Philipp Jacob Spener: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot Tilføjer: ru:Шпенер, Филипп Якоб; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[ImageBillede:Philipp_Jacob_Spener.jpg|thumb|225px|Philipp Jacob Spener, 1683]]
 
'''Philipp Jacob Spener''', født [[13. januar]] [[1635]] i Ribeauvillé/Rappoltsweiler i [[Elsass]], død [[5. februar]] [[1705]] i [[Berlin]], var en [[Tyskland|tysk]] [[luthersk]] [[teolog]] og en af de kendteste repræsentanter for [[pietisme]]n, ofte kaldet "pietismens fader". Desuden var han den mest fremtrædende [[Slægtsforskning|genealog]], slægtsforsker, i det [[17. århundrede]] og grundlægger af den [[videnskabelig]]e [[heraldik]].
 
== "Pia Desideria" eller "Fromme Ønsker" ==
Spener havde fra omkring [[1670]] været med til at oprette såkaldte ''collegia pietatis'', konventikler som var grupper af mænd og kvinder der samledes omkring præsten til opbyggelige møder uden for [[Kirke_Kirke (institution)|kirkens]] [[gudstjeneste]]r, en tidlig form for kristelig [[forening]]svæsen dog foreløbig uden [[lov]]e, medlemsfortegnelse eller [[bestyrelse]].<ref>Einar Molland: ''Kristne kirker og trossamfund'', 1976, side 237</ref>
 
''Pia Desideria'' fra 1675 regnes for Speners hovedværk. Det kom da den [[luthersk ortodoksi|lutherske ortodoksi]] havde domineret i henved hundrede år og gjort [[menighed]]erne til passive tilhørere for den rette læres fremlæggelse i gudstjenesten. <br />
Pia Desideria blev skrevet som forord til en nyudgivelse af [[Johann Arndt]]s bog "Den sande kristendom", besørget af Spener selv. Det regnes gerne for pietismens programskrift, dog er det sådan at Spener for en stor del sammenfattede tanker i tiden og dermed repræsenterede den ’zeitgeist’, [[tidsånd]], som herskede i Tyskland og resten af [[Europa]] efter religionskrigenes ødelæggelser. Pietismens fremvækst tolkes oftest som en reaktion på tidens teologiske [[dogmatik]] og vanefromhed.<ref>Formulering fra den [[:no:Pietisme|norske]] Wiki-artikel om pietisme</ref>
 
Spener fremlagde en række forslag til ændringer, blandt andet disse:
# At Guds ord skal bo rigeligt iblandt de kristne &ndash; ikke blot ved gudstjenesten, men også i hjemmene, ved friere møder (de såkaldte "konventikler") og som personlig bibellæsning.
# Oprettelse og flittig brug af det almindelige præstedømme. Kirken skulle ikke blot være teologernes og præsternes kirke, den skulle være alle kristnes kirke. Det skulle være slut med det [[gejstlig]]e [[monopol]].
# At [[kristendom]] ikke består i at vide, men i at gøre. Det nytter intet med en ret lære, hvis ikke det rette liv følger med. Kristendom må praktiseres i konkrete kærlighedsgerninger.
Linje 16:
# Præsterne skulle [[Prædiken|prædike]] jævnt og opbyggeligt for folket. De skulle ikke bruge prædikestolen til sindrige udredninger og ren oratorisk udfoldelse.
 
Pia Desideria fik stor betydning og satte en bevægelse i gang i den [[luthersk]]e kirke. I byen [[Halle (Sachsen-Anhalt)|Halle]] i [[Sachsen-Anhalt]] var [[August Herman Francke]] en varm tilhænger af den nye bevægelse. Ved det nystartede [[universitet]] i byen lykkedes det ham at skabe et pietistisk kraftcenter. I Halle skabtes fra [[1694]] en vidt forgrenet aktivitet, de såkaldte ''[[De franckeske stiftelser|Halle-stiftelser]]'', med [[skole]]r, [[bogtryk]]keri, fattighuse og arbejde for [[ydre mission]] &ndash; det sidste var på daværende tidspunkt noget helt nyt i den lutherske kirke. Over for det [[Sekular|verdslige]] liv med dets fornøjelser stillede Franckes pietister sig strengt fordømmende.
<ref>Kilde: [http://www.thorshoj.dk/pietismen.htm ''Pietismen i Danmark''] fra Thorshoj.dk ved Finn Thorshøj</ref>
 
Linje 25:
 
== Se også ==
* [[Pietisme]] &ndash; [[Den danske Halle-mission]] &ndash; [[De franckeske stiftelser]] i Halle &ndash; [[Herrnhutiske Brødremenighed]] &ndash; [[Nikolaus Ludwig von Zinzendorf]]
 
== Litteratur ==
<!-- dette afsnit delvis fra den norske -->
'''Pietisme'''<br />
* Wallmann, Johannes (1970) ''Philipp Jakob Spener und die Anfänge des Pietismus''
 
Linje 37:
* Breymayer, Reinhard (1993) "Der 'Vater des deutschen Pietismus' und seine Bücher. Zur Privatbibliothek Philipp Jakob Speners", i: ''Bibliothecae selectae da Cusano a Leopardi, a cura di Eugenio Canone''. Leo S. Olschki Editore, Firenze 1993 (Lessico Intellettuale Europeo, 58), S. 299-331.
 
'''Heraldik'''<br />
* Biewer, Ludwig (2005) "Philipp Jakob Spener als Heraldiker - Ein kleiner Beitrag zu dem 300. Todestag eines großen Theologen" i: ''Der Herold'' (Virteljahresschrift des "Herold" - Verein für Heraldik, Genealogie und verwandte Wissenschaften zu Berlin), Bd. 16, Heft 17/2005, S. 493ff.
 
Linje 45:
* [http://www.heiligenlexikon.de/BiographienP/Philipp_Jakob_Spener.htm Biografi] i det tyske HeiligenLexikon.de
 
'''Online tekster'''<br />
* [http://www.glaubensstimme.de/pietismus/spener/index.html Tekster] af Spener fra Glaubensstimme.de
 
'''De franckske stiftelser i Halle'''<br />
* [[:de:Franckesche Stiftungen|Franckesche Stiftungen]] (tysk Wiki)
{{biostub}}
 
 
[[Kategori:Tyske teologer|Spener, Philipp Jacob]]
Linje 58:
[[Kategori:Født i 1635|Spener, Philipp Jacob]]
[[Kategori:Død i 1705|Spener, Philipp Jacob]]
 
 
{{biostub}}
 
[[cs:Philipp Jacob Spener]]
Line 73 ⟶ 70:
[[no:Philipp Jacob Spener]]
[[pt:Philip Jacob Spener]]
[[ru:Шпенер, Филипп Якоб]]
[[sk:Philipp Jacob Spener]]
[[sv:Philipp Jakob Spener]]