Forskel mellem versioner af "Allegori"

96 bytes fjernet ,  for 11 år siden
m
Ensretter kildehenvisninger; kosmetiske ændringer
m (robot Tilføjer: ku:Alegori)
m (Ensretter kildehenvisninger; kosmetiske ændringer)
'''Allegori''': [[græsk (sprog)|græsk]]: ''allegoria'', af ''allegorein'' sige noget <u>andet</u>. (''Fremmedordbogen'')
 
En allegori er en fortælling, et [[digt]] eller et billede hvor personer og begivenheder er [[symbol]]er på noget <u>andet</u>, fx [[tålmodighed]], [[misundelse]] eller [[sandhed]]; som regel brugt i [[moral]]sk, [[religion|religiøs]] eller [[politik|politisk]] sammenhæng.
[[Billede:Justitia Justizpalast Muenchen.jpg|thumb|right|300px|''Justitia'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i [[München]], 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch.]]
__TOC__
''Allegori'' betegner i den [[Grækenland|græske]] [[retorik]] egentlig en udtryksmåde, der indeholder noget andet end det, der formelt ligger i den; den vender sig til [[fantasi|indbildningskraften]] og er altså [[Ordsprog#Billedlige_udtryksformerBilledlige udtryksformer|billedlig]], men medens ''[[metafor]]en'' kun giver den enkelte tanke billedlig form, er ''allegorien'' mere sammensat, går mere i enkeltheder og fastholdes længere.
 
Således er [[fabel|fablen]] og [[parabel|parablen]] forskellige former for allegori, der allerede forekommer i folkepoesien hos de fleste [[nation]]er. Dette var også tilfældet hos grækerne, og herfra blev den optaget af [[sofisme|sofisterne]] til indskærpelse af [[moral]]ske [[princip|grundsætninger]].
 
Dette er nu ikke blot en fortsættelse af folkepoesiens moraliseren, men også de [[myte|mytiske]] fortællinger, som oprindeligt hænger sammen med religiøse forestillinger, bliver nu, da de efterhånden mister deres religiøse indhold, [[Tydning|tydet]] allegorisk, idet personerne opfattes som udtryk for abstrakte egenskaber, [[dyd]]er, [[vane (egenskab)|lastlaster]]er, goder, onder og så videre.
 
Denne allegoriske tydning finder også anvendelse på de [[homer]]iske digte, navnlig hos [[Stoicisme|stoikerne]], og efter at tendensen har vundet i styrke ved hos de [[Alexandria|alexandrinske]] [[jøde]]r at mødes med det samme princip, bliver dette af gennemgribende betydning for den senere tids [[fortolkning]] af ældre værker, både [[hedenskab|hedenske]] og [[Kirke (institution)|kirkelige]], og kommer til at beherske hele [[Middelalderen]].
 
== Allegori i kunsten ==
[[Billede:Eirene Ploutos Glyptothek Munich 219 n1.jpg|thumb|right|200px|[[Eirene]] (Freden) med den unge [[Plutos]]. <br />
Statue af Kephisodot 370 f.Kr. til markedspladsen i [[Athen]]. <br />
Foto fra glyptoteket i München.]]
 
Også i [[kunst]]en finder allegorien anvendelse hos grækerne og hænger sammen med den [[antropomorfisme|antropomorfistiske]] opfattelse og gengivelse af [[gud]]erne. Da grænsen mellem egentlige guder og blotte personifikationer efterhånden udviskes, opstår let skikkelser, der med rette må betegnes som allegoriske fremstillinger; en af de tidligste er den berømte gruppe i glyptoteket i [[München]] <ref>Artikel om [[:de:Glyptothek (München)|glyptoteket i München]] (tysk Wiki) og [[:en:Glyptothek|Glyptothek]] (engelsk Wiki) &nbsp; &ndash; &nbsp; [[:de:Eirene (Mythologie)|Eirene]] (freden) med drengen [[Plutos]] (rigdommen) på armen </ref> af [[Eirene]] (freden) med drengen [[Plutos]] (rigdommen) på armen; her har tanken - hvis restaurationen er rigtig - været anskueliggjort ved et overflødighedshorn i hendes anden hånd.
 
:Det oprindelige [[Quadriga (firspand)|firspand]] på [[Brandenburger Tor]] havde en bevinget fredsgudinde Eirene. Da denne blev krigsbytte under napoleonskrigene, skete der en omtolkning til sejrsgudinden Victoria [''Kilde'': [[:de:Eirene (Mythologie)|Eirene]], (tysk Wiki)]
 
I [[maleri]]et anvendtes også allegori, men, som vi ser af [[vase]]billeder, ofte med den forsigtighedsregel, at personens navn blev anbragt ved siden af, for at tanken ikke skulle være uklar.
I det [[13. århundrede]] er allegorien altbeherskende; den kendes fra [[Giotto di Bondone|Giotto]]'s [[Frans af Assisis liv i Giottos billeder|billeder]] i [[Padua]] og [[Assisi]], såvel som fra [[Dante Alighieri|Dantes]] digterværker, og her mere abstrakt og mere sammensat end nogen sinde.
 
