Kommunalreformen (1970): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 2:
Før 1970 var der mere end 1.300 [[købstad|købstads-]] og [[sognekommune]]r. Sognekommunerne var fordelt på 24 [[amt]]er. Sådan havde det i det store hele været siden begyndelsen af [[1800-tallet]]. Amterne førte kontrol med sognekommunerne, men ikke med købstæderne, der var under tilsyn af [[Indenrigsministeriet]]. Det var først omkring [[1960]], at amtsrådene blev valgt demokratisk.
 
Ved en række kommunesammenlægninger blev antallet af kommuner fra reformarbejdets påbegyndelse i [[1958]] skåret ned fra 1386 og udgjorde i alt 1098, da de blev sammenlagt til 277 [[1. april]] [[1970]], og antallet blev endelig nedbragt til 275 den [[1. april]] [[1974]], hvor der i [[Københavns Amt]] skete en sammenlægning af de sidste to (2) kommuner. [[Finansår]]et gik som følge af en forordning fra [[1849]] fra 1. april til 31. marts. Derfor træder mange reformer og love fra den periode i kraft fra 1. april. Fra 1. januar 1979 er finansåret sammenfaldende med [[kalenderår]]et. Antallet af amter blev reduceret fra 25 til 14, ligesom kommunalreformen fjernede de sidste rester af købstædernes særstilling. Således blev det nu kun [[Københavns Kommune]] og [[Frederiksberg Kommune]], der ikke indgik i et amt.<!-- De gamle amter levede imidlertid i al stilhed videre i form af [[statsamt]]erne, hvor statsamtet for Københavns Amt også betjente Frederiksberg kommune, og statsamtet for Københavns kommune hed Københavns Overpræsidium (med en Overpræsident som øverste chef). Der var altså 14 statsamter og derudover et Overpræsidium, 15 myndigheder i alt. Fra 2007 er de erstattet af fem (5) Statsforvaltninger - en i hver region. --!>
 
Langt de fleste [[kommune]]r blev større ved reformen, så de blev i stand til at påtage sig og løse langt flere og større opgaver.