'''Osip EmilyevichEmiljevitj MandelstamMandelsjtam''' ([[15. januar]] [[1891]] - [[27. december]] [[1938]]) var [[Rusland|russisk]] [[digter]] og [[essay]]ist. MandelstamMandelsjtam var hele sit liv ukendt uden for Rusland, da han levede og skrev under [[Josef Stalin]]s styre, men er af eftertiden blevet betragtet som en af Ruslands største digtere i det [[20. århundrede]].
==Biografi==
MandelstamMandelsjtam blev født i [[Warszawa]], men levede det meste af sit liv i [[Skt. Petersborg]]. Hans forældre var jødisk troende og ernærede sig som henholdsvis læderforhandler (faderen) og klaverlærerinde (moderen). I sine unge år foretog digteren rejser til både Frankrig (1907) og Tyskland (1908-1910), hvor han læste på Heidelbergs Universitet. I 1911 vendte han tilbage til Skt. Petersborg for at læse filosofi på universitetet. En uddannelse han aldrig færdiggjorde. I løbet af årene på Skt. Peterborg Universitet bliver digtsamlingen ''KAMEN'' (1913) til, ligesom MandelstamMandelsjtam stifter bekendtskab med de senere forfattere NikolaiNikolaj GumilyovGumiljov og Anna Akhmatova, der sammen med MandelstamMandelsjtam ofte anses som stiftere af [[Akmeisterne]]. I linje med Akmeisternes opfattelse af poesien som et brud med Symbolisterne, skrev MandelstamMandelsjtam i de tidlige digte om Ruslands dobbelthed. Det stolte Rusland han kendte og dets forbindelser til Europas kulturelle arv, såvel som det Rusland der lukkede sig i en totalitær styring af folket.
MandelstamMandelsjtam støttede [[Februarrevolutionen (Rusland)|revolutionen i februar 1917]], men tvivlede på udkommet af den næste i oktober det samme år. Efter revolutionen ændrede tonen sig i MandelstamsMandelsjtams syn på poesien. De tidlige digte bliver fulgt op af ''TRISTIA'' (1922), som konsoliderer MandelstamsMandelsjtams postion som digter, og samtidig indskriver eksil-dimensionen i forfatterskabet. Efter to revolutioner er landet i opbrud og MandelstamMandelsjtam reagerer ved knytte an til den klassiske tid i sin poesi, såvel som at bevidne om den digteriske og menneskelige eksilering.
I perioden fra 1925-1930 skriver MandelstamMandelsjtam kun børnebøger og prosa. I 1930 foretager han en rejse til [[Armenien]], hvorom også hans sidste store værk kommer til at handle "Journey to Armenia". Her udforskes igen mennesket i eksil og MandelstamMandelsjtam selv drager paraleller til [[Aleksandr PushkinPusjkin]]s skæbne som den der er udenfor. I løbet af 1930'erne får MandelstamMandelsjtam større og større problemer med de russiske myndigheder. MandelstamMandelsjtam kritiserer da også Stalin i flere skrifter, hvorfor han bliver anholdt for kontrarevolutionære aktiviteter og anbragt i flere arbejdslejre, inden han i 1938 placeres i [[Gulag Archipelago]]lejren i [[Vladivostok]] og dør.
