]], bliver byen givet tilbage til, det der nu er [[kongedømmet Piemonte-Sardinien]].
=== Den franske revolution ===
[[Den franske revolution]] bryder ud i [[1789]]. Begivenheden får dog ikke umiddelbart anden betydning for Nice, end at de
franskmænd, der frygter for hvad revolutionen kan udvikle sig til, flygter hertil, i håb om at kongen af Sardinien kan beskytte dem.
Imidlertid sker der det, at [[Preussen|preusserne]], østrigerne og spanierne mobiliserer deres hære for, at komme [[Bourbon]]'erne til undsætning. Frankrig står nu overfor, at blive angrebet og man sender blandt andet en hær mod sydøst. I første omgang for, at beskytte [[Antibes]], men efterfølgende for at gå ind i Savoyen. Tilstedeværelsen af denne hær udløser panik i civiladministrationen i Nice og denne flygter, sammen med en stor del af byens øvrige indbyggere til [[Saorge]]. Heller ikke de sardiske tropper, der er stationeret i området bryder sig om, at stå overfor en større fransk hær og disse tager derfor også flugten. Byen ligger således fuldstændigt forsvarsløs tilbage og den [[29.september]] 1792 overdrager Nice' biskop byens nøgler til den franske kommandant, General Anselme. Om eftermiddagen er Nice nok engang på franske hænder.
Herefter lægges grevskabet Nice sammen med fyrstendømmet Monaco til departementet [[Alpes-Maritimes|Alpes-Maritimes_historisk]]. Den franske tilstedeværelse opfattes af mange som en besættelse, hvilket betyder, at der opstår en modstandsbevægelse blandt områdets almindelige indbyggere, som med våben i hånd, gør deres til, at gøre livet surt for franskemændene. I [[1803]] udnævner [[Napoleon]] grev Dubouchage til [[præfekt]] i departementet og han forsøger, at udvikle området, som ellers er i en sørgelig forfatning, med en økonomi, som ligger i ruiner, bl.a. på grund af en [[kolera]][[epidemi]], som bryder ud i [[1800]] og koster i tusindvis af døde<ref>Histoire de Nice et son Comte, s. 22</ref>. Han får tilknyttet arondissementet [[San Remo]] til departementet, for at sætte skub i økonomien, han påbegynder anlæggelsen af "La Grande Corniche", som er en hovedvej langs kysten og han grundlægger Imperiale gymnasiet på fundamentet af en [[Jesuit]]ter skole i [[1808]]. Den stigende frankoficering af området udløser en intellektuel modbevægelse, som giver sig udslag i, at flere værker bliver udgivet på det lokale sprog [[
=== En ny udvikling ===
Efter at Nice på [[Wienerkongressen]] i [[1815]] atter er kommet tilbage til Huset Savoyen (Piemonte-Sardinien), indtræffer der 2 vigtige begivenheder, som på sin vis trækker i hver sin retning. I den [[anden pariser traktat]], underskrevet i 1815, bliver det besluttet, at nedlægge [[Republikken Genova]] og lægge området ind under Piemonte-Sardinien. Dette får den betydning for Nice, at byen mister sit privilegium, som Piemonte-Sardinien's eneste havneby og går dermed glip af store indtægter fra handel. Beslutningen får i første omgang voldsom betydning for byens økonomi, der nærmest går i stå i de følgende år, men på længere sigt, er det måske grundlaget for byens betydning i dag. På dette tidspunkt begynder nemlig dele af det engelske aristokrati, at bruge området som vinteropholdssted, samtidig med, at Rusland har lejet den nærliggende Villefranche bugt, som [[flådebase]] til deres Middelhavs-[[eskadre]]. Derved kommer pengestærke udlændinge til, at sætte sit præg på byen. Og der opstår en del service erhverv for disse [[turist]]er, der også påbegynder byggeri af flere store huse og palæer. Den anden store begivenhede, der indtræffer er da kong Karl-Albert den [[26.maj]] [[1832]] fremlægger en plan ("Consiglio d'Ornato") for byens udvikling udenfor de gamle bymure.
