Versionen fra 13. dec. 2008, 20:42 redigér FlaBot (diskussion \| bidrag) 22.271 edits m robot Tilføjer: ku:Alegori ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. dec. 2008, 23:44 redigér fjern redigering WeggeBot (diskussion \| bidrag) Botter 67.893 edits m Ensretter kildehenvisninger; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Allegori''': [[græsk (sprog)\|græsk]]: ''allegoria'', af ''allegorein'' sige noget <u>andet</u>. (''Fremmedordbogen'') En allegori er en fortælling, et [[digt]] eller et billede hvor personer og begivenheder er [[symbol]]er på noget <u>andet</u>, fx [[tålmodighed]], [[misundelse]] eller [[sandhed]]; som regel brugt i [[moral]]sk, [[religion\|religiøs]] eller [[politik\|politisk]] sammenhæng. Linje 5: [[Billede:Justitia Justizpalast Muenchen.jpg\|thumb\|right\|300px\|''Justitia'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i [[München]], 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch.]] __TOC__ ''Allegori'' betegner i den [[Grækenland\|græske]] [[retorik]] egentlig en udtryksmåde, der indeholder noget andet end det, der formelt ligger i den; den vender sig til [[fantasi\|indbildningskraften]] og er altså [[Ordsprog#~~Billedlige_udtryksformer~~Billedlige udtryksformer\|billedlig]], men medens ''[[metafor]]en'' kun giver den enkelte tanke billedlig form, er ''allegorien'' mere sammensat, går mere i enkeltheder og fastholdes længere. Således er [[fabel\|fablen]] og [[parabel\|parablen]] forskellige former for allegori, der allerede forekommer i folkepoesien hos de fleste [[nation]]er. Dette var også tilfældet hos grækerne, og herfra blev den optaget af [[sofisme\|sofisterne]] til indskærpelse af [[moral]]ske [[princip\|grundsætninger]]. Dette er nu ikke blot en fortsættelse af folkepoesiens moraliseren, men også de [[myte\|mytiske]] fortællinger, som oprindeligt hænger sammen med religiøse forestillinger, bliver nu, da de efterhånden mister deres religiøse indhold, [[Tydning\|tydet]] allegorisk, idet personerne opfattes som udtryk for abstrakte egenskaber, [[dyd]]er, [[vane (egenskab)\|~~last~~laster]]er, goder, onder og så videre. Denne allegoriske tydning finder også anvendelse på de [[homer]]iske digte, navnlig hos [[Stoicisme\|stoikerne]], og efter at tendensen har vundet i styrke ved hos de [[Alexandria\|alexandrinske]] [[jøde]]r at mødes med det samme princip, bliver dette af gennemgribende betydning for den senere tids [[fortolkning]] af ældre værker, både [[hedenskab\|hedenske]] og [[Kirke (institution)\|kirkelige]], og kommer til at beherske hele [[Middelalderen]]. Linje 17: == Allegori i kunsten == [[Billede:Eirene Ploutos Glyptothek Munich 219 n1.jpg\|thumb\|right\|200px\|[[Eirene]] (Freden) med den unge [[Plutos]]. <br /> Statue af Kephisodot 370 f.Kr. til markedspladsen i [[Athen]]. <br /> Foto fra glyptoteket i München.]] Også i [[kunst]]en finder allegorien anvendelse hos grækerne og hænger sammen med den [[antropomorfisme\|antropomorfistiske]] opfattelse og gengivelse af [[gud]]erne. Da grænsen mellem egentlige guder og blotte personifikationer efterhånden udviskes, opstår let skikkelser, der med rette må betegnes som allegoriske fremstillinger; en af de tidligste er den berømte gruppe i glyptoteket i [[München]] <ref>Artikel om [[:de:Glyptothek (München)\|glyptoteket i München]] (tysk Wiki) og [[:en:Glyptothek\|Glyptothek]] (engelsk Wiki)   ~~–~~–   [[:de:Eirene (Mythologie)\|Eirene]] (freden) med drengen [[Plutos]] (rigdommen) på armen </ref> af [[Eirene]] (freden) med drengen [[Plutos]] (rigdommen) på armen; her har tanken - hvis restaurationen er rigtig - været anskueliggjort ved et overflødighedshorn i hendes anden hånd. :Det oprindelige [[Quadriga (firspand)\|firspand]] på [[Brandenburger Tor]] havde en bevinget fredsgudinde Eirene. Da denne blev krigsbytte under napoleonskrigene, skete der en omtolkning til sejrsgudinden Victoria [''Kilde'': [[:de:Eirene (Mythologie)\|Eirene]], (tysk Wiki)] I [[maleri]]et anvendtes også allegori, men, som vi ser af [[vase]]billeder, ofte med den forsigtighedsregel, at personens navn blev anbragt ved siden af, for at tanken ikke skulle være uklar. Linje 32: I det [[13. århundrede]] er allegorien altbeherskende; den kendes fra [[Giotto di Bondone\|Giotto]]'s [[Frans af Assisis liv i Giottos billeder\|billeder]] i [[Padua]] og [[Assisi]], såvel som fra [[Dante Alighieri\|Dantes]] digterværker, og her mere abstrakt og mere sammensat end nogen sinde. [[Renæssance]]n bringer også her en fornyelse; [[Raffaello Santi\|Raffaels]] ''Filosofien'' osv., [[stanze]]rne <ref>''Stanzerne'', en række sale i Vatikanet med [[fresko\|fresker]] af [[Raffaello Santi\|Raffael]] (~~1483–1520~~1483–1520, han kaldes også: Raffael da Urbino, Raffaello Santi, Raffaello Sanzio eller Raphael. Om [[:de:Raffael\|Raffael]] på tysk Wiki)   ~~–~~–   ''Stanze di Raffaello'':   [[:en:Raphael Rooms\|Raffaels værelser]] i Vatikanet. (engelsk Wiki) </ref>, og [[Michelangelo Buonarroti\|~~Michelangelo~~Michelangelos]]s figurer på [[Medici]]-gravene er enkle og klare menneskeskikkelser, men har som sådanne sprængt den allegori, de skal udtrykke. I den følgende tid, navnlig i [[barok]]stilen, finder allegorien rig anvendelse i et vidtløftigt [[mytologi]]sk apparat både i [[skulptur]] og malerkunst og ikke mindst i de Linje 43: </gallery> De [[attribut]]ter, der tjener til vejledning i den allegoriske kunst, er oftest af symbolsk art; symbolet betegner en enkelt side af det væsen eller den tanke, der skal udtrykkes, medens allegorien skal være et billede på det hele. :'''''W. N.'''''   (<small>signatur i [[Salmonsens konversationsleksikon\|Salmonsen]]</small>) ---- == Allegori i litteraturen, herunder Bibelen == '''Allegorisk fortolkning''', ''billedlig, uegentlig fortolkning'', betegner i sin almindelighed en fortolkning, som bag ved den af teksten ved ordenes [[Semantik#~~Leksikalsk_semantik~~Leksikalsk semantik\|leksikalske]] betydning umiddelbart givne finder en anden, dybere [[mening]], men indskrænkes i sprogbrugen til at betegne en sådan uegentlig fortolkning, der ikke i sammenhængen er betegnet som tilsigtet af forfatteren. Fortolkning af metafor, parabel og lignende retoriske figurer falder altså uden for den allegoriske fortolkning. Linje 66: == Noter == {{Reflist}} ~~<references/>~~ == Se også == * [[Retorik]]   ~~–~~–   [[Fabel]]   ~~–~~–   [[Parabel]]   ~~–~~–   [[Mimesis]]   ~~–~~–   [[Symbol]]   ~~–~~–   [[Typologi (Bibelen)\|Typologi]]   ~~–~~–   [[Analogi]] * [[Græske guder]]   ~~–~~–   [[Romerske guder]]   ~~–~~–   [[Græsk mytologi]]   ~~–~~–   [[Romersk mytologi]]   ~~–~~–   [[Ægyptisk religion]]   ~~–~~–   [[Kunst]] * [[Frans af Assisis liv i Giottos billeder]] * [[~~Quadriga_~~Quadriga (fortolkningsmetode)#~~Sensus_litteralis_~~Sensus litteralis -~~_allegoricus_~~ allegoricus -~~_tropologicus_~~ tropologicus -~~_anagogicus~~ anagogicus\|''Sensus allegoricus'']], en fortolkningsmetode der især anvendtes i [[Middelalderen]] == Litteratur == Linje 84: == Eksterne henvisnnger == '''Allegori''':   [[:en:Allegory in the Middle Ages\|Allegori i Middelalderen]] (engelsk Wiki) '''Bavaria-statuen''', som står foran ''Ruhmeshalle'', de berømtes bygning, i München: Billeder på [[:commons:Bavaria statue\|Commons]]   ~~–~~–   [[:de:Bavaria\|Bavaria]] på tysk Wiki   ~~–~~–   [http://www.toytowngermany.com/lofi/index.php/t48501.html Bavaria statuen] indefra '''Michelangelo''':   billeder fra [[:commons:Category:Michelangelo Buonarroti\|Cappelle Medicee]], Mediciernes grave på Commons Linje 92: {{Commons2\|Category:Allegory}} Denne artikel bygger på ''W. N.'' og ''J. C. J.'''s [http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0570.html artikel] i [[Salmonsens konversationsleksikon]], 2. udgave (~~1915–1930~~1915–1930). {{Salmonsens}}

Allegori: Forskelle mellem versioner