[[Renæssance]]n bringer også her en fornyelse; [[Raffaello Santi|Raffaels]] ''Filosofien'' osv., [[stanze]]rne <ref>''Stanzerne'', en række sale i Vatikanet med [[fresko|fresker]] af [[Raffaello Santi|Raffael]] (1483&ndash;15201483–1520, han kaldes også: Raffael da Urbino, Raffaello Santi, Raffaello Sanzio eller Raphael. Om [[:de:Raffael|Raffael]] på tysk Wiki) &nbsp; &ndash; &nbsp; ''Stanze di Raffaello'': &nbsp; [[:en:Raphael Rooms|Raffaels værelser]] i Vatikanet. (engelsk Wiki) </ref>, og [[Michelangelo Buonarroti|MichelangeloMichelangelos]]s figurer på [[Medici]]-gravene er enkle og klare menneskeskikkelser, men har som sådanne sprængt den allegori, de skal udtrykke.
 
I den følgende tid, navnlig i [[barok]]stilen, finder allegorien rig anvendelse i et vidtløftigt [[mytologi]]sk apparat både i [[skulptur]] og malerkunst og ikke mindst i de
</gallery>
 
De [[attribut]]ter, der tjener til vejledning i den allegoriske kunst, er oftest af symbolsk art; symbolet betegner en enkelt side af det væsen eller den tanke, der skal udtrykkes, medens allegorien skal være et billede på det hele.
:'''''W. N.''''' &nbsp; (<small>signatur i [[Salmonsens konversationsleksikon|Salmonsen]]</small>)
----
 
== Allegori i litteraturen, herunder Bibelen ==
'''Allegorisk fortolkning''', ''billedlig, uegentlig fortolkning'', betegner i sin almindelighed en fortolkning, som bag ved den af teksten ved ordenes [[Semantik#Leksikalsk_semantikLeksikalsk semantik|leksikalske]] betydning umiddelbart givne finder en anden, dybere [[mening]], men indskrænkes i sprogbrugen til at betegne en sådan uegentlig
fortolkning, der ikke i sammenhængen er betegnet som tilsigtet af forfatteren. Fortolkning af metafor, parabel og lignende retoriske figurer falder altså uden for den allegoriske fortolkning.
 
 
== Noter ==
{{Reflist}}
<references/>
 
== Se også ==
* [[Retorik]] &nbsp; &ndash; &nbsp; [[Fabel]] &nbsp; &ndash; &nbsp; [[Parabel]] &nbsp; &ndash; &nbsp; [[Mimesis]] &nbsp; &ndash; &nbsp; [[Symbol]] &nbsp; &ndash; &nbsp; [[Typologi (Bibelen)|Typologi]] &nbsp; &ndash; &nbsp; [[Analogi]]
 
* [[Græske guder]] &nbsp; &ndash; &nbsp; [[Romerske guder]] &nbsp; &ndash; &nbsp; [[Græsk mytologi]] &nbsp; &ndash; &nbsp; [[Romersk mytologi]] &nbsp; &ndash; &nbsp; [[Ægyptisk religion]] &nbsp; &ndash; &nbsp; [[Kunst]]
 
* [[Frans af Assisis liv i Giottos billeder]]
 
* [[Quadriga_Quadriga (fortolkningsmetode)#Sensus_litteralis_Sensus litteralis -_allegoricus_ allegoricus -_tropologicus_ tropologicus -_anagogicus anagogicus|''Sensus allegoricus'']], en fortolkningsmetode der især anvendtes i [[Middelalderen]]
 
== Litteratur ==
== Eksterne henvisnnger ==
*'''Allegori''': &nbsp; [[:en:Allegory in the Middle Ages|Allegori i Middelalderen]] (engelsk Wiki)
*'''Bavaria-statuen''', som står foran ''Ruhmeshalle'', de berømtes bygning, i München: Billeder på [[:commons:Bavaria statue|Commons]] &nbsp; &ndash; &nbsp; [[:de:Bavaria|Bavaria]] på tysk Wiki &nbsp; &ndash; &nbsp; [http://www.toytowngermany.com/lofi/index.php/t48501.html Bavaria statuen] indefra
 
*'''Michelangelo''': &nbsp; billeder fra [[:commons:Category:Michelangelo Buonarroti|Cappelle Medicee]], Mediciernes grave på Commons
{{Commons2|Category:Allegory}}
 
* Denne artikel bygger på ''W. N.'' og ''J. C. J.'''s [http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0570.html artikel] i [[Salmonsens konversationsleksikon]], 2. udgave (1915&ndash;19301915–1930).
 
{{Salmonsens}}
67.893

redigeringer