Planen får dog ikke den betydning, som den lægger op til, idet kun få dele af den bliver gennemført, såsom [[Place Massena]],
Linje 72:
Den spirende turisme kan dog ikke redde byens økonomi, der knækker fuldstændigt i [[1853]], da byens havn mister sin status som frihavn og gør området til et af de fattigste i Vesteruopa<ref>Guide des historique des 163 communes des Alpes-Maritimes et de Monaco s.176</ref> Dette faktum letter måske overgangen, til den endelige anneksion af Nice i Frankrig.
== Tilbage til Frankrig ==
[[Billede:Scrutin annexion nice.jpg|thumb|150px|right|Afstmningsdagen]]
På et møde den [[20.juli]] [[1858]] i [[Plombières-les-Bains]] mellem [[Napoleon 3. af Frankrig|Napoleon III]] og den piemontesiske premierminister Grev Cavour overdrager Piemonte-Sardinien Nice til Frankrig, mod at Frankrig yder Piemonte-Sardinien militærhjælp i dets opgør med Østrig. Overdragelsen skaber ikke glæde i Nice, således overrækker indbyggerne i Nice den [[15.marts]] [[1860]], en anmodning til kong [[Viktor-Emmanuel 2. af Piemonte-Sardinien|Viktor-Emmanuel 2.]] om enten at forblive en del af Piemonte-Sardinien eller at få lov til, at grundlægge en neutral stat. Kongen afviser anmodningen og den [[31.marts]] forlader de piemontesiske tropper byen, for dagen efter, at blive afløst af franske soldater og [[gendarm]]er.
Linje 81:
Nu da Nice officielt var blevet en del af Frankrig, skulle området også i praksis tilknyttes resten af landet. Napoleon 3. besluttede derfor, at anlægge en jernbane, der skulle gå helt til den italienske grænse. Arbejdet skred hurtigt frem og allerede i [[1864]] kunne det første tog rulle ind på Nice banegård. Nu kunne man komme til Paris på bare 1 dag og til [[London]] på 2. Forbindelsen indledte en ny æra for Nice. En æra, der kom til at stå i turismens tegn.
== Turisternes indtog ==
I [[1860]] var Nice stadig en lille by, der puttede sig mellem Paillon flodens venstre bred og [[Mont Boron]], med et par få
herskabsvillaer mellem bakkerne og kysten vest for byen. Dette skulle hurtigt ændre sig, med en kraftig udvidelse; særligt mod vest.
Imellem [[1870]] og [[1914]] blev der opført 5.000 beboelsesejendomme i Nice<ref>Histoire de Nice et som Comte s. 28</ref>. Grunden til denne udvikling var, at byen med jernbanens fremkomst igen var blevet populært mål for dem, der havde muligheden for, at flygte fra den nordeuropæiske vinter. Denne invasion krævede en masse lokal arbejdskraft til, at indlogere, bespise og transportere disse turister. Hotellerne skyder op langs kysten. Grand Hotel, Atlantic, Westminster, Ruhl og West End stammer alle fra denne periode, med [[Hotel Negresco]], som det ypperste og et vartegn for byen i årene fremover, der bliver opført i [[1912]]<ref>[http://www.hotel-negresco-nice.com/htfr/0001.htm Hôtel Negresco, Nice, un peu d'histoire<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>.[[Billede:La Jetée Promenade et le jardin Albert 1er.jpg|thumb|150px|right]] Til underholdning for turisterne opfører man et [[kasino]] ejet af byen i [[1884]], i [[1886]] opføres [[opera]]en i Nice og ved Paillons udmunding opfører man i [[1895]] et kasino på pæle i vandet.
Den offentlige transport får også et løft i denne periode og får ved hjælp af et gigantisk vejbyggeri forbundet landsbyerne i
Linje 92:
sammen. I [[1902]] letter den første [[flyvemaskine]], fra et stykke jord, ikke langt fra den nuværende [[lufthavn]]s placering. "La Belle Epoque" bliver en Nice's guldalder, som dog slutter brat ved [[1. verdenskrig]]s udbrud i 1914.
