Svantevit: Forskelle mellem versioner

'''Svantevit''' var nok den mest kendte [[gud]] i [[vendisk mytologi]]. Alligevel var han måske slet ikke en rigtig vendisk gud, men blot vendernes fejloversættelse af [[Skt. Vitus]]. Måske er det et forsøg på at gøre Skt. Vitus til en vendisk gud fra vendiske [[hedning]]es side. Venderne blev i det 10.-13. årh. [[kristne]]t i flere omgange, da de gang på gang vendte tilbage til deres hedningetro. Sakserne[[Sakser]]ne fra Det Tysk-Romerske kejserrige endte med næsten at udrydde deres [[kultur]] godt hjulpet af [[daner]]ne.

I midten af [[1100-tallet]] gennemførte [[Absalon]] og [[Valdemar 1. den Store]] en række togter mod venderne, der kulminerede med indtagelsen af [[Rügen]] i [[1168]]. Her indtog de borgen ved [[Arkona]] og afbrændte en stor træfigur af den hedenske gud Svantevit. Svantevits [[tempel]] ved Arkona på Rügen var Nord-Europas største hedenske helligdom, en [[træ]]bygning smykket med udskæringer, og det sidste hellige sted, som venderne havde tilbage efter de kristnes togter. I det inderste rum hvor kun ypperste[[præst]]en måtte gå ind, stod [[statue]]n. Svantevit betyder: "jegJeg ser verden", og han var gud for [[ungdom]], [[frugtbarhed]] og [[krig]]. Han havde fire hoveder[[hoved]]er, kort [[hår]] og studset [[skæg]] - og en snehvid [[hest]], som han red på i krig. Selv om hesten stod i sin stald hele natten, skete det, at den kunne være [[sved]]ig om morgenen, hvis Svantevit havde været i kamp om natten. Offergaverne var [[kvæg]], [[vin]] og [[honningkager]]. Man mener, at de fire hoveder [[symbol]]iserede, at han kunne se hvert af de fire [[verdenshjørne]]r, men andre teorier har også været bragt på bane, bl.a. at vendernes afgud oprindeligt havde haft tre hoveder, og at det fjerde hoved var Skt. Vitus, der var blevet implementeret i den hedenske tro. Så kan venderne selv have ment, at de praktiserede en form for kristen tro.[[Keltisk]]e guder havde ofte tre ansigter, eller optrådte som [[treenighed]]er.