Polske Arvefølgekrig: Forskelle mellem versioner

Da [[August 2. af Sachsen|August den Stærke]], [[kurfyrste]] af [[Sachsen]] og konge af [[Polen]], døde, gjorde [[Stanislav Leczczinski 1. af Polen|Stanislav Leczczinski]] krav på tronen, støttet af [[Spanien]], [[Frankrig]] og [[Sardinien]] ([[Savoyen]]), mens [[Rusland]] og [[Østrig]] støttede August 2.s søn, [[August 3. af Polen|August 3.]] Krigen brød ud i [[Polen]] og spredte sig derefter til [[Italien]] og [[Rhinen|Rhin-omåderne]] i [[Tyskland]].

Krigen endte med en ret indviklet resultat, fordi begge parter havde sejret, i hver deres ende af [[Europa]]. Det blev udmøntet i [[Wien]]-traktaten, som blev underskrevet i [[1735]]. Den indebar at August blev konge, mens Stanislav Leczczinski fik [[Lorraine|Lothringen]]; Østrig fik [[Parma]] mod at afstå [[Neapel]] og [[Sicilien]] til Spanien. Man har kaldt freden et typisk eksempel på den form for storpolitik, hvor fyrster byttede lande og folkeslag herskere.

== Se også: ==