== [[20. århundrede]] ==
Området omkring Nice har aldrig været det store landbrugsland og industri er der heller ikke meget af. Man har historisk set levet af handel og senere af turisme. Så da turisterne ved 1. verdenskrigs udbrud forsvandt, var det et hårdt slag for Nice's økonomi.
Linje 98:
Imidlertid oplevede Nice under 1. verdenskrig en anden rolle, som et sted hvor man sendte sårede fra fronterne i nordfrankrig hen, for at blive plejet og komme sig efter sine sår. Det store hotel Atlantic blev et hospital. Og såvel russerne som englænderne indrettede hospitaler i byen. I Cimiez, blev der indrettet et rekonvalsenshjem for britiske officerer. Derudover kom der en del flygtninge fra såvel Nordfrankrig og [[Belgien]] som fra Italien. Heldigvis kan man sige. For byen mistede 3.665 af byens sønner under krigen, så det var nødvendigt, at få tilført nyt blod. Et andet forhold, der var med til, at øge byens indbyggertal, var at mange af de omkringliggende landsbyer, på grund af krigen nærmest var blevet affolket og at de tilbageværende søgte ind til storbyen Nice.
=== Krise og krig ===
I [[1928]] overtager [[Jean Médecin]] borgmesterposten i Nice. Han iværksætter straks et antal større offentlige anlægsarbejder, for at afbøde konsekvenserne af den internationale finanskrise, der i disse år præger verden og som heller ikke Nice går fri af.
Linje 109:
Den [[4.maj]] 1944 går de allierede i land i [[Normandiet]] og påbegynder befrielsen af Frankrig. Amerikanerne går den [[15.august]] 1944 i land ved [[Frejus]] for, at åbne den anden franske front. Den [[27.august]] er de nået frem til [[Saint-Laurent-du-Var]] på Varflodens højre bred og det ser dermed ud som om befrielsen af Nice er nært forestående. Imidlertid er amerikanernes plan, at gå uden om Nice. Da modstandsbevægelsen erfarer dette, iværksætter de en opstand i byen, der starter næste morgen kl. 6:00. Samtidig planlægger de, at indtage strategiske punkter i byen og det kommer snart til åben kamp med de tyske tropper. På trods af deres relativt lille antal, omkring 350, lykkes det dem, at giver tyskerne indtryk af, at der er langt flere og tyskerne beslutter, at trække sig ud af byen. Nice bliver således befriet af sin egen modstandsbevægelse, som dog må konstatere et tab på 27 døde og 280 sårede.
=== Genopbygning og ekspansion ===
Efter en overgangs administration, kan Jean Médecin genindtræde som borgmester i [[1947]] og påbegynde et større oprydningsarbejde efter krigens ødelæggelser. En af de første større opgaver, er genhusning af såvel dem, som havde mistet deres hjem på grund af bombardementerne, som af de flygtninge, der nok engang var strømmet til Nice. Løsningen på denne opgave bestod i, at udvide byen med 2 nye kvarter: [[Ariane]] nord for byen og [[Magnan]] i den vestlige ende. Desværre var tiden og materialerne ikke til kvalitetsbyggeri, hvilket de 2 kvarterer bærer præg af, den dag i dag. Men ellers så fremtiden relativt lys ud. De første turister, var begyndt at komme tilbage. Og i [[1946]] åbner man en rigtig lufthavn "Nice-le-Var". Navnet ændres i [[1950]], hvor 225.000 passagere går igennem lufthavnen, til det nuværende "Nice-Côte-d'Azur".
Linje 119:
Al denne aktivitet, sker imidlertid for lånte penge, med det reultat, at byens gæld, efter hans afgang i [[1990]] kan opgøres til 14.500 franc pr indbygger<ref>Histoire de Nice et som Comte s. 49</ref>. En af de højeste i Frankrig. Byens indbyggere kom ikke alene til, at betale for hans ambitiøse projekter, som man dog får et vist afkast af, de kom også til, at betale for den korruption, der fulgte i kølvandet på hans tid som bykonge. Og som han derfor også senere blev anklaget og dømt for.
== Fodnoter ==
{{reflist}}
Linje 130:
[[Kategori:Nice]]
[[fr:
| |||