Batter: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 67:
De vigtigste (eller i hvert fald oftest brugte) statistiske kategorier for battere er ''batting average'' (''AVG'' eller ''BA''), ''runs batted in'' (''RBI'') og home runs (''HR''). AVG angiver, hvor ofte batteren får et ''hit'', dvs. kommer sikkert på base efter at have sendt bolden i spil, pr. gang han skal batte. Et batting average på 0,300 har gennem tiden været betragtet som grænsen mellem gode og mindre gode hitters, selvom tallene generelt har svinget meget i [[baseballs historie|baseballhistorien]].
 
En batter tildeles en RBI, hver gang en medspiller (eller han selv) scorer et point som følge af et slag af den pågældende batter. Tilsammen kaldes AVG, RBI og HR battings ''Triple Crown'', og hvis en batter fører sin liga i alle tre kategorier, kaldes han en Triple Crown-vinder. Kun 15 battere har opnået denne ærefulde titel i [[Major League Baseball]] (MLB) siden starten på organiseret baseball, og det er ikke sket siden Carl Yastrzemski, Boston Red Sox, gjorde det i [[1967]].
 
Det er dog ikke kun, hvad en spiller gør med battet, som afgør hans succes som hitter. Det er også en evne at have tålmodighed og dømmekraft nok til at få tildelt en [[walk]] (også kaldet ''base on ball''). Statistikken ''on base percentage'' (''OBP'') angiver, hvor ofte batteren kommer på base, pr. gang han har muligheden for det. I mange henseender er dette en mere meningsfuld statistik end batting average, da det ikke er nok kun at kunne producere